Stjerne, ikke vandbærer
Man skal luftes.
Til alt held modtager jeg som redaktør af Den velklædte mand løbende invitationer til dette og hint. Så kan jeg stige i de skræddersyede klæder, fiske kameraet frem og spadsere et sted hen, hvor jeg om ikke modtages med blomster og rød løber, så med elskværdighed. Jeg forestiller mig, det er lidt sådan, Jørgen Leth føler, hvis han er på visit i København fra refugiet på Haiti. Man er en stjerne, ikke en vandbærer.
Tidligere på ugen havde jeg hele to receptioner i København samme dag.
Kakofonisk reception
Viking, der sælger gode blyanter, fine fyldepenne og udsøgte farveredskaber, betænkte mig med ledsager til et arrangement i Bygningskulturens Hus. Hvad Viking laver, er i periferien af mit virkefelt, men hvem kan takke nej til nogen, der vil “hylde modet”, som der stod i deres invitation pr. gammeldags post?
Vi fortrød ikke besøget. En meget venlig kvinde med dreven østjysk dialekt tog imod og sikrede sig, vi straks forsynede os med et par meget velsmagende drinks i pop up-baren. Toner fra pianisten på venstre side fyldte lokalet. Ved et langbord i midten af lokalet sad tegnere og tegnede. På balkonen stimlede folk omkring en energisk talende mand, der viste sig at være direktør på Skagens Museum. Han udlagde et maleri af Anna Ancher.
Der var noget charmerende kakofonisk over event’en, der skulle bringe Viking videre ud i verden.
Sildeben i Hellerup
Derpå gik turen til Hellerup. Mond of Copenhagen afholdt atter en reception i deres nye butik der. Mond er som bekendt en af fire partnere i premium-medlemsskabet – læs mere her, men besøget skyldtes nu mest min nysgerrighed og lyst til en lille passiar. Jeg forventede, event’en ville samle mænd, der går op i klassisk beklædning.
Det gjorde den også. Jeg fandt et par stykker, der var villige til at tale om sildeben, Solaro, stofvægt og dobbeltradede jakkedesign, blandt andet Jakob, Kevin og Oliver, flinke medarbejdere hos Mond.
Efter champagne og tapas sivede jeg. Det der med at køre Porsche, som var en del af arrangementet, var ikke en magnet på mig. Det er tøj, der tæller.
Foto: Torsten Grunwald & Co.
Iben skriver
Det var en virkelig fin og morsom indledning 😉