Fjernøsten og Pitti Uomo 94
Japanerne kan. Det viste Pitti Uomo 94. Den store, gamle herretøjsmesse i Firenze – nu nr. 94 i rækken – tiltrak atter en mængde købere og tillige sælgere fra Fjernøsten. Blandt dem klæder japanerne sig almindeligvis bedst. De tager de gamle europæiske former og finpudser dem og lirer dem en lille smule op. Jakkesættet er ikke bare marineblåt, men syet af en letskinnende kid mohair i stil med Dormeuils Tonik-vare fra 1970’erne.
Koreanere og kinesere vil gerne være med. De skeler til deres japanske frænder. Men det er svært at komme på niveau, hvis man alene kopierer.
Spaniere og Man 1924
Jeg hilste også på spaniere ved Pitti Uomo 94. De syr kapper og forarbejder hatte. Eller de leverer hele sortimentet. Det gør fx Man 1924. Firmaet køres af to brødre og deres søster. Stilen har forbindelse til en klassisk garderobe med jakke, skjorte og bukser. Men et casual og krøllet look overbestemmer i sidste ende.
Polakker på Pitti Uomo 94
Den polske økonomi har det godt og har haft det i mange år, også da det gjorde ondt på resten af Europa under Finanskrisen. Kombineret med et efterslæb på stilfronten har det kreeret et boom af butikker med smart herretøj som Szarmant, Macaroni Tomato og Zaremba.
Sidstnævnte er faktisk en gammel butik, et skrædderi. Men Maciej Zaremba har forvandlet foretagendet, så skrædderiet nu er suppleret med en mængde eksklusivt tilbehør og made-to-measure-jakkesæt.
Berlin-scenen
Man mærkede også på Pitti Uomo 94, at Berlin bobler. Den store stad huser ikke bare tøjmonstret Zalando, men også en mængde små, nye gesjæfter inden for herretøj. Jeg mødte blandt andre makkerparet bag Maximillian Mogg. De har lavet en forretning rundt om made-to-measure. Jeg fornemmede, de i berlinerånd kan lide at tilføre deres stil en dandificeret finish.
Tak for billederne og ordene, Torsten 🙂
Har jeg ret i antagelsen at en ny generation af Insta-unge såsom hr. Mogg er begyndt at valfarte til Pitti-messen? Og måske er ved at supplere/afløse peacocksene uden for selve messen?
Ingen Lino Ieluzzi, ingen svenskere i år?
Pitti Uomo er (næsten) gratis markedsføring for mange små virksomheder. En tur med Ryan Air og AirBnB, og så skal de ellers bare spankulere rundt og lade sig fotografere, herunder af undertegnede. Er der flere, der gør det nu? Måske lidt flere. På den anden side mærker man også en mætning. Med smartphone og Instagram er der gået inflation i billederne. De har ikke længere samme slagkraft. Man bliver ikke en stjerne, fordi man cirkulerer lidt rundt på Instagram.
Jeg tror, at billedinflationen også har ramt peacocksene. De spektakulære optrin for 3-4 år siden, er nu bare silly posture.
Lino var der, vistnok, og tillige mange svenskere. Nogle her: https://www.instagram.com/sartorialnotes/ 🙂
Lidt flere billeder fra Pitti på Styleforum. Særligt en herre på næstsidste billede (set fra venstre) virker bekendt…..! https://journal.styleforum.net/pitti-uomo-94-best-outfits-streetstyle/
Med fare for at blive slettet for usømmelige kommentarer og disrespekt for redaktøren:
Dr Jekyll og Mr Hyde:
København: Dobbeltradet jakkesæt, elegant slips, velpudsede oxford sko.
F.eks.: https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2015/07/Torsten-Grunwald-i-jakkes%C3%A6t-Stiljournalen.jpg
Firenze: Dobbeltradet jakkesæt, ingen kravetøj, gummisko!
https://www.instagram.com/p/BkKkblnhVpO/?taken-by=erikmannby
Danmark: Fint afstemt beklædning med shorts:
https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2016/05/Blazer-og-shorts-til-m%C3%A6nd.jpg
Firenze: Ord bliver fattige: https://www.instagram.com/p/BkTMF7Mn1GD/?taken-by=sartorialnotes
Jeg fristes til at sige: “Sådan har vi aldrig set ham før!” Lever redatøren et dobbeltliv? Hvilke signaler vil han sende til italienerne? Hvad siger Mr X, der var med, som så velklædt ud som vanligt, og som berigede os med “sandalbilledet”?
God midsommer
FBJ, det er hård research, du har lagt for dagen, og du serverer meget elegant, hvad man kalder et forklaringsproblem.
Tilsyneladende. til dels da.
Sagen er, jeg primært er fotograf på min Pitti-færd og i mindre grad charlatan. Det er kun hårdt presset, jeg træder ind foran et kamera.
Hvorfor?
Når man fører et kamera, er det ikke altid hensigtsmæssigt at konkurrere med ofret. En god rollefordeling kan frigøre: du poserer, jeg fotograferer, og vi har et godt game.
Desuden er der det praktisk med mere rå beklædning, fordi jeg ikke sjældent smudser mig på knæene, hvis jeg fotograferer, fordi jeg engang imellem leder efter andre vinkler.
Nå, jeg ved ikke, om den blev forklaret helt hjem. Men så lidt baggrund.
PS Mr X bryder sig uendeligt lidt om mit fotograf-dress.
Du træder vande, kære Torsten. Inderst inde ved du det godt!
Man skal opfylde sine egne basale regler (jeg har fulgt dig tæt ;-)) for påklædning, uanset om man befinder sig foran eller bag kameraet. Man klæder sig jo ikke for at blive fotograferet (undtagen nogle peacocks på Pitti!). Ellers er man ude på et skråplan. Især med sandalmunderingen skiller du dig jo netop selv ud, ikke blot fra charlatanerne, men også fra italienerne. Du bliver samtaleemnet, manden i fokus. Ukendt er du jo ikke blandt dine ofre, vel?
Den dobbeltradede mundering kunne være reddet med et par ruskindssko og en halsklud.
De korte bukser kunne være udskiftet med et par velsiddende jeans, en passende jakke og et par lærredssko. Fin arbejdsbeklædning som kan smudses på knæene.
Jeg var i Rom samtidig med Pitti, og de eneste korte bukser sidder på turister.
Ærbødigst
FBJ
Sandalmunderingen er en practical joke, en hilsen til vores tyske venner. Og så er den alligevel ikke kun for sjov: Der er harmoni i farvenuancer. Jeg synes ikke, den er helt håbløs, men klassisk er den bestemt ikke.
Og så vil jeg forsvare fotograf-rollen lidt mere: Du ser få, der fotograferer seriøst, der bevæger sig rundt i jakkesæt med slips og sko med lædersål. Fotografi er et stykke håndarbejde, der kræver buk og stræk og smudser munderingen. Ellers fotograferer man ikke for alvor.
Bare du ikke stiller op i skibukser til januar, så skal jeg ikke herfra blande mig yderligere 🙂