Den er livsfarlig, og jeg har tidligere givet den et rap, men jeg er begyndt at synes om den. Vi taler om kræmmerhuset eller “Trekroner”, som jeg har døbt arragementet her i mangel på et dansk ord. Sådan kan du altså også plante lommetørklædet brystlommen. Bare pas på, at du ikke folder det ingeniørpræcist. En ...

Politiken anmelder i dag en bog om Nils Smedegaard Andersen. Vi lader bogen og anmeldelsen ligge, men det ledsagende foto skal have et par ord med på vejen. For hvad ligner det at placere direktøren for det hele foran en bølgende kornmark – i hvid skjorte og slips? En tur på landet kræver en noget ...

Det er nu, det sker: bladene falder af træerne, aftenen er mørk som på landet – og halstørklædet skal frem! I den forbindelse kan jeg kun anbefale at se mod Skotland. I hvert fald hvis du er på udkig efter et halstørklæde i tweedtern. Det er nu engang derovrefra, at disse tern stammer, og der ...

Innovation er smart, men den ingenlunde let at indføre i jakkesættets verden. Det bekræfter en historie i Politiken. Der læser man om begejstrede japanere, som køber australske jakkesæt, der kan renses under bruseren. Hvad skal jeg bruge det til? Mangler jeg også en maskine, der kan binde mine snørebånd? Hold med det!

Centraleuropæerne har en lang skotradition. Deres mest berømte model er nok “der Budapester”. Den forarbejdes ligesom andre randsyede sko, men den er noget for sig. Mest karakteristisk er den vældige tåkappe, der minder om spidsen på en træsko. Sålen er også lidt tykkere end sædvanligt. Alt i alt er Budapesteren ikke en forretningsko. Den er ...

Tweed er en vogue, også dette efterår. Det mest berømte tweedmønster er glenurquhart plaid, eller bare glen plaid. I den basale udgave er det gråt, hvidt og sort, men det kommer i mange farver og mønsterstørrelser. Den mest kendte glen plaid-variant er prince-of-wales. Den er endda så kendt, at mange – måske ligefrem de fleste ...

Den klassiske forretningfrakke, når vinteren tager over, er chesterfield’en. Den forveksles let med den simple crombiefrakke og covertcoat’en, men chesterfield’en er sin egen. Chesterfield’en er typisk enradet, men kan også være toradet. Den har talje og er knælang. Farven er koksgrå eller mørkeblå. Hvis man ser nærmere på stoffet, vil man opdage et sildebensmønster. Kraven er ...

De fleste danske tøjfirmaer har forladt oplandets fabrikshaller og rejst til Kina. Men man finder heldigvis virksomheder i branchen, der har beholdt produktionen i Danmark. S.N.S Herning er et dem. De begyndte i 1931 og er mest kendt for deres djærve striktrøje kaldet “Fisherman”, som var vældig populær blandt trendsættere for et par år siden. ...

Dragtkunsten er at klæde sig, så man hverken larmer eller keder sine medmenneskers øje. Nøgleordet er elegance, det vil sige balance og harmoni i udtrykket. Intet redskab er i den forbindelse bedre end jakkesættet eller sportsjakken med benklæder. Begge munderinger respekterer konventionen samtidig med, at de giver plads til individuel udfoldelse. Tag nu dette vidunderlige ...

Politiken skriver, at The Godfather netop er kåret som verdens bedste film. Jeg kan kun være enig i dommen, men tøjet, Don Vito & sønner bærer, imponerer mig ikke. Tænker man på, at vi har at gøre med nogle italiernere, der vil være noget ved musikken, er et foto som dette nærmest bizart: smoking til ...

Den bløde filthat ligner en mode dette efterår, måske startet af Giorgio Armani, der brugte den konsekvent i sit efterårsmodeshow. Men hvilke modeller er der lige at vælge imellem? Mange! Klassiskeren er fedorahatten, enten i grå eller mørkeblå. Den har en bredere skygge end trilbyhatten, klassisker nr. 2, og skyggen på fedorahetten foran buer nedad. ...

Det er populært blandt journalister og danskere i det hele taget at kategorisere jakkesættet som en uniform. Forklaringer er der mange af, men dommen bliver ikke mere rigtig af den grund. Jakkesættet med tilbehør er ganske rigtigt underlagt en konvention og et sæt af regler, men der er kilometervis af plads til individualitet inden for ...

Vinter- og efterårsfrakker kan være svære at artsbestemme. Nutidens designere blander de traditionelle kategorier med løs hånd, og nye frakker opstår. Men vil man have en klassisker, så er én af dem her: covertcoat’en. Covertcoat’en er englænder og et derivat af ridesporten i 1800-tallet. Den er enradet, knælang, har et par lommer med klap og ...

– sagde Coco Chanel, der rangerer som den mest inflydelsesrige designer i det 20. århundrede. Udsagnet er naturligvis det rene vrøvl. Alting flyder, ikke mindst menneskets dragt og måde at præsentere sig på. Grækerne gik i toga, Christian den 4. i strømpebukser og 68’erne i langt skæg og hår. På den anden side indeholder alle ...

Det er svært at finde i dag, men enhver mand bør eje et jakkesæt i kruset grå flannel. Intet jakkesæt gør ham så reel og troværdig. Tænk på James Stewart, Hitchcocks yndlingsskuespiller. Her stående i midten i den formidable Rope (1948), men nok mere kendt fra Rear Window med Grace Kelly eller The Man Who ...

Der er vel ingen traditioner, der på den tøjmæssige side er så regulerede som et bryllup. Det gjorde jeg selv mit for at understrege, da jeg forleden præsenterede jaketten som den dragt, man bør bære til et bryllup. Alligevel er det ikke så firkantet, når det kommer til stykket. Man kan også bære en habit ...

Før du hopper i uldfrakken, må du forbi cottoncoaten (eller trenchcoaten til højre). Den er overgangsfrakken, efterårsfrakken. Cottoncoat er sjovt nok et dansk ord. Englænderne kalder den en mac eller rain mac. Engang syede man cottoncoaten med gummifor, men i dag nøjes man med en kraftig bomuld eller et miks af bomuld og polyester. En ...

Det starter med et “hola” i den lille butik i Madrid og slutter med et ding-dong på ringeklokken i Vanløse. I mellemtiden har en skjorteskærer fundet mit papirmønster frem, skåret to skjorter af det stof, jeg har valgt, og lagt stykkerne hos en syerske. Hun har syet skjorterne, og butikken har pakket dem og sendt ...

Tweed er mere end et stofmønster. Tweed er også et symbol på løvfald, vandring og jagt – på efterår, kort sagt. Det var skotterne, der opfandt tweed. De begyndte med vævningen i 1800-tallet. Dengang skelnede de mellem “estate tweeds”, som var knyttet til godsejere og deres ansatte, “district tweeds”, som hørte til bestemte egne i ...

En traditionel forretningssko er sort, siger man. Men der er mere om sagen end farven. Forretningsskoen bør også have en lukket snøre. Det vil sige, at skoens forblad ligger oven på skoens bagstykke, så snøren lukkes inde. Englænderne kalder den form for sko en oxford-sko. Desuden bør forretningsskoen have en tåkappe. Den mest simple udgave ...