Det er ikke så meget stråhatten, den stive krave eller det tykke flannelstof, der er interessant her, men bukserne: de er smøget op. Det var nyt dengang i 1918. Før 1. Verdenskrig havde bukserne sjældent læg eller opslag. De sad tæt og glat fra livet og ned til skoene, og havde i øvrigt gjort det ...
Har du engang imellem følt, at dine gummisko var for slaskede og dine brune lædersko for stive til dine fritidsbukser? Her har du en løsning til foråret og sommeren: et par dirty bucks i ruskind eller eventuelt et par white bucks i nubuck. I oxfordudgave er de også en glimrende kompagnon til et jakkesæt i hør. ...
Livrem og sko skal spejle hinanden, lærer man i Den Store Bog om Klassisk Herremode. Jeg vil forholde mig lidt fleksibelt til den regel. For en endnu vigtigere regel i samme store bog lyder, at man aldrig bør matche klædningstykker påfaldende meget. Det smager af anstrengelse, og enhver antydning heraf ødelægger elegancen. Du kan greje ...
En buttondown-skjorte, en let blå blazer i hopsack med påsatte lommer og khakibukser. Sådan glider du diskret og elegant ind i storbyen, hvis du er der for at flannere, besøge et museum og drikke en drink. Nederst et par brune sko. Selv har jeg en svaghed for et sæt Jacoform i naturlæder, men derbysko i ...
Der er få klædningstykker, der er så konventionelle som den enradede blå blazer. Den er forbundet med kostskoler og velopdragne amerikanenere med sideskilning. Men den er faktisk fantastisk alsidig, og enhver elegantier in spe bør have et par stykker i garderoben til både dag- og aftenbrug. En af de måder, du kan bære den på ...
Der er ingen grund til at frygte mønstrede skjorter, sålænge kvaliteten er i orden, og sålænge de får det rigtige modspil af slipset. Hvide og lyseblå skjorter skal rigtignok udgøre fundamentet i garderoben, men enhver elegantier har tillige et dusin striber og tern til rådighed. Der er dage, ikke mindst, når foråret springer frem, hvor ...
Egentlig skal du ikke fortabe dig i detaljer, hvis du er på udkig efter et nyt jakkesæt. Det er det samlede billede, der tæller. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg selv tjekker en masse små ting, hvis jeg tager en jakke i øjesyn. Blandt andet hele forsiden af jakken, jf. de tre ringe på ...
Der er mange regler i den klassiske garderobe, der gode at bryde. Fx den at strømper skal matche bukserne. Tag nu ensemblet her: sorte oxfordsko, gråsort kamgarnshabit og dybviolette strømper. Det er ultrakonservativt, men ikke kedeligt. Hvorfor? Fordi de violette strømper skaber en diskret, men levende overgang i de ellers mørke farver. Og netop diskret. ...
1. Vi starter som de store malere på et hvidt lærred, nærmere bestemt 40 procent hørlærred og 60 procent bomuld. Kanterne er naturligvis håndrullede. 2. Så begynder vi at folde fra en kant. 3. Og én gang til. Se, hvor stoffet spænder og buer. Det folder ikke helt frivilligt. Sådan skal det være. Lidt genstridigt. ...
De var engang dømt ude, men i dag rangerer brune ruskindsko i oxfordudgave som et par klassiske forretningssko. Naturligvis slår de ikke de sorte captoe-sko. Til gengæld kan de tilføre et konservativt mørkeblåt jakkesæt en lethed, som de sorte captoes ikke magter. Det var igen-igen Hertugen af Windsor, som åbnede herremodens øjne for ruskindsskoene. På en ...
De færreste mænd kommer heldigt fra at bryde med den klassiske stils regler. Det kræver nemlig, at vi lader fornemmelsen råde, og det er vi ikke så gode til, som vi selv tror. Derfor gør fleste af os bedst i at holde os til reglementet. Det folkefærd, der kommer mest elegant afsted med gå sine ...
Cravatologi, læren om slips, er en disciplin, hvor der er god mulighed for at sejle rundt. Der er nemlig mange ord og ofte meget lidt enighed om, hvad de præcist dækker over. Lad os starte ved skellet mellem slips med vævet mønster og slips med printet mønster. De første er klassikerne. Det er dem, du ...
Der var forleden en artikel på DRs hjemmeside om slipset. Den er ikke sjov læsning, hvis man sætter pris på slipset. For slipset er på vej i døden, eller i det mindste ud i kulden, slår artiklen fast. Analysen i artiklen fejler sådan set ikke noget. Hvem har ikke lagt mærke til den tiltagende mængde ...
Der er mange grunde til at vælge et skræddersyet jakkesæt fremfor en færdigsyet udgave på stangen i butikken. Men giver det mening at spendere stort på en skræddersyet frakke? Vi taler jo om et svært klædningstykke, der ligger oven på alt det andet tøj, man har på, og det skal vel bare skæres nogenlunde præcist? ...
Klassisk tøjstil er et lille univers af muligheder, hvor nogle historisk signalerer formalitet, mens andre understreger det uformelle udtryk. Det hænger videre sammen med et godt 100 år gammelt skel mellem arbejde og fritid. Jeg vil dog hævde, at vi også finder en anden dimension. Den går på graden af dandificering eller excentricitet. For eksempel ...
Normalt foretrækker jeg et bælte rundt om livet. Men tager jeg et tredelt jakkesæt på med vest, finder jeg selerne frem. Et bælte, der buler bag vestens spidser, ser slemt ud. Bukserne skal være skåret til seler. Det vil sige, at de er høje i livet og forsynet med seleknapper foran og bagpå. Selernes læderstropper ...
Modelamperne blinker, for oldefars tøj er hot, men jeg skal ikke holde mig tilbage: jeg kan lide min håndvævede Fair Isle-slipover. Farverne er dybe, og den sidder tæt, som en slipover skal gøre. Længden er også lige tilpas – ikke for lang. Det gode udfald skyldes uden tvivl, at jeg bestilte den i Skotland, derovre, ...
Vinter rimer på mørke farver. Især hvad overtøjet angår. Mange trækker i en gråsort eller navyblå uldfrakke og lader det blege fjæs være lyset i natten. Den går ikke. Led efter hjælp – led efter et halstørklæde, der skaber overgang og balance i den sort/hvide facade. Jeg tænker ikke på et halstørklæde med striber, som ...
Støvler behøver ikke at hedde gummistøvler, vandrestøvler eller moonboots. Den klassiske herresko, oxfordskoen med den lukkede snøre, kommer også som en støvle. Englænderne og amerikanerne kalder den en Balmoral. Jeg tror ikke, vi har et dansk navn for den i dag – andet end det uhyrlige ord støvlet. Men jeg ved, at Balmoral er det ...
Stiljournalen bliver ikke træt af strømper, rigtige strømper. Forleden dag lå dette par i postkassen. De kommer fra tyske Falke, som kalder dem “Bristol”. Stiljournalen er glad for dem. De bliver oppe over læggen dagen lang. Og så består de af 100 procent merinould. De fleste strømper, også fra Falke, er i dag iblandet nylon, ...
