• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tommy Nutter – skrædderen der rystede Savile Row

27. januar 2020, af Torsten Grunwald

bog om skrædder Tommy Nutter
Tommy Nutter, rebellen på Savile Row, der aldrig slap respekten for gadens fine håndværkstraditioner.

Kom fra ingenting

En ungdomsven husker, at Tommy Nutter var “den mest cool’e mand”, han nogensinde havde mødt.

“Ingenting gik ham på,” siger ungdomsvennen.

Tommy Nutter kom ellers fra beskedne kår. Hans far og mor bestyrede en lille café for primært blikkenslagere, skraldemænd og lastbilchauffører. Der var ikke meget at rutte med, hverken økonomisk eller kulturelt. Men Tommy Nutter havde den her særlige evne, som en ægte dandy har: han kunne gøre sig fri af samfundets bånd og – et stykke tid – svæve uberørt over vandene.

Måske var hans evne forbundet med, han var homoseksuel.

Født i 1943 levede han sine første 24 år under en engelsk lovgivning, der forbød den seksuelle orientering, han havde, og blandt andet forsøgte at udrydde den med hormonbehandling. Tommy Nutter tilhørte en undertrykt minoritet – som dog samtidig var en meget stærk minoritet, skriver journalisten Lance Richardson i en ny biografi om Tommy Nutter.

Man fik lov til “at tage håret af” i det homoseksuelle miljø og være sig selv. I det heteroseksuelle samfund måtte man i overvejende grad nøjes med “at reproducere den eksisterende sociale orden”, skriver Lance Richardson.

Tommy Nutter skabte sig også forbindelser i det homoseksuelle miljø. De skulle siden hjælpe ham.

Et afgørende møde

I første omgang kom han i lære.

“Desværre har jeg ingen erfaring med skrædderi. Men jeg er sikker på, jeg vil komme hurtigt efter det, for jeg er meget interesseret i det,” havde han velopdragent skrevet i sin ansøgning til G. Ward, som kvitterede og efter en samtale ansatte ham.

G. Ward var et herreskrædderi på den fine skræddergade Savile Row i London, om end et af de mindre prominente firmaer. Hos G. Ward lærte Tommy Nutter om skrædderhåndværket og at betjene kunder. Og han mødte Edward Sexton. Han var fra arbejderklassen som Tommy Nutter, men uden Tommy Nutters karisma. Til gengæld havde Edward Sexton et eminent teknisk håndelag og en indædt ambition om at blive til noget som “cutter”, som tilskærer, på Savile Row.

De to arbejderdrenge, den flamboyante, homoseksuelle Tommy Nutter, og den jordbundne, solidt gifte Edward Sexton, endte med at forlade G. Ward samtidig. Snart skulle de skabe et skrædderi på Savile Row, som klædte ungdomsoprørets allerstørste stjerner på.

Den 14. februar 1969

Først var der det med Tommy Nutters forbindelser. Han var blevet kæreste med Peter Brown, der havde overtaget rollen som manager hos Apple Corporation, The Beatles’ pladeselskab, efter Brian Epsteins pludselige død i 1967. Peter Brown ville investere i Tommy Nutter.

En kunde hos G. Ward, advokaten James Vallance White, ville også gerne skyde penge i Tommy Nutter. Derudover hjalp sangerinden Cilla Black, der kendte Peter Brown fra gamle dage i Liverpool.

Skrædderiet “Nutters of Savile Row” åbnede 14. februar 1969.

https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2020/01/Tommy_Nutter_1973.mp4

(En unikt videoklip med Tommy Nutter og Edward Sexton, jeg fandt på Youtube, men nu ser ud til at være taget nede. Muligvis fra ITV)

Indflydelsen fra Carnaby Street

Til forskel fra tøjdesignere flest holdt Nutters stædigt fast i det gode håndværk. De kombinerede en stokkonservativ engelsk skrædderitradition med de nyeste, vibrerende modestrømninger, der flød fra Carnaby Street og Swinging London. Resultatet var en rigtigt skræddersyet jakke med “roping” på skulderspidserne, brede revers og et langt, letsvajende skørt fra taljen og ned. Bukserne blev til trompetbukser, der sad tæt om hofter og lår, før de begyndte at udvide sig ved knæene.

Succesen var øjeblikkelig, ikke mindst fordi Nutters straks fik tidens største stjerner i fold.

John Lennon og Mick Jagger som kunder

Da John Lennon giftede sig med Yoko Ono i marts 1969 på Gran Canaria, var han iført et flødefarvet jakkesæt i fløjl fra Nutters. Og da The Beatles i august 1969 skulle fotograferes til det siden herostratisk berømte cover af pladen Abbey Road, bar tre af medlemmerne jakkesæt fra Tommy Nutter.

Mick Jagger faldt også for Nutters. Da han giftede sig med Bianca Jagger på Saint Tropez i 1971, bar han et lyst jakkesæt fra Savile Rows nye, frække skrædderi. Bianca Jagger ville siden selv begynde at bestille jakkesæt hos Nutters.

David Bowie, Elton John og Andrew Lloyd Webber frekventerede også Nutters. Savile Row 35a, hvor Tommy Nutter havde indrettet butik med værksted, var bare stedet at gå hen, hvis man var musikstjerne og skulle klædes på.

En rædsom deroute

Fyrværkeriet varede dog ikke ved. Tommy Nutter var bedre til at sælge end til at styre omkostninger. Samarbejdet med Edward Sexton knagede og i 1976 brød de med hinanden.

Tommy Nutter flaksede rundt et års tid, før han i 1977 vendte tilbage til Savile Row som såkaldt front man – kundevejleder – hos et af de traditionelle skrædderier, Kilgour, French & Stanbury.

I 1982 blev Tommy Nutter uvenner med Kilgour, French & Stanbury, som derefter fyrede ham. Uden en cent på lommen etablerede Tommy Nutter samme år en ny forretning på Savile Row. Trylletricket var et samarbejde med en rig kunde hos Kilgour, Alan Lewis, der var besnæret af at kunne hjælpe “Mick Jaggers skrædder”.

Tommy Nutter flød ovenpå igen. Han solgte både klassisk skrædderi og ready-to-wear i sin nye butik. Der var nu styr på finanserne. Sangeren Tom Jones var blandt de notabiliteter, der så forbi for at bestille jakkesæt. Han tilvejebragte også Jack Nicholsons kostume til rollen som The Joker i filmen Batman.

Den gryende succes forblev dog uforløst. I 1990 fik Tommy Nutter konstateret AIDS. Efter en rædsom deroute var det slut i august 1992. Stjernernes skrædder, der brillant forenede ånden fra Savile Row og Swinging London i sine tøjkreationer, blev 49 år gammel.

Arvtagerne

Tommy Nutters karakteristiske snit med stort skulderparti, lang jakke og langt skørt føres i dag delvis videre i nedtonede former hos Chittleborough & Morgan, hvor Joe Morgan fra 1970’ernes gamle skrædderi, styrer værkstedet, og hos Edward Sexton selv, der endnu er aktiv. Deres aktuelle pris begynder ved 40.000 kr. for et todelt jakkesæt.

Minutiae

House of Nutter: The Rebel Tailor of Savile Row, af Lance Richardson (2018). Forlaget Crown Archetype.

Artiklen er en forarbejdet version af en artikel, jeg skrev for Dagbladet Børsen i marts 2019. 

Share

Skrevet i: Leben, Lekture Tags: savile row 5 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Allan Eising skriver

    27. januar 2020 kl. 14:39

    Glimrende artikel, Torsten.

    Jeg er helt vild med Ringo Stars sæt. Det ligner noget, der kunne have været på Pitti Uomo i år.

    Besvar
    • Torsten skriver

      27. januar 2020 kl. 14:52

      Tak, Allan. Ringos tweedsæt er legendarisk og fungerer som grundlag fra mange af nutidens lege med tweed

      Besvar
  2. Joachim Sperling skriver

    6. februar 2020 kl. 20:02

    God artikel. Tak!

    Besvar
    • Torsten skriver

      7. februar 2020 kl. 9:41

      Tak, Joachim, det glæder mig, artiklen kunne bruges

      Besvar

Trackbacks

  1. Willy Mokjær fortæller om sit liv som herreskrædder - Den velklædte mand siger:
    14. februar 2021 kl. 9:56

    […] fik teatret en supergod håndværker til at fremstille kostumer.  Jeg kommer til at tænke på Tommy Nutter og Edward Sexton, der kombinerede Carnaby Streets farver og fest med Savile Rows alvorlige […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Tøj til lejlighedens melodi
  • Lars til Tøj til lejlighedens melodi
  • Torsten til Butterfly – den rette brug

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026