Tommy Nutter – skrædderen der rystede Savile Row

Kom fra ingenting

En ungdomsven husker, at Tommy Nutter var “den mest cool’e mand”, han nogensinde havde mødt.

“Ingenting gik ham på,” siger ungdomsvennen.

Tommy Nutter kom ellers fra beskedne kår. Hans far og mor bestyrede en lille café for primært blikkenslagere, skraldemænd og lastbilchauffører. Der var ikke meget at rutte med, hverken økonomisk eller kulturelt. Men Tommy Nutter havde den her særlige evne, som en ægte dandy har: han kunne gøre sig fri af samfundets bånd og – et stykke tid – svæve uberørt over vandene.

Måske var hans evne forbundet med, han var homoseksuel.

Født i 1943 levede han sine første 24 år under en engelsk lovgivning, der forbød den seksuelle orientering, han havde, og blandt andet forsøgte at udrydde den med hormonbehandling. Tommy Nutter tilhørte en undertrykt minoritet – som dog samtidig var en meget stærk minoritet, skriver journalisten Lance Richardson i en ny biografi om Tommy Nutter.

Man fik lov til “at tage håret af” i det homoseksuelle miljø og være sig selv. I det heteroseksuelle samfund måtte man i overvejende grad nøjes med “at reproducere den eksisterende sociale orden”, skriver Lance Richardson.

Tommy Nutter skabte sig også forbindelser i det homoseksuelle miljø. De skulle siden hjælpe ham.

Et afgørende møde

I første omgang kom han i lære.

“Desværre har jeg ingen erfaring med skrædderi. Men jeg er sikker på, jeg vil komme hurtigt efter det, for jeg er meget interesseret i det,” havde han velopdragent skrevet i sin ansøgning til G. Ward, som kvitterede og efter en samtale ansatte ham.

G. Ward var et herreskrædderi på den fine skræddergade Savile Row i London, om end et af de mindre prominente firmaer. Hos G. Ward lærte Tommy Nutter om skrædderhåndværket og at betjene kunder. Og han mødte Edward Sexton. Han var fra arbejderklassen som Tommy Nutter, men uden Tommy Nutters karisma. Til gengæld havde Edward Sexton et eminent teknisk håndelag og en indædt ambition om at blive til noget som “cutter”, som tilskærer, på Savile Row.

De to arbejderdrenge, den flamboyante, homoseksuelle Tommy Nutter, og den jordbundne, solidt gifte Edward Sexton, endte med at forlade G. Ward samtidig. Snart skulle de skabe et skrædderi på Savile Row, som klædte ungdomsoprørets allerstørste stjerner på.

Den 14. februar 1969

Først var der det med Tommy Nutters forbindelser. Han var blevet kæreste med Peter Brown, der havde overtaget rollen som manager hos Apple Corporation, The Beatles’ pladeselskab, efter Brian Epsteins pludselige død i 1967. Peter Brown ville investere i Tommy Nutter.

En kunde hos G. Ward, advokaten James Vallance White, ville også gerne skyde penge i Tommy Nutter. Derudover hjalp sangerinden Cilla Black, der kendte Peter Brown fra gamle dage i Liverpool.

Skrædderiet “Nutters of Savile Row” åbnede 14. februar 1969.

(En unikt videoklip med Tommy Nutter og Edward Sexton, jeg fandt på Youtube, men nu ser ud til at være taget nede. Muligvis fra ITV)

Indflydelsen fra Carnaby Street

Til forskel fra tøjdesignere flest holdt Nutters stædigt fast i det gode håndværk. De kombinerede en stokkonservativ engelsk skrædderitradition med de nyeste, vibrerende modestrømninger, der flød fra Carnaby Street og Swinging London. Resultatet var en rigtigt skræddersyet jakke med “roping” på skulderspidserne, brede revers og et langt, letsvajende skørt fra taljen og ned. Bukserne blev til trompetbukser, der sad tæt om hofter og lår, før de begyndte at udvide sig ved knæene.

Succesen var øjeblikkelig, ikke mindst fordi Nutters straks fik tidens største stjerner i fold.

John Lennon og Mick Jagger som kunder

Da John Lennon giftede sig med Yoko Ono i marts 1969 på Gran Canaria, var han iført et flødefarvet jakkesæt i fløjl fra Nutters. Og da The Beatles i august 1969 skulle fotograferes til det siden herostratisk berømte cover af pladen Abbey Road, bar tre af medlemmerne jakkesæt fra Tommy Nutter.

Mick Jagger faldt også for Nutters. Da han giftede sig med Bianca Jagger på Saint Tropez i 1971, bar han et lyst jakkesæt fra Savile Rows nye, frække skrædderi. Bianca Jagger ville siden selv begynde at bestille jakkesæt hos Nutters.

David Bowie, Elton John og Andrew Lloyd Webber frekventerede også Nutters. Savile Row 35a, hvor Tommy Nutter havde indrettet butik med værksted, var bare stedet at gå hen, hvis man var musikstjerne og skulle klædes på.

En rædsom deroute

Fyrværkeriet varede dog ikke ved. Tommy Nutter var bedre til at sælge end til at styre omkostninger. Samarbejdet med Edward Sexton knagede og i 1976 brød de med hinanden.

Tommy Nutter flaksede rundt et års tid, før han i 1977 vendte tilbage til Savile Row som såkaldt front man – kundevejleder – hos et af de traditionelle skrædderier, Kilgour, French & Stanbury.

I 1982 blev Tommy Nutter uvenner med Kilgour, French & Stanbury, som derefter fyrede ham. Uden en cent på lommen etablerede Tommy Nutter samme år en ny forretning på Savile Row. Trylletricket var et samarbejde med en rig kunde hos Kilgour, Alan Lewis, der var besnæret af at kunne hjælpe “Mick Jaggers skrædder”.

Tommy Nutter flød ovenpå igen. Han solgte både klassisk skrædderi og ready-to-wear i sin nye butik. Der var nu styr på finanserne. Sangeren Tom Jones var blandt de notabiliteter, der så forbi for at bestille jakkesæt. Han tilvejebragte også Jack Nicholsons kostume til rollen som The Joker i filmen Batman.

Den gryende succes forblev dog uforløst. I 1990 fik Tommy Nutter konstateret AIDS. Efter en rædsom deroute var det slut i august 1992. Stjernernes skrædder, der brillant forenede ånden fra Savile Row og Swinging London i sine tøjkreationer, blev 49 år gammel.

Arvtagerne

Tommy Nutters karakteristiske snit med stort skulderparti, lang jakke og langt skørt føres i dag delvis videre i nedtonede former hos Chittleborough & Morgan, hvor Joe Morgan fra 1970’ernes gamle skrædderi, styrer værkstedet, og hos Edward Sexton selv, der endnu er aktiv. Deres aktuelle pris begynder ved 40.000 kr. for et todelt jakkesæt.

Minutiae

House of Nutter: The Rebel Tailor of Savile Row, af Lance Richardson (2018). Forlaget Crown Archetype.

Artiklen er en forarbejdet version af en artikel, jeg skrev for Dagbladet Børsen i marts 2019.