• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Loafers – otte modeller til stor og lille pris

20. maj 2021, af Torsten Grunwald

loafers til mænd
Penny loafers fra John Lobb (Hermès) i deres klassiske model “Lopez”. 8.550 DKK.

Loafers er clubbable

Loafers er den klassiske skogarderobes sidste bastion. Tidens smag for alt casual, bekvemt og nemt finder fornuft i snøreløse lædersko, hytteskoene. De er clubbable.

loafers ruskind
Ruskindsmodellen “Duke” fra Edward Green. 7.115 DKK. 

Hvem fremstiller de bedste hyttesko? Hvilke skal man købe?

Umulige spørgsmål at besvare, som dog stilles optimistisk igen og igen.

Problemet er, at de rette sko afhænger af din fods facon. Nogle mærker – måske det billige – passer bedre på dine fødder end andre.

Hvad du vil betale for kvalitet og finesse, selekterer også udvalget. Randsyede loafers ready-to-wear florerer i priser fra godt 1.000 kr. til næsten 10.000 kr.

loafers gucci mænd
“Horsebite”, Guccis berømte sorte loafers fra 1953. 4.400 DKK. 

Stil, design og i nogle tilfælde historie påvirker tillige, hvad der er det rette valg. Guccis Horsebites er dårlig value for money, hvis man betragter kvalitet og pris alene. Men de har en stil og en historie, som man måske værdsætter, kan bruge. At et par hyttesko er fremstillet i Northampton i stedet for Fjernøsten, kan også være en facet, man gerne betaler ekstra for.

penny loafers mænd
Penny loafers fra TLB Artista, set hos Skolyx. 3.389 DKK.

Mest value for money

I den følgende rangordning medtager jeg alene mere håndfaste forhold, det vil sige forarbejdsningsmæssig kvalitet, herunder design, og pris.

sorte penny loafers
Modellen “Gracechurch” fra Cheaney i Northampton. 3.138 DKK.

Blandt de fem modeller over 3.000 kr. mener jeg, at TLB Artista fremtræder som en sikker vinder. Der er langt mere sko i dem end i Guccis Horsebites, selv om de koster 1.000 kr. mindre, og jeg tror, at hvis man gennemgår læder og tilvirkning på et detaljeret, praktisk niveau, vil hytteskoene fra TLB Artista kunne matche skoene fra Edward Green og John Lobb. Jeg er ikke sikker, men jeg tror det.

driving mocs hyttesko
Driving mocs fra Carmina, set hos Baltzar. 2.250 DKK.

Blandt skoene under 3.000 kr. vinder Meermin. Designet er sikkert, prisen er lav, hvilket baseres på outsourcing til Fjernøsten.

Loafers fra Myrqvist. 1.560 DKK. 

Samlet rangordning

Min samlede vurdering, hvad angår mest for pengene, ser ud som følger:

Uforede loafers fra Meermin. 1270 DKK.

1. TLB Artista
2. Meermin
3. Myrqvist
4. Carmina
5. Cheaney
6. Edward Green
7. John Lobb
8. Gucci

Som sagt, hvordan skoene sidder, har en helt afgørende betydning. Hvis John Lobb sidder væsentlig bedre på fødderne end TLB Artista og andre mærker, så er John Lobb pludselig den reelle value for money. Alt andet lige ligner TLB Artista dog en vinder.

Share

Skrevet i: Diverse sko, Sko Tags: hyttesko 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Malthe Hilal-Harvald skriver

    20. maj 2021 kl. 18:08

    Jeg har også gode erfaringer med loafers fra svenske Morjas (229 €) og italienske Velasca (270 €). Førstnævnte er et par good year welted tassel loafers i bordeaux kalveskind. Da både overlæderet og sålen er ret kraftige, tog det lidt tid at gå dem til, men nu sidder det rigtigt godt og passer til næsten alt i garderoben. Sidstnævnte er et mere afslappet alternativ i blake stitch med tyndere sål og overlæder, som bogstaveligt talt passede som en handske fra begyndelsen. Jeg har naturligvis stadig til gode at finde ud af, hvor slidstærke de to modeller er.

    Mvh. Malthe

    Besvar
    • Torsten skriver

      20. maj 2021 kl. 20:32

      Tak for at dele erfaringer, Malthe. Jeg er bekendt med begge mærker, men kender dem ikke så godt. Morjas ser lidt “tunge” ud, hvilket ikke lyder som en helt forkert iagttagelse, jf. dine erfaringer.

      Besvar
  2. Pictor skriver

    21. maj 2021 kl. 10:46

    Har du – eller andre, som måtte læse med – erfaringer med eller meninger om Löf & Tung (Skoaktiebolagets eget mærke)?

    Besvar
    • Torsten skriver

      21. maj 2021 kl. 16:01

      Jeg mener, de får dem fremstillet i Spanien, kvaliteten ser god ud.

      Besvar
  3. Michael Andersen skriver

    23. maj 2021 kl. 18:23

    Fodtøjet er vigtigt at have styr på. Især loafers i denne dressed down verden.

    Jeg har udskudt ‘Fresco’ bukse-køb hos Mond Copenhagen, da jeg er udfordret på at finde matchende loafers i wide G fitting. Mond er desværre lige stoppet med at sælge målfremstillede loafers pga. manglende efterspørgsel.

    Skolyx fører Yanko Ruskind Loafers i ‘G’ som lige er bestilt.

    C&J Boston loafer i ‘G’ (pris 4100,-) er en drøm at gå i fra start. Det gør sig godt med formelle chinos med læg. Jeg blev positivt overrasket over at den tynde Citysole af relativ hård gummi ikke er spor hård ved min ryg, som jeg ellers oplever Dainite kan være.

    https://i.ibb.co/C8T0mF9/Boston.jpg

    Besvar
    • Torsten skriver

      23. maj 2021 kl. 21:39

      Yanko er også værdi for pengene. C&J Boston er meget “wasp”, jeg kan lide den

      Besvar
    • Pictor skriver

      24. maj 2021 kl. 22:06

      Har netop halvvejs tilfældigt opdaget, at C&J også fremstiller modellen Wilton i “wide G fit” for Shipton & Heneage:

      https://www.shipton.com/wilton-wide-brown-burnished-calf.html
      https://www.shipton.com/wilton-wide-black-calf.html
      https://www.shipton.com/wilton-wide-brown-suede-loafer.html

      Jeg får dog ikke selv glæde af denne sko, da mit problem er det stik modsatte: Min fod mager og aflang, hvilket ofte giver problemer med netop loafers. Enten støder tåen på, eller også sidder skoen for løst på foden. Er der tilfældigvis nogen, som kender til mærker/modeller, der egner sig særlig godt til folk med smalle fødder?

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pitti Uomo juni 2026 – del 2

Der er ingen tvivl om, hvad der var den mest prægnante trend i Firenze. Den velklædte mand beretter med foto om rigtigt og forkert ifølge herretøjsmessen Pitti Uomo.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 1

Til fest i Firenze. Sådan klæder du dig i krydsfeltet mellem smoking og uformelt tøj.
Læs mere

Fem nye nichemærker

Den velklædte mand præsenterer fem nichemærker, der er dårlige til at markedsføre sig selv, men ferme til beklædning og tilbehør.
Læs mere

Zara – anmeldelse af herretøj

Zara har åbnet en kæmpebutik på Vimmelskaftet i Købehavn kun med herretøj. Det store spanske mærke er billigt og ser ikke dumt ud på afstand. Men hvordan sidder det på kroppen? Vi har testet forskellig beklædning, og det var ikke svært at drage en konklusion.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Tøj til lejlighedens melodi

Man skal klæde sig til lejligheden. Det forøger tøjets effekt. Men hvad tager man konkret på fx Skt. Hans’ aften, eller hvis man skal på en smørrebrødsrestaurant, Roskilde Festival, en kunstmuseum eller en byfest i provinsen? Den velklædte mand har en løsning til hver eneste begivenhed.
Læs mere

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Pitti Uomo juni 2026 – del 3
  • Thomas Egebæk til Pitti Uomo juni 2026 – del 3
  • Torsten til Fem nye nichemærker

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026