Gamle dage som forbillede
Efter at have købt skræddersyede skjorter i over 20 år, er min konklusion, at jeg ikke bryder mig om tætsiddende skjorter. Jeg vil havde dem med volumen efter engelsk forbillede, det vil sige, som man så dem på James Bond i gamle dage og Cary Grant. I dag er også mange engelske skjortemagere faldet for det smalle snit.
Komfort og stil
Det handler om komfort. Jeg gider ikke de mindste restriktioner i min skjorte. Jeg vil kunne slænge mig på sofaen i en skjorte og føre armene op bag hovedet, kigge efter en forsvunden sok under sofaen og binde snørebåndet på hug uden at bemærke skjorten.
Det handler også om maskulinitet. Jeg synes, at den rummelige skjorte udstråler ro og modenhed.
Komfort kræver blandt andet god vidde på ryg og store ærmer. Restriktioner i en skjorte opstår typisk i de områder.
Præcis pasform
At skjorten er rummelig, betyder ikke, at pasform er uvigtig. Slet ikke.
For det første må min skjorte fungere lydefrit i kraveområdet.
Det indebærer, skjortekravens omkreds passer. Jeg vil uden problemer kunne stikke to-tre fingre ned mellem krave og hals, også når skjorten er blevet vasket nogle gange.
Dernæst er der et par særlige stilistiske forhold, jeg synes, egner sig til mit hoved og hals. Dels vil jeg have et par snipper, der er semipredte, ikke spidse, ikke cutaway. Dels skal kravebåndet være relativt lavt foran og højt i nakken.
Når skjorten er knappet og slipset bundet, vil jeg også have, at stoffet ikke trækkes skævt under knuden. Skjortens paneler skal med andre ord være afstemt min skulderstilling og kravebånd. Ellers opstår folderne. Lidt pragmatisme må accepteres. Eksempelvis kan mine seler trække i skjortebrystet og give tværgående folder i jakkereversets åbning. Det spiller tillige ind, om stoffet er knitrende poplin eller en kraftigere og blødere twill eller oxford, som folder mindre og holder sig mere i ro.
Den præcise pasform omfatter også skjortemanchetter. De skal sidde tæt. Jeg skal kun lige kunne stikke to fingre ind mellem manchet og vrist, så at den ikke kan flytte sig meget. For at det kan lade sig gøre, accepterer jeg, at skjorteærmerne tenderer til at pose ved manchetterne. Faktisk kan jeg lide det. I min optik er det et tegn på, at skjorteærmet har den bekvemmelige vidde og længde og ikke vil trække meget i manchetten.
Jeg vil ikke have skjorteflippen særligt stiv. Det skal være sådan, at jeg naturligt kan bruge skjorten uden slips og uden flipstivere.
Skjorten må også falde glat over skjortebryst, skuldre og skulderblade. Jeg vil ikke have diagonaler folder i de områder. De er de værste. De er tegn på, at skjortemønstret ikke helt er sync med min overkrop.
Den rigtige herreskjorte
Se, det var en raptus for den klassiske, voluminøse skjorte, som jeg er verliebt i. Jeg har dog beskæftiget mig længe nok med klassisk herretøj til at vide, at man skal vare sig for kun at fremhæve ét design og se ned på andre. Et stilistisk problem har som regel flere løsninger. En tætsiddende skjorte kan for nogle mænd være det design, de befinder sig bedst i og også ser bedst ud i. Lidt restriktioner her og der gør dem ikke noget.
Dog skal skjorten altid passe i kraveområde og manchetter. Og diagonale folder kommer vi aldrig til at lide.
Robert Palmer viser voluminøs skjorte på fortræffelig vis:
Er små skjorter ikke bare en stil, som kommer fra tøjet i 1930’erne og som man i dag er begyndt at opfatte som “normalt”?
Små, tætsiddende skjorter sås første gang i 1970’erne. Tidligere har de altid haft volumen. Skjorten var mest en undertrøje og skulle derfor være bekvem. Edward (den senere Hertugen af Windsor) og alle andre mænd i 1930’erne gik i voluminøse skjorter som eksemplificeret ovenfor.
Efter 40 år med en ”passion” for netop skjorter (jag har +100 skjorter alt fra sent 80 till idag) handler dette ikke om at finde sit ”brand” som har netop den passform som passer ens kropstype og pengepung ?
Hvis man finder et mærke, som sidder, som man vil have det skal, handler det bare om at holde fast i det, enig. Det kan ske, at skjortemærker ændrer deres modeller, så det snit og den krave, man kan lide, glider ud af sortimentet, og så må man på den igen. Fordelen med skræddersyede og målsyede skjorter er her, at man bestemmer selv.
Problemet er, at jeg ikke kan finde et mærke, der passer ordentligt. Enten er ærmerne for lange, eller også kan jeg ikke lukke skjorten i halsen eller foran, når jeg sidder ned.
For lange ærmer ville ikke være et problem, hvis jeg kun gik med en striktrøje, eller hvis manchetternes bredde svarede til mit håndled. Typisk kan jeg ikke lukke den inderste knap, og den yderste bliver for løs.
Derfor har jeg valgt skræddersyede skjorter som løsningen.