
Skal slipsets forsynes med en lille kløft under knuden, når det bindes? Et af livets store spørgsmål.
Jeg er ikke principielt imod kløften, og benytter den selv, men jeg hælder mere og mere til, at man undlader den. Det ser let villet og forfængeligt ud, når silken folder under knuden.
Der er intet historisk argument for kløften. Eller imod den. Jeg har i hvert fald stødt på begge stildetaljer tilbage til “lang-slipset”s fødsel i midten af 1800-tallet.
En tøjjon som Thomas Mann, jf. fotoet, kløftede aldrig sit slips. Hertugen af Windsor gjorde det sjældent. Omvendt gjorde Cary Grant det altid, og Gary Cooper vist også. Måske var grunden, at sidstnævnte var amerikanere? Vel, det var de jo ikke rigtigt. Cary Grant kom fra Bristol, og Gary Coopers far og mor var engelske.
Måske har vi fat i noget alligvel: er kløften er en amerikanisme snarere end en engelsk eller kontinental opfindelse?
Herhjemme er det vel Mads Christensen, der har lanceret “kløften” som en nødvendighed?
Ja, det er vist rigtigt, at han har promoveret kløften, og den er jo også normen i Italien, som er – så vidt jeg kan bedømme – hans stilmæssige udgangspunkt.
Handler det ikke om slipsets kvalitet, tykkelse og mønster? Jeg bruger da også forskellige knuder på forskellige slips, til forskellige lejligheder og forskelligt humør.
Jo, nogle slips kløfter bedre end andre. Jeg kender dog flere, der sværger til kløften – eller aldrig bruger den, og som køber slips derefter.
Så er der jo også os stakler, der må forlade os på at lade tilfældighedernes spil afgøre, om dagen byder på kløft eller ej.