Uskyldens charme, det er vist den, man rammes af, hvis man træder indenfor hos Sadelmager Dahlman. Tiden står ikke stille i lokalerne, men den følger sin egen skæve og forførende gang med remedier, billeder og figurer, der i flere tilfælde er over 100 år gamle.
Og så er der håndværket, der kalder på den indre romantiker. Dahlman har i 200 år forarbejdet og repareret grimer, sadler og andet tilbehør til ridesport. Derudover har firmaet siden 1940’erne tilvirket lædervarer til mandens garderobe, designet sammen med nogle af datidens hotte arkitekter.
Det er næppe overraskende, at det er sidstnævnte produktion, der fik Stiljournalen til at banke på, dér på Fortunsstræde 5 i det indre København, hvor Dahlman har holdt til siden 1930. Hestenes verden er ikke Stiljournalens stærke side.
Erik Hendriksen tog imod. Han driver Dahlman sammen med sin bror Frank Hendriksen. De er tredje generation i firmaet. Deres far, Willy Hendriksen, overtog Dahlman tilbage i 1959 efter at have arbejdet for virksomheden i knap 30 år. Han nåede i alt 76 år i firmaet uden en eneste sygedag, før han i en alder af 90 år gik på pension. Willy Hendriksen far, Henry Hendriksen, kom til Dahlman i 1897.
På Stiljournalens forepørgsel trak Erik Hendriksen en vidunderlig naturfarvet lædermappe ud af et glasskab. Han fortalte, at designet kom til verden i 1942, da arkitekten Erik Herløw henvendte sig med ideen til en ny mappe. Sammen nåede Erik Herløw og Dahlman frem til en enkelt design af vegetabilsk garvet kernelæder med en speciel lukning af messing, hvor man ligesom skubber en læderflig gennem en lille hank. Dengang kostede mappen 300 kr. I dag ligger prisen på knap 25.000 kr.
Jeg kiggede også nøje på saumurhagebæltet, en anden klassiker fra Dahlmans værksted, fornemmede jeg. Ligesom tasken blev ideen til bæltet undfanget af en arkitekt og nok snarere to af dem. Ifølge Erik Hendriksen er det aldrig blevet helt afklaret, hvem der har størst ære af bæltet, men både Erik Herløw og Poul Kühl var involveret i designet.
Bæltet har den samme særlige blanding af enkelhed og funktionel opfindsomhed over sig, som også strømmer fra Dahlmans arkitektmappe. Den originale model er naturfarvet, 27 mm bred og lukkes med en saumurhage, som man også benytter i traditionelle hestetøjler.
Nok er bæltelukningen simpel, men man skal øve sig lidt, så man ikke knækker læderet undervejs, bemærkede Erik Hendriksen. Han viste derefter Stiljournalen med et par ferme fingre, hvordan saumurhagebæltet lukkes og åbnes.
I begyndelsen forarbejdede de kun brune saumurhagebælter, fortalte Erik Hendriksen videre, men i 1950’erne begyndte de også at lave det i sort. Det var atter en arkitekt, Arne Jacobsen, der påvirkede produktionen. Han ville så gerne have saumurhagebæltet i sort. Dahlman havde ikke umiddelbar adgang til den rette sorte læder fra garveriet, så de farvede noget af deres brune læder med sort narvsværte og tilvejebragte bæltet, Arne Jacobsen efterspurgte.
Stiljournalen forhørte sig også om de naturfarvede sandaler, som Dahlman har stående på en hylde. De så ret indbydende ud, skønt en smule bohemeagtige, og nok engang kunne Erik Hendriksen berette, at det var Erik Herløw og Poul Kühl, som kom med ideen til dem. Erik Hendriksen fortalte, at de også syr sandalerne efter mål, så alle vi med brede eller smalle føder eller høj eller lav frist kan få et par, der passer. Jeg husker ikke den præcise pris, men ligesom med Saumurhagebæltet ligger den på omkring 1000 kr. og noget ekstra, hvis sandalerne skal sys efter mål.
Erik Hendriksen fremviste også en håndfuld sølvindfattede spænder, hvor af nogle var over 100 år gamle. De var oprindelig forarbejdet til fint seletøj, men fik nu deres andet liv som udsøgte bæltespænder.
Langs den ene væg lå læderet stablet i ruller. Jeg har efterhånden inspiceret en del skolæder og kunne konstatere, at vi her var ovre i en helt anden og mere rustik genre. Alt var tykt og vegetabilsk garvet som i gamle dage, og en fed god pull-up viste sig, hvis man bøjede det.
Jo, det var et opløftende visit, som Stiljournalen aflagde Sadelmager Dahlman. Dejligt at opleve, at en sådan virksomhed, der dyrker håndværket, stadig findes midt i hovedstaden.
Foto: TG
Anonymous skriver
FED taske
– alt for dyr dog
Potter skriver
Går og kører ofte forbi, men troede at de kun ekviperede ryttere. Interessant taske, men hvordan forklares prisen? Selv det bedste kernelæder og håndsyning kan ikke resultere i så højt et prisleje, eller? Spændende bælte, og dem har de åbenbart flere af kan jeg se på deres hjemmeside. Tak for besøgsrapporten.
Torsten skriver
Potter, jeg er enig i, at prisen kan virke høj i forhold til, hvad tasken må koste at bringe til verden. Når det er sagt, kan tasken heller ikke være helt billig at lave. Jeg vil tro, at det 5 mm tykke vegetabilsk garvede kernelæder, der går til tasken, kan løbe op i 3-4.000 kr. i indkøb fra garveriet. Dertil kommer måske to-tre dages arbejde med tilskæring, håndsyning og finish. Så prisen er nok høj i forhold til produktionsomkostningen, og så alligevel måske ikke så meget endda.
FBJ skriver
Til læsere, som ikke måtte vide det, kan det hermed oplyses, at København igen er blevet fattigere. Brødrene Dahlman er netop gået på pension og har solgt butikken.