Savile Row: På besøg hos herreskrædder Henry Poole

Kommentarer

1. Anonymous skriver

   26. september 2010 kl. 16:16

   En spændende reportage. Kan du sige lidt mere om hvad der adskiller Henry Poole fra Wennerwald og Undén, som ser ud til at være mulighederne vi har herhjemme.

   mvh
   Henrik

   Svar

2. Torsten skriver

   26. september 2010 kl. 16:57

   Hvis jeg skal sige det kort: total ekspertise. Et skrædderi som HP er ekvilibrister udi alle facetter af herreskrædderiet. Fra forståelse af kundens behov over optegning af mønster og prøver til selve forarbejdningen af habitten. Hvilket på ingen måde skal forstås således, at Wennerwald og Undén ikke kan være glimrende skræddervalg.

   VH Torsten

   Svar

3. Potter skriver

   1. oktober 2010 kl. 16:24

   “Det er reelt kun de lange søm på bukserne, der grejes på symaskinen, siger Simon Cundey. Resten forarbejdes med nål og tråd i hånden…”

   Det er et spændende udsagn, især da nogle af Pooles jakker er blevet sprættet op.
   Her viste det sig bl.a. at der blev brugt en maskine – omend en dyr og avanceret en – til at pikere reverset og kraven med:

   “The biggest surprise on the last Poole garment was the pad stitching of the lapel and collar- it was done by machine.”

   Se tekst og billeder på flg. blog:
   http://tuttofattoamano.blogspot.com/search/label/Henry%20Poole

   Svar

4. Torsten skriver

   1. oktober 2010 kl. 19:44

   Ja, det er jo interessant, og jeg vil spørge Simon Cundey nærmere om opbygning af indlæg og brug af symaskine. Jeg kan kun sige, at jeg bl.a. så bukselinning blive syet i hånden, noget, man fx ikke ser hos de danske skræddere. Mit gæt er, man har prøvet forskellige metoder hos Henry Poole og de andre skræddere på Savile Row gennem tiden. I 60’erne og 70’erne syede de også jakkesæt af stof med polyester i! Jeg er kort sagt ikke sikker på, at den jakke, som Jeff har fat i på sin blog er repræsentativ for den metode, Henry Poole benytter i dag. Den opfattelse underbygges også af foto 7 her på stedet, hvor Simon Cundey viser brystindlægget af en jakke, der er fuld af håndpikering (hvilket ikke betyder, at revers og krave ikke kan være pikeret på maskine, hvad der i øvrigt ikke behøver at betyde dårligere kvalitet). Jeff nævner også, at på den jakke, han har under skalpellen, er foret syet på maskine til yderstoffet. Det sker ikke i dag, kan jeg så sige. Netop den ting tjekkede jeg specifikt. Men jeg vil prøve at udfritte Mr. Cundey et svar på anklagen 🙂

   Svar

5. Potter skriver

   1. oktober 2010 kl. 20:26

   Hej Torsten, tak for dine suppleringer. Ja, Jeff er på sin blog meget tilbageholdende med generelle konklusioner på baggrund af de to helt forskellige jakker, men han dokumenterer da noget, som man som slutkunde ikke umiddelbart ville forbinde med Poole (medmindre kunderne altså var informeret om disse valg). Fint at du vil prøve at få et svar fra huset 🙂

   Svar

6. Torsten skriver

   4. oktober 2010 kl. 8:12

   Jeg har modtaget et svar fra Simon Cundey. Det gjorde mig nu ikke meget klogere. Han siger, at systemet ikke har ændret, mens han har været ved roret, og (sådan cirka) at man kan være ganske rolig ved, at alt foregår, som det bør foregå.

   “Du repræsenterer klienten, ligesom han repræsenterer dig,” som han siger.

   Mikrofokusering er relevant og interessant, men det er nu engang helheden, der tæller. Jeg må indrømme, at jeg alt i alt ville være mere end tryg ved at bestille en habit fra Henry Poole efter mit besøg der. Ganske for egen regning tror jeg, det ville vise sig, at ret få forstår sig på skrædderfaget bedre end dem, hvis man virkeligt begav sig ud i en større sammenlignende undersøgelse.

   Svar

7. j.groot skriver

   4. oktober 2010 kl. 11:20

   Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

   Svar

8. j.groot skriver

   4. oktober 2010 kl. 11:21

   Jeg er meget enig i, at det er helheden, der kommer i første række. Omvendt er der, for mig i al fald, en irrationel tiltrækningskraft i det håndlavede, særlig når vi kommer op i det prisleje, som Savile Row ligger i.

   I forhold til Jeff D’s blog, synes jeg i øvrigt, han gør ganske meget ud af at understrege, at der med det rigtige maskineri kan opnås lige så gode og endog bedre resultater, end ved brug af hånden.

   Svar

9. Luther skriver

   8. oktober 2010 kl. 10:16

   En god reportage, det er altid spændene at høre hvad der foregår bag kulisserne i et skrædderi. Som søn af en maskiningeniør, vil jeg lige pointere at maskiner altid er mere præcise end en mands hånd. Det kræver dog at man gør brug af ordentlige maskiner.

   Jeg synes det er ærgerligt at de på tredjesidste billede ikke har formået at få mønstret omkring skulderen til at ’passe’. Striberne rammer ikke hinanden i sømmene. Det er noget af det første jeg lægger mærke til på et jakkesæt, og jeg synes ærlig talt at det ser lidt sjusket ud, når mønstret ikke passer.

   /Luther

   Svar

10. Torsten skriver

    8. oktober 2010 kl. 11:06

    Hej Luther, velkommen. Ja, det er interessant, det med maskine vs hånd, og der er rigtigt mange holdninger til, hvornår det ene er bedre end det andet. Det vil jeg prøve at tage op i en separat post.

    Mht. de manglende match af striber over skulderen har Thomas Mahon på English Cut også behandlet det emne: http://www.englishcut.com/2005/11/08/the-matching-myth-2/

    VH Torsten

    Svar

11. Anders K skriver

    9. oktober 2010 kl. 20:35

    På det øverste foto i denne artikel, som jeg går ud fra viser Simon Cundey, ser hans jakke lidt mærkelig ud: som om den er for stor, eller poser omkring solar plexus; og brystlommen med det blå lommetørklæde ser umiddelbart ud som om den sidder for lavt. Torsten, hvad siger du?

    Svar

12. Torsten skriver

    10. oktober 2010 kl. 9:05

    Hej Anders

    Foto som disse er svære at drage de store konklusioner af, bla. pga. skygger, der forstørrer folder mv. Jeg så jo jakken live og har det billede på nethinden, og den sad efter min vurdering tæt på perfekt på ham. Hvis jeg endelig skal uddrage noget af det specifikke foto, er det nok snarere, hvor fint jakkeskulderen og kraven bliver liggende, selvom armen er godt løftet. Mht. brystlommen er den placeret, hvor man placerer den traditionelt. I dag sætter mange den højere, ofte for højt. Den er lettere tilgængelig, hvis den sidder lavere og mindre pynteagtig, synes jeg.

    VH Torsten

    Svar