A Three-Piece Suit
Et hyperklassisk jakkesæt er tredelt. Det består af jakke, bukser og vest. A three-piece suit, siger englænderne.
En vest var et opgør med franskmændene
Man fører almindeligvis et tredelt jakkesæt tilbage til Karl 2. af England, der levede fra 1630 til 1686. For at sætte skik på sit autonome, fråsende hof og lægge afstand til ”the French”, indførte han ved lov i 1666, at hoffet skulle bære en afdæmpet vest af engelsk uld under deres frakke.
Resultatet blev en hofhabit bestående af skødefrakke, knæbukser og vest, tit af ens uldstof.
Karl 2.’s lovbestemte mode krakelerede efter få år. Men som fænomen levede den videre.
Selvstændig vest var mest udbredt
Da den engelske ridedragt traver ind i byen i slutningen af 1700-tallet med Beau Brummell, bærer den Karl 2.’s tredeling i sig. De tre tøjdele er almindeligvis af forskelligt klæde. Den blå skødefrakke, en såkaldt kjol, er af uld, de gullige bukser, såkaldte pantaloner, af skind, og den hvide vest underneden er af hørlærred.
Om aftenen har de tre tøjdele dog fælles kulør: de er alle sorte.
Omkring 1850 dukker jakken op. Langsomt breder den sig, til den normale civile uniform i byen ved århundredskiftet er et tredelt jakkesæt. Kjol’en er for længst gemt væk i aftenens kjole og hvidt, og også dens aftagere, diplomatfrakken og jaketten, er blevet undtagelser i bybilledet.
I 1800-tallet kan det tredelte jakkesæt bestå af jakke, bukser og vest af forskellige stoffer, eller af det samme stof. Der er ingen entydig trend, selv om formalitet og finhed bliver understreget, hvis alle tre komponenter er fra samme klædestof.
Nutidens tredelte jakkesæt af ens stof
I Mellemkrigstiden er den typiske urbane habit en marineblå, koksgrå og engang imellem brun habit. Alle dele sys af samme stof. Det er det jakkesæt, vi har på nethinden, hvis vi taler om en tredelt engelsk habit.
Sportsjakke med selvstændig vest
I tråd med tøjstilen i 1800-tallet kan man kombinere en sportsjakke med en selvstændig vest.
Det er et greb, man typisk anvender, hvis man bevæger sig rundt i den rustikke garderobe og The English Country House Look, som G. Bruce Boyer har benævnt tøjstilen. Man tager en tweedjakke på og kombinerer den fx med fløjlsbukser eller molskindsbukser i en anden kulør. I tråd med engelsk jagttradition er vesten flødehvid med tattersall-tern eller frækket op ensfarvet rød, gul eller orange.
Men kan dermed ende med en påklædning, hvor der er knald på paletten som hos en anden Hertug af Windsor. Sidder tøjet godt, kører stilen hjem. Især hvis også skotøj (brune med dobbeltsål) og tilbehør (skjorte, slips og lommetørklæde) vibrerer i takt med tøjdelene.
Sportsjakke med sammenfaldende vest
Har man tredelt tweedhabit eller tredelt ensfarvet blå habit, kan man til afveksling skifte bukserne ud med eksempelvis grå flannelsbukser og skabe et sportsjakkedress. Selvstændige bukser afdramatiserer tillige den tredelte habits kompakte udtryk.
Jeg ville tøve med at lege med en nålestribet tredelt habit og et gråt jakkesæt. De er historisk mere bundne end et ensfarvet blåt tredelt sæt.
Sportsjakke med sammenfaldende vest og bukser
En vest, der falder sammen med bukserne og adskiller jeg fra jakken, er også en kombination, man lige skal reflektere over. Der er dem, der finder kombination historisk ukurant. Men det er reelt svært at finde solidt fæste for den position. Kombinationen kan godt lade sig gøre, vil jeg sige. Mr X eksemplificerer ovenfor, hvor han benytter en habitjakke som sportsjakke.
Todelt jakkesæt med selvstændig vest
I stedet for at skifte bukserne ud i den tredelte habit kan man bytte vesten ud. Igen ligger det mest for i den rustikke engelske garderobe, hvor man eksempelvis sætter en jagtfarvet vest til tweedhabitten.
I teorien kan man også gøre det samme med forretningshabitten. Historisk er det dog sparsomt med overbevisende eksempler, hvor man bryder en tredelt blå eller grå habit med en selvstændig vest.
Firdelt jakkesæt
Man støder engang imellem på det firdelte jakkesæt. Det vil – eller rettere ville – normalt referere til et tredelt jakkesæt i tweed med et par ekstra knæbukser, enter plusfours eller plustwos, af samme tweed. Så kan altså veksle mellem lange bukser og knæbukser.
Femdelt jakkesæt
Det sker, man også leger med tanken om det femdelte jakkesæt. Meget få bringer det dog til virkelighed, fordi tøjdelene kommer til at matche hinanden alt for meget. Generelt er traditionen i den engelske landstil, at de forskellige tøjkomponenter skal være forskellige og ikke syne forfængeligt afstemt. Så en sportsjakke med selvstændig vest er så langt mere udbredt end både fir- og femdelte jakkesæt.
Sådan skal en vest sidde
En vest skal smyge sig om overkroppen. Den har ikke indlæg som en jakke, der gør, man kan forme den for sig om overkroppen. Det ser kort sagt horribelt ud med en løs vest.
Vesten er normalt enradet og har to eller fire lommer foran og et rygstykke i silke, viscose eller bomuld bagpå. Kan man lide at gå med vesten uden jakke, skal man overveje vesten, der har habitstof bagpå.
Den toradede vest er ikke sædvanlig, men helt legitim. Man finder den normalt kun hos en skrædder. Man kan sætte en toradet vest sammen med både en enradet og toradet jakke.
Man undlader som regel at knappe den nederste knap i vesten. Det er en tradition, som man nogle gange tilskriver Edward 7. af Storbritanien. For at lette på det tiltagende pres på vesten, lod han den nederste stå åben, siger man.
Med dagens lavtsiddende habitbukser skal man også huske, at vesten må være så lang, at den dækker bukselinningen foran.
Der køber du en vest
Hvis du vil en klassisk tredelt habit, skal du købe vesten i forbindelse med, du køber et jakkesæt. Det går ikke sidenhen at finde vesten, fordi vestens tekstur og/eller farvenuance umuligt kan ramme jakken og buksernes tekstur/farvenuance. Så er du i tvivl, om du vil have en jakkesætsvest, så køb den med.
Ellers skal du over i en vest i egen kulør og stof. Men sådan en passer som sagt bedst ind i et tweed-dress eller andet kulørt tøj. Til mørk habit er den svær.
Mange butikker har veste i sortimentet. Udvalget er dog sjældent imponerende. Som regel er det de store herretøjsbutikker, der kan mest. Butikker som Suitsupply, Troelstrup, Care of Carl og Cordings lader til at have et godt udbud.
Og så er der målkonfektionsbutikkerne, hvor man kan bestille veste, fx Mond of Copenhagen og J. K. Menswear.
Skrædderen, der kan skræddersy vesten, er naturligvis det allerbedste sted at gå hen. Men han koster mere og tager tid.
Her finder du de danske skræddere.
Og her er italienske skrædder Guida.
Vældigt godt indlæg!
Et punkt er jeg dog ikke enig i – i forbindelse med: 2delt jakkesæt med selvstændig vest, nævnes det at dette ikke rigtig går med forretningshabitten – dette er ikke korrekt, tværtimod er det almindeligt og klassisk at kombinere en blå habit med en grå vest. Dette gælder såvel 2 radet som dobbeltradet, og udøves også af undertegnede!
Iøvrigt hed det sig tidligere, at i Frankrig var denne kombination reserveret medlemmer af det Franske Akademi!
Godt, at artiklen kunne bruges.
Mht. selvstændig vest med mørk forretningshabit ser jeg ikke kombinationen som umulig. Det, håber jeg, fremgår. Men jeg vil fastholde, kombinationen er usædvanlig og krævende historisk set. Der er ganske enkelt meget få autoritative eksempler, hvis man skuer tilbage
Hos Brødrene Andersen, i 1975, var der ansat 3 tilskærere og omkring 30 skræddere. (Der kom jeg til firmaet)
At skære en vest og sy den var en kunst, som kun få kunne. Det virker umiddelbart så let for en dygtig skrædder – Alm kunne det og vore tilskærere
Husum og Norling var tæt på.
Problemet i dag er enkelt — benklæderne er ikke syet til en vest! Bukselinningen (the rise) er for lav og der kræves seler (det havde man jo dengang), for at det hele hænger sammen.
Se bare hvor frygteligt det ser ud, når der fleste herrer udstyrer sig med kjole og hvidt. Sandsynligvis et lejet sæt med smokingbenklæder og så bliver vesten halet ned, så den “passer”.
Benklæder og vest skal passe sammen. Rent praktisk vi jeg mene, at benklæderne mindst skal nå et pænt stykke over navlen for at få regnestykket til at gå op.
I øvrigt er jeg helt enig i, at den nederste knap ikke skal knappes, da, hvis vesten er syet korrekt er umuligt.
Undskyld mine “nørdede” bemærkninger, men jeg kan ikke lade være — fordi jeg ved.
Jørgen, tak for dine nørdede bemærkninger, dem er vi mange, der kan lide her. Kom til at tænke på disse foto fra, jeg fandt i tysk skræddermagasin fra 1950’erne: https://denvelklaedtemand.dk/2015/03/kjolevestens-rette-lngde.html
Er det i orden, at have jakken stående åben, når man bærer vest?
Det er det, faktisk er det normen. Dog ok at knappe den engang imellem
Interessant artikel!
Mr. X optræder som illustration til artiklen i en dobbeltradet vest med ti knapper. Bliver de alle kappet? Eller er rækken til højre på fotoet pynteknapper uden en egentlig funktion? Har vesten et særligt navn?
Læsere af Den velklædte mand har sikkert ved flere lejligheder set omtalt, at på en enradet vest bliver nederste knap normalt ikke knappet, som også Jørgen Nexøe-Larsen skriver. Gælder der andre regler, når vesten er af den type, som Mr. X anvender?
Michael, alle knapper knappes i en toradet vest. Jeg vil tro, knapperne til højre er pynteknapper. Enkelte kan være jigger-buttons, dvs. to knapper med en lille snor i mellem sige, som hjælper med at holde overslaget på plads. En dobbeltradet vest har ikke et særligt, men vil i modsætning til en enradet vest tit forsynes med revers og krave.