Nogle holder sig til tweedjakken og kombinerer den med bukser i andet materiale, for eksempel fløjl. Mere modige personer har ingen problemer med også at klæde sig i en tweedhabit. Mr. X tilhører den sidste kategori.
Jeg lokkede ham ud i vintervejret, så jeg kunne tage en håndfuld foto af ham i et af hans tredelte tweedsæt. Savile Row-skrædderen Steven Hitchcock har ført saksen.
Tweedsættet er umiddelbart klassisk udformet, men ser vi nærmere efter, opdager vi, at mr. X har specificeret en række personlige detaljer som manchetter med opslag, kaldet gauntlet cuffs på engelsk, skrå vestlommer, der flugter med skrå jakkelommer, og et par høje bukseopslag på 6 cm. Bemærk i øvrigt, hvor fint jakkens mønsterbaner løber sammen med vesten og buksernes mønsterbaner.
Mr. X kombinerer tweedsættet med en gulgrøn skjorte i Sea Island-bomuld, en vendbar sløjfe i råsilke og John-Lobb-hyttesko med kvaster. I brystlommen sidder et paisleymønstret silkelommetørklæde.
Foto: Stiljournalen
Anonymous skriver
12. februar 2012 på 22:32Det ser godt og koldt ud.
Går X normalt med hyttesko om vinteren eller er det blot til fotoopstillingen?
Jeg synes nemlig selv, at det er alt for koldt til det på denne årstid.
AFJ skriver
12. februar 2012 på 22:51Kommentaren tilhører undertegnede.
Michael C.G. Iversen skriver
12. februar 2012 på 23:01Loud and Clear! Det er svært ikke at bande af bare begejstring!
FS skriver
13. februar 2012 på 2:09Fuldkommen storslået!
Christian W Christensen skriver
13. februar 2012 på 8:05Helt igennem fantastisk!
Anonymous skriver
13. februar 2012 på 9:06Jeg er målløs. Flot. Butterflyen er ekstrem elegant (elegant fordi den ikke støjer). Jeg kan godt lide den slanke form. Hvor kan man købe sådan en? I DK er udvalget af butterflyes meget indsnævret, vel nærmest ikke eksisterende. Jeg vil være taknemmelig for info.
Anonymous skriver
13. februar 2012 på 10:27Bravo. Ville dog selv være trukket i et par derby brogue eller balmoral med henblik på naturens rasen.
Hvad er det, der er i knaphullet?
Hr. M
Daniel Ezban skriver
13. februar 2012 på 15:29Merveilleux!… så bliver det ikke bedre.
Anonymous skriver
13. februar 2012 på 18:29Bemærk venligst at buksernes læg vender bagud fremfor forud. Sidstnævnte er den traditionelle engelske stil, medens bagudvendte læg er mere kontinentaleuropæiske eller amerikanske i stilen.
Danica
Anonymous skriver
13. februar 2012 på 22:27En anden Danica?!
Interessant.
/Danica
j.groot skriver
13. februar 2012 på 19:32Bemærk i det hele taget bukserne. Flot linje og fald!
Anonymous skriver
13. februar 2012 på 21:44@j.groot ja det rigtig flot.
Men ville de ikke se bedre ud på billede 3 hvis bukserne var bredere om lårene, eller bare i det hele taget? Hvad siger I til det?
VH Kim
j.groot skriver
14. februar 2012 på 7:07Der er jo et spørgsmål om personlig præference. Mine bukser skal gerne have god plads i toppen, hvilket indebærer dyb læg, og så snævre ind i en pæn linje, til de er ret smalle ved foden. Der er naturligvis balance i indsnævringen; ingen gulerødder, tak. Det giver et par bukser, som er behagelige, og som giver mig den pæneste figur, når jeg ser i spejlet. Hvis jeg, ryggen mod muren, skulle ændre noget ved Xs bukser, ville jeg have lidt mere plads for oven, men ikke andre steder. Som sagt, er det selvfølgelige op til bæreren selv; historien har givet os adskillige klædedragtshelte med hang til vidde på benklædefronten. Tænk på Clark Gable, for eksempel. Jeg kan ikke rigtig lige komme i tanker om en europæer – måske er det en amerikansk ting, fra den gang, hvor der eksisterende en sådan opdeling.
Anonymous skriver
14. februar 2012 på 16:13Mange tak for d’herres venlige kommentarer. Jeg er også selv meget tilfreds med resultatet og atter imponeret af SH’s formåen, f.eks er hans mønster matching second to none – læg især mærke til Jakke til vest – vest til veste revers – vest til bukser – jakke til bukser!
@Anonym
Sløfen er en såkaldt Batwing type (det har ikke noget med en flagermus at gøre, men med formen på et cricket bat) – De vil kunne finde masser af disse på udenlandske web sider hos alle de kendte butikker. De kan naturligvis også laves efter mål. Den her anvendte er i vendbar råsilke fra det Canadiske firma “Dolbeau”
@Hr. M
Det er den til daglig brug anvendte roset fra en orden.
@J. Groot
Ikke specielt amerikansk, tværtimod. Moden skifter naturligvis altid, men særlig den fremherskende stil ved Oxford Universitetet i perioden 1920-50 har influeret på dette.
Såkaldte “Oxford Bags” blev oprindeligt anvendt for at skjule plus fours indenunder, idet disse var forbudt at bære til forlæsningerne.
De antog sommetider gigantiske proportioner, prøv at Google Oxford Baggies!
MVH X
Anonymous skriver
14. februar 2012 på 16:35Rigtig fine detaljer og match. Utrolig fint brug af farve farvepaletten!
Iøvrigt klæder det dem godt med skæg.
MVH Nicolai
FBJ skriver
14. februar 2012 på 23:21Først hjerteligt til lykke med sættet.
Dernæst: tænkte jo nok at der ville komme billede hos SH, men bør fotografen ikke nævnes suppleret med et link til dennes artikel og de nævnte “rave reviews on the internet.”?
Bare en strøtanke 😉
Anonymous skriver
15. februar 2012 på 7:36@FBJ
De har ganske ret – jeg vil bede SH om at kreditere billederne.
Jeg tror at han med “rave reviews on the internet.” b.la hentyder til Style Forum’s tråde såsom “What are you wearing to-day – The tweed appreciation Thread og The Andersson & Sheppard Expatriates thread”, da han ikke kender/kan læse Stiljounalen.
MVH X
FBJ skriver
15. februar 2012 på 9:46Jeg er sikker på, at hr. Grunwald lynhurtigt får bragt denne tråd i den engelske udgave, således at hr. SH ikke har sprogproblemer 😉
M.v.h.
FBJ
Ser netop ved en kontrol, at artiklen og billederne er kommet i engelsk udgave; endda med en en enkelt kommentar.
j.groot skriver
15. februar 2012 på 15:19@X: Oxford Bags var jo, som du selv nævner, “odd trousers” . Jeg tænkte mere på stilidoler, som foretrak vidde i bukserne generelt, og her kunne jeg ikke lige komme i tanker om nogle europæiske. Ser man på tegninger fra Apparel Arts/Esquire, synes jeg også bukserne har noget med plads end hos britiske og kontinentale pendanter, fx Cutter & Tailor, fra samme periode. Det var det, der fik mig til at spekulere i de baner.
Anonymous skriver
15. februar 2012 på 21:50Fantastisk. Hver gang jeg ser en artikel med “X” tænker jeg “gad vide, hvad den mand egentlig arbejder med?”
MVH M.Y
Anonymous skriver
17. februar 2012 på 21:11Mr. X er butler. En af den finere slags.
Bjarne
Anonymous skriver
29. februar 2012 på 12:45En underbar outfit!
Pichao