• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Komplet tweed

12. februar 2012, af Torsten Grunwald

Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-1
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-2
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-3
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-4
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-5
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-6
Skr-C3-A6ddersyet-tweeds-C3-A6t-Sriljournalen-7

Nogle holder sig til tweedjakken og kombinerer den med bukser i andet materiale, for eksempel fløjl. Mere modige personer har ingen problemer med også at klæde sig i en tweedhabit. Mr. X tilhører den sidste kategori.

Jeg lokkede ham ud i vintervejret, så jeg kunne tage en håndfuld foto af ham i et af hans tredelte tweedsæt. Savile Row-skrædderen Steven Hitchcock har ført saksen.
Tweedsættet er umiddelbart klassisk udformet, men ser vi nærmere efter, opdager vi, at mr. X har specificeret en række personlige detaljer som manchetter med opslag, kaldet gauntlet cuffs på engelsk, skrå vestlommer, der flugter med skrå jakkelommer, og et par høje bukseopslag på 6 cm. Bemærk i øvrigt, hvor fint jakkens mønsterbaner løber sammen med vesten og buksernes mønsterbaner.
Mr. X kombinerer tweedsættet med en gulgrøn skjorte i Sea Island-bomuld, en vendbar sløjfe i råsilke og John-Lobb-hyttesko med kvaster. I brystlommen sidder et paisleymønstret silkelommetørklæde.
Foto: Stiljournalen
Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: gadefoto 22 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    12. februar 2012 kl. 22:32

    Det ser godt og koldt ud.

    Går X normalt med hyttesko om vinteren eller er det blot til fotoopstillingen?

    Jeg synes nemlig selv, at det er alt for koldt til det på denne årstid.

    Besvar
    • AFJ skriver

      12. februar 2012 kl. 22:51

      Kommentaren tilhører undertegnede.

      Besvar
  2. Michael C.G. Iversen skriver

    12. februar 2012 kl. 23:01

    Loud and Clear! Det er svært ikke at bande af bare begejstring!

    Besvar
  3. FS skriver

    13. februar 2012 kl. 2:09

    Fuldkommen storslået!

    Besvar
  4. Christian W Christensen skriver

    13. februar 2012 kl. 8:05

    Helt igennem fantastisk!

    Besvar
  5. Anonymous skriver

    13. februar 2012 kl. 9:06

    Jeg er målløs. Flot. Butterflyen er ekstrem elegant (elegant fordi den ikke støjer). Jeg kan godt lide den slanke form. Hvor kan man købe sådan en? I DK er udvalget af butterflyes meget indsnævret, vel nærmest ikke eksisterende. Jeg vil være taknemmelig for info.

    Besvar
  6. Anonymous skriver

    13. februar 2012 kl. 10:27

    Bravo. Ville dog selv være trukket i et par derby brogue eller balmoral med henblik på naturens rasen.
    Hvad er det, der er i knaphullet?

    Hr. M

    Besvar
  7. Daniel Ezban skriver

    13. februar 2012 kl. 15:29

    Merveilleux!… så bliver det ikke bedre.

    Besvar
  8. Anonymous skriver

    13. februar 2012 kl. 18:29

    Bemærk venligst at buksernes læg vender bagud fremfor forud. Sidstnævnte er den traditionelle engelske stil, medens bagudvendte læg er mere kontinentaleuropæiske eller amerikanske i stilen.

    Danica

    Besvar
    • Anonymous skriver

      13. februar 2012 kl. 22:27

      En anden Danica?!

      Interessant.

      /Danica

      Besvar
  9. j.groot skriver

    13. februar 2012 kl. 19:32

    Bemærk i det hele taget bukserne. Flot linje og fald!

    Besvar
  10. Anonymous skriver

    13. februar 2012 kl. 21:44

    @j.groot ja det rigtig flot.
    Men ville de ikke se bedre ud på billede 3 hvis bukserne var bredere om lårene, eller bare i det hele taget? Hvad siger I til det?

    VH Kim

    Besvar
    • j.groot skriver

      14. februar 2012 kl. 7:07

      Der er jo et spørgsmål om personlig præference. Mine bukser skal gerne have god plads i toppen, hvilket indebærer dyb læg, og så snævre ind i en pæn linje, til de er ret smalle ved foden. Der er naturligvis balance i indsnævringen; ingen gulerødder, tak. Det giver et par bukser, som er behagelige, og som giver mig den pæneste figur, når jeg ser i spejlet. Hvis jeg, ryggen mod muren, skulle ændre noget ved Xs bukser, ville jeg have lidt mere plads for oven, men ikke andre steder. Som sagt, er det selvfølgelige op til bæreren selv; historien har givet os adskillige klædedragtshelte med hang til vidde på benklædefronten. Tænk på Clark Gable, for eksempel. Jeg kan ikke rigtig lige komme i tanker om en europæer – måske er det en amerikansk ting, fra den gang, hvor der eksisterende en sådan opdeling.

      Besvar
  11. Anonymous skriver

    14. februar 2012 kl. 16:13

    Mange tak for d’herres venlige kommentarer. Jeg er også selv meget tilfreds med resultatet og atter imponeret af SH’s formåen, f.eks er hans mønster matching second to none – læg især mærke til Jakke til vest – vest til veste revers – vest til bukser – jakke til bukser!

    @Anonym

    Sløfen er en såkaldt Batwing type (det har ikke noget med en flagermus at gøre, men med formen på et cricket bat) – De vil kunne finde masser af disse på udenlandske web sider hos alle de kendte butikker. De kan naturligvis også laves efter mål. Den her anvendte er i vendbar råsilke fra det Canadiske firma “Dolbeau”

    @Hr. M
    Det er den til daglig brug anvendte roset fra en orden.

    @J. Groot
    Ikke specielt amerikansk, tværtimod. Moden skifter naturligvis altid, men særlig den fremherskende stil ved Oxford Universitetet i perioden 1920-50 har influeret på dette.

    Såkaldte “Oxford Bags” blev oprindeligt anvendt for at skjule plus fours indenunder, idet disse var forbudt at bære til forlæsningerne.

    De antog sommetider gigantiske proportioner, prøv at Google Oxford Baggies!

    MVH X

    Besvar
  12. Anonymous skriver

    14. februar 2012 kl. 16:35

    Rigtig fine detaljer og match. Utrolig fint brug af farve farvepaletten!

    Iøvrigt klæder det dem godt med skæg.

    MVH Nicolai

    Besvar
  13. FBJ skriver

    14. februar 2012 kl. 23:21

    Først hjerteligt til lykke med sættet.

    Dernæst: tænkte jo nok at der ville komme billede hos SH, men bør fotografen ikke nævnes suppleret med et link til dennes artikel og de nævnte “rave reviews on the internet.”?

    Bare en strøtanke 😉

    Besvar
  14. Anonymous skriver

    15. februar 2012 kl. 7:36

    @FBJ

    De har ganske ret – jeg vil bede SH om at kreditere billederne.

    Jeg tror at han med “rave reviews on the internet.” b.la hentyder til Style Forum’s tråde såsom “What are you wearing to-day – The tweed appreciation Thread og The Andersson & Sheppard Expatriates thread”, da han ikke kender/kan læse Stiljounalen.

    MVH X

    Besvar
  15. FBJ skriver

    15. februar 2012 kl. 9:46

    Jeg er sikker på, at hr. Grunwald lynhurtigt får bragt denne tråd i den engelske udgave, således at hr. SH ikke har sprogproblemer 😉

    M.v.h.
    FBJ

    Ser netop ved en kontrol, at artiklen og billederne er kommet i engelsk udgave; endda med en en enkelt kommentar.

    Besvar
  16. j.groot skriver

    15. februar 2012 kl. 15:19

    @X: Oxford Bags var jo, som du selv nævner, “odd trousers” . Jeg tænkte mere på stilidoler, som foretrak vidde i bukserne generelt, og her kunne jeg ikke lige komme i tanker om nogle europæiske. Ser man på tegninger fra Apparel Arts/Esquire, synes jeg også bukserne har noget med plads end hos britiske og kontinentale pendanter, fx Cutter & Tailor, fra samme periode. Det var det, der fik mig til at spekulere i de baner.

    Besvar
  17. Anonymous skriver

    15. februar 2012 kl. 21:50

    Fantastisk. Hver gang jeg ser en artikel med “X” tænker jeg “gad vide, hvad den mand egentlig arbejder med?”

    MVH M.Y

    Besvar
  18. Anonymous skriver

    17. februar 2012 kl. 21:11

    Mr. X er butler. En af den finere slags.

    Bjarne

    Besvar
  19. Anonymous skriver

    29. februar 2012 kl. 12:45

    En underbar outfit!

    Pichao

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Harmonisk brug af herresko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026