Min restaurant er ikke fin

Kommentarer

1. Anonymous skriver

   11. oktober 2012 kl. 14:41

   Hvor dejligt med et indlæg fra gastronomiens verden, hvor mange af de samme overvejelser fra stilens univers jo gør sig gældende. Dog finder jeg det en smule påfaldende, at Stiljournalen netop har valgt Mielcke & Hurtigkarl, der jo er langt fra de klassiske dyder der normalt prises her på siden. Et mere oplagt valg havde – i mine øjne – været f.eks. Søllerød Kro, der jo om nogen har en ambition om at få det klassiske dyder og traditioner til at fungere uden at det virker antikveret – lidt ligesom at klæde sig efter klassisk/”rigtig” stil. Mest undrer jeg mig dog over de fremhævede sætninger. For mig bringer det tankerne hen på de aviser (efterhånden alle), der fremhæver citater fra artikler for at give læseren mulighed for at overskue artiklens hovedpunkter, uden at skulle besvære sig med at fordybe sig og læse det hele. En tendens der jo langt fra passer til Stiljournalen, men det kan være der er en anden mening? 🙂

   Tak for en god blog!

   SKM

   Svar

2. Anonymous skriver

   11. oktober 2012 kl. 23:25

   Fatter personligt slet ikke, hvad denne redegørelse/anmeldelse har at gøre på “Stiljournalen”.
   Mvh M.F.P.Sølvsteen

   Svar

3. Hr. M skriver

   13. oktober 2012 kl. 11:19

   Tror fokus er på kultur i al almindelighed og fred være. Kommer selv for beklædningsdelen, så heller ikke min kop the, men det er Torstens blog, så op til ham.

   Svar

4. JimmyP skriver

   13. oktober 2012 kl. 21:17

   Er enig med Sølvsteen. Jeg forstår heller ikke rigtigt hvad indlægget gør os klogere på. Det er lidt op ad det indlæg om pigen der godt kunne lide vin… jeg husker det ikke nærmere…

   Bortset fra det er en Mielcke en dygtig fyr, jeg har haft fornøjelsen af hans mad et par gange, og det har været super hver gang.

   Svar

5. Torsten skriver

   14. oktober 2012 kl. 9:04

   Utilfredsheden er noteret. Tag indlægget som et eksperiment eller et lille oprør mod forudsigeligheden i den redaktionelle linje … Derudover vil jeg jo mene, at der en parallel med Jakob Mielckes dedikation til de gode råvarer og modstand mod fims, og så Stiljournalens glæde ved de gode materialer og håndværket på klædedragtens felt og modstand mod konfektion solgt som luksus. Men den sammenhæng er måske lidt for søgt.

   VH Torsten

   Svar

6. Michael C.G. Iversen skriver

   14. oktober 2012 kl. 17:50

   Så længe fokus er på udgangspunktet synes jeg, at det er fint med en lille afstikker til andre emner af mere eller mindre beslægtet karakter. Det er der i hvert fald ingen, der bliver dummere af.

   Svar

7. Anonymous skriver

   18. oktober 2012 kl. 11:51

   Jamen jeg synes så absolut at et afbræk fra den “redaktionelle linje” er velkomment, og som Michael C. G. Iversen siger, så er det jo ikke noget man bliver dummere af. Men sammenhængen mellem Mielckes “dedikation til de gode råvarer og modstand mod fims, og så Stiljournalens glæde ved de gode materialer og håndværket på klædedragtens felt og modstand mod konfektion solgt som luksus” er vist mildest talt spuriøs; modsat Stiljournalen laver Mielcke jo ikke noget knæfald for de klassiske normer og regler, hvilket da også kan aflæses i, at han ikke har en Michelinstjerne.

   Mvh. SKM

   Svar

8. Torsten skriver

   19. oktober 2012 kl. 10:09

   @ SKM: Hov, hov, Stiljournalen laver ikke et knæfald for klassiske normer og regler. Det er en misforståelse. Javel, der trækkes godt og grundigt på en tradition, men som Stiljournalen har pointeret en del gange, fører overholdelse af klassiske regler/normer ikke til stil i sig selv, jf. senest dagens jæger.

   Her er i øvrigt en nylig flot omtale af M&H: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/restauranter/ECE1786076/international-ekspert-udpeger-koebenhavns-bedste-restaurant/

   Svar

9. L M Häggquist skriver

   22. april 2013 kl. 9:50

   At høre et menneske som mestrer sit felt er altid en fornøjelse, uanset om det er en gulvlægger eller som her kok.
   Personligt sætter jeg pris på diversitet i bloggen

   Svar