Willy Mokjær, tidligere oldermand i skrædderlauget, besidder en grandios garderobe. Den er nemlig skræddersyet, og af en ferm skrædder, Mokjær selv.
Vi har set et par af de mere formelle frakker før. Her er to frakker til, en tweedfrakke og en sælskindsfrakke, mindre formelle, mesterværker i mine øjne, som er fuldt på højde med det bedste i det store udland. De afrundede frakkeskuldre, der følger skuldrenes fald og slutter i en letmarkeret rolou ved skulderspidserne, er måske mine yndlingskuldre. De er underspillede og kraftfulde på én gang. Forbløffende få skræddere formår at lave dem rigtigt.
Mokjær har forsynet begge frakker med et diskret halvbælte og givet ryggen drapé i akkurat rette nonchalante dosis. Han fortalte, at sælskindsfrakken var en grille, han fik, da han arbejdede ved Det kgl. teater. Egentlig er det jo en opgave for buntmagere at forarbejde skindfrakker, men Mokjær tænkte, at det kunne han nok også finde ud af.
Mon ikke.
Foto: Stiljournalen
j.groot skriver
8. marts 2013 på 11:20Bravo! Jeg tror jeg ville have foretrukket seks knapper, men det ændrer ikke på glæden ved at se to frakker med hver deres personlighed fra Mokjærs hånd.
Og jeg erklærer mig enig på skulderfronten. Jeg synes at Wennerwald kunne noget i den retning. Undén er heller ikke værst, men han er jo også trænet af Mokjær.