Tusindvis af herreskræddere tidligere
Overskriften er en smule polemisk. For man finder herreskræddere her og der i Danmark i dag.
Men i gamle dage, som vi her vil kalde midten af 1930’erne, havde vi en egentlig branche i Danmark af skræddermestre, der sammen med deres svende klippede og syede habitter, kjolesæt, smokinger og deslige i tusindvis på deres værksteder.
“Man regner med, at man i 1935 havde ca. 4.000 skrædderforretninger i landet,” skriver Hugo Amskov i værket Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder (1948).
Da “Statistisk Departement” satte sig for at undersøge de mange forretninger nærmere, endte de dog på et noget mindre tal af 2331 “rene skrædderforretninger”.
Hvilket nu stadig er et kolossalt udbud af herreskræddere (og dameskræddere) dagens situation i Danmark taget i betragtning.
En milliardforretning
Den samlede danske tøjbranche sendte 650.000 habitter, jaketter, smokinger og kjolesæt på gaden i 1935. Dertil kom en import af “uldne herre- og drengeklædninger på 28.000”.
Af de 678.000 årlige, nye habitter mv. i Danmark stod skrædderiet for de 188.300 eksemplarer.
Det svarer til 28 % procent af de habitter med videre, der overhovedet blev udbudt i Danmark i 1935!
Vi skal derudover lægge til, at danske skræddere syede en mængde overfrakker (19.400), “sommer- og mellemfrakker” (3.800), selvstændige jakker (5.300) og bukser (25.100).
Skræddernes arbejde i 1935 resulterede i en omsætning på 34 mio. kr., hvilket svarer til godt 1,3 mia. kr. i 2019. Dermed stod de for 40 % af omsætningen af jakkesæt m.v. i Danmark. Konfektionsfabrikkerne, som der også var mange af i Danmark i Mellemkrigstiden, tog sig af resten.
Over 100.000 skræddersyede jakkesæt
Tabellen nedenfor fra Dansk Skrædderi i Tekst og Billeder uddyber produktionen af habitter mv.
Fire kategorier af målkonfektion
Tabellen viser også, hvordan man kategoriserede fremstilling af jakkesæt i gamle dage. Jeg kan ikke lade være at bemærke, hvordan man nøjeregnende opdelte målkonfektion, det vil sige det, der i vidt omfang sælges som “et skræddersyet jakkesæt” i dag.
Vi har har dels målkonfektion, der inkluderer eller ikke inkluderer en prøve, og dels målkonfektion, der er fremstillet på værksted eller fabrik. Den fineste målkonfektion, som man ville kalde demi-skrædderi eller semi-skrædderi, ville være målkonfektion med prøve forarbejdet på eget værksted.
Skrædderi til ingen penge
Den store opgørelse i 1935 rummer også enkelte oplysninger om prisen på skræddersyet tøj. Den forklarer til dels, hvorfor salget af skræddersyede jakkesæt gik strygende: prisen var lav, både i sammenligning med alternativet dengang og prisen på et skræddersyet jakkesæt i dag.
I 1935 kostede et tredelt skræddersyet jakkesæt i gennemsnit 145 kr. mod 40 kr. i gennemsnit for et tredelt jakkesæt ready-to-wear.
Dernæst kan vi konstatere, at de 145 kr. i 1935 svarer til chokerende 5.500 kr. nutidskroner. Det er 1/4 af, hvad et genuint skræddersyet jakkesæt som minimum vil koste i Danmark i dag.
Forklaringen på den lave pris i 1935 må i store træk tilskrives datidens usle løn i skrædderiet. Fratrækker man udgifter til klædestof, garniture, husleje, forsikringer og deslige, er der ikke meget timeløn tilbage til mester og hans svende, hvis man tænker på, at et tredelt skræddersyet jakkesæt formentlig har taget 60-70 timer at tilskære og sy (i hånden).
“Forklaringen på den lave pris i 1935 må i store træk tilskrives datidens usle løn i skrædderiet.”
Og vel også en knap så grådig stat med den høje moms, skatter og afgifter som vi har i dag.
He, he, givet er der også noget der 😎 Om end lønnen – eller mangel på samme – må have en del at sige. Måske en økonom kan supplere?
Kære Torsten, som du ved er Jeg ikke Økonom, men som selvstændig skrædder betaler jeg nærmest topskat. Hvordan det lige kan være, at jeg økonomisk hellere ville have et kasse job i netto, hvilket jeg drømmer om, hvis jeg kan få ferie. Er fordi skrædderen ikke har hylde varer der kan sælges right away og trækkes fra i moms. Dvs. De ca. 40 procent i skat og der oven i 25% moms. Så vi er oppe på de 65%, selvfølgelig kan jeg trække sytråden fra, på de 40 kr. Og det nævner jeg fordi der er flere penge i forandringer end real bespoke. Hvis skyld det er, lader jeg himmelen om at bestemme. Inden du kom til, var det kundens eget problem at finde den rigtige skrædder, hvis man var utilfreds kunne man prøve en anden, eller få skrædderen til at sy det man gerne ville have. Et skræddersyet produkt kræver konsensus med kunde og ikke offentlig ydmygelse. Lad dog skrædderen være i fred og bag dit eget brød. Mvh. Gisle
Den herskende klasse regner med at håndværkere snyder i skat. Dvs. at jeg godt kan forstå hvorfor mange håndværkere spytter på gaden. Så prøv at stige ned fra akademiet og lad os alle være borgere. Din hest er halt. Din Farfar var sød nok. Det er du ikke endnu….