Frem af gemmeren
En gang imellem kommer jeg i tanker om mit lille lager af vintagestof. Det ligger ellers og passer sig selv. Men når jeg lejlighedsvis støder på nyt stof fra de engelske klædevarerhandlere, der minder om noget af det stof, jeg har i gemmeren, vågner erindringen af slummeren.
Senest skete det, da jeg i forsommeren modtog SpringRams nye bog med frakkestoffer. Klædets grove, småhårede tekstur, der kommer af den engelske uld, man har brugt, talte til min higen efter autenticitet. Jeg var opildnet.
Og jeg kom i tanker om 3 meter beslægtet frakkestof på mit lille lager, en vintagevare fra 1980’erne. Det syntes at være på tide at omsætte klædevaren til beklædning, selv om jeg var fristet af bare at bestille af SpringRams frakkestof foran mig.
En covercoat
Begge varer, både min vintagevare og SpringRam, er covert coating, som man traditionelt har brugt til en kortere, mindre formel overgangsfrakke efterår og forår og evt. sommer.
Ordbog over det danske sprog (1700-1950) definerer en covercoat som en:
“frakke af covercoat. Sommerfrakke, […] mellemfarvet.”
Selve stoffet beskrives:
“Glat- ell. kipervævet klæde (frakkestof), oftest i brun- ell. grønmelerede garner.”
Englænderne har almindeligvis syet stoffet om til en enradet frakke med tværgående stikninger på ærmer og skøder og evt. en fløjlskrave.
Jeg er dog ikke vild med designet. Det smager en smule af kostume. Enradet skal jakken være, og ikke mere end knælang, men pynt som stikninger og fløjlskrave vil jeg styre uden om.
Frakkens design
I stedet henter jeg inspiration fra gamle magasiner som de tyske her:
Det er frakkens snit, krave og revers, knaplukning og lommer, jeg bemærker, detaljer. Eksempelvis er det sjældent, man finder ombukkede manchetter på enradede frakker. Dem syr man mestendels kun på toradede frakker. Illustrationerne fra det tyske magasin bekræfter traditionen.
Vi ses om tre måneder
Men lad os se, hvor det ender. Med lidt held er frakken klar ved nytår, også skal jeg nok vise den på Den velklædte mand.
Skriv et svar