
Michael C. G. Iversen, 2 x Årets velklædte mand, lægger pres på konkurrenterne i dette års spektakel. Her befinder han sig på Det kgl. biblioteks gamle læsesal, hvor han er på jagt efter historiske oplysninger i store læderindbundne bøger.

Jakkesættet er skræddersyet af en grå city-tweed med en pink overcheck. Tilbehøret består af en mønstret lyseblå skjorte fra Turnbull & Asser og mønstret pink slips fra Drakes, som begge visuelt bugter sig ind i hinanden og den grå tweed.

Bukserne holdes op af seler fra Albert Thurston.
De randsyede cordovansko er fra Ludwig Reiter, og de kongeblå strømper fra japanske Tabio.
Francesco Guida kommer til København 6.-8. oktober
Og lige tilbage til jakkesættet. Det har Francesco Guida syet, den erfarne og ferme florentiske herreskrædder, der har besøgt København nogle gange det seneste år. 6.-8. oktober er han og hans assistent Emilio igen i København for at tage imod bestillinger. Læs mere om pris og proces og se flere eksempler her.
Meget fllot, må sige der er en virkelig god balance i det sæt! Ville være interessant at høre Iversens syn på Guida versus hans andre skræddersyede sæt.
Smukt med et tweedsæt af urban karakter. God bukselængde.
Virker lidt omsonst her i sommervarmen.
Men meget pænt.
Er jakken ikke for bred over skuldrene jf. foto #1?
Nej, jf. foto 2.
Jeg læste for nylig en artikel vedr. de forskellige udgaver af skuldre hos italienske skræddere. Ifølge denne foretrækker midtitalienske (florentinske) skræddere ofte den såkaldte “naturlige” skulder, enten uden vattering, evt. blot en let lærredsafstivning, eller meget let vattering, den såkaldte “Spalla cadente morbida”, begge en anelse videre (extended) end den Syditalienske (spalla camicia/skjorteskulder), som ofte sidder meget tæt til skulderen. Problemet med den tætsiddende skjorteskulder er åbenbart, at man hvis den er for tætsiddende, risikerer at strække stoffet & syningerne således, at jakken over tid kan komme til at fremstå med uønskede buler & folder omkring skulderpartiet. Filosofien bag den florentinske naturlige skulder er, at den efter en tid skal lægge sig blødt & naturligt & at man uden at “stresse” stof eller syninger skal have maksimal bevægelsesfrihed. Jeg ved ikke om ovenstående er helt korrekt. Men måske Torsten be/af-kræfte dette?
Denne repræsentation af den skræddersyet habit bliver fremvist på bedste vis af en model, der forstår hvordan man skal fremhæve en flot habit.
Jeg har problemer med jakken. Den er ubalansert av to grunner: lommene er for lave og kneppingen er for lav. Dessuten er kravens krone for vid før den møter slagene. Det er et nydelig og vakkert tweed-stoff, men det hele skjemmes av dårlig balanse og disharmoni i utførelsen av jakken.
Arnie, traditionelt florentinsk skrædderi har relativt lav knapsætning foran og lavtsiddende lommer, som bla. Corcos, elev af Guida har gjort opmærksom på. De stærkt afrundede forstykker er et andet kendetegn. For at tilpasse sig moden, har bla. Corcos og Guida begyndt at snitte en kortere jakke med lidt højere knapsætning. Michaels jakke er i det mere traditionelle snit. Jakke ville i øvrigt syne en anelse kortere og knapsætning en anelse højere ved anden benstilling (pas altid på med webfoto). Jeg ville heller ikke kategorisere krave-revers som en fejl eller ubalance, men som en stilmæssig tradition.