London kan ikke overses, hvis man beflitter sig med klassisk herremode og skræddersyede jakkesæt. Priserne er høje derovre, selv med et presset pund, men traditionen er stadig enestående og i sidste ende den væsentligste reference i det sartoriale samfund.
Aktuelt har jeg selv gang i et jakkesæt fra Malcolm Plews. Det skulle jeg over at prøve for anden gang forleden dag. Derudover skulle jeg filme med assistance fra Asbjørn, en ung kameramand. Jeg lavede to interview, som jeg er helt sikker på ikke er lavet før med de pågældende koryfæer. Dem glæder mig til at publicere om forhåbentlig ikke for alt for længe.
Skræddersyede skjorter
Jeg nåede også at kigge forbi min gamle skjortemager i London, Frank Foster. Jeg har fået syet skjorter hos flere London-skjortemagere, men Frank har syet flest til mig og dem, jeg sætter allerstørst pris på. Han har blandt syet skjorter med cocktail-manchetter og lapidus-manchetter til mig i stil med dem, han syede til Roger Moore og Sean Connery i blandt andet James Bond-filmene.
Frank døde i oktober 93 år gammel. Jeg kunne under besøget i London konstatere, at hans kone Mary and hans datter Sam har valgt at køre forretningen videre på Pall Mall 40, eller rettere under. Forretningen er i et kælderlokale. Hvis man vil prøve en London-skjortemager, er de klart en overvejelse værd. Jeg fik ikke spurgt til deres aktuelle pris, men nok lidt under 200 pund stykket. Som hos andre London-skjortemagere skal man stadig bestille minimum seks skjorter ved første bestilling. Og hele betalingen skal erlægges med det samme.
Hvilket bringer mig til skjortemager Carmen fra Torino, der kommer til København engang imellem. De leverer virkeligt velforarbejde skjorter og til en meget rimelig penge, ikke bare i sammenligning med de engelske skjortemagere, også andre italienske. Carmen kommer til København næste gang i februar 2017. Læs mere om Carmen her.
Forestillingen Savile Row
Savile Row lignede Savile Row. At den er en gade fyldt med herreskrædderier, skal man vide. Værkstederne gemmer sig mestendels under gadehøjde, selvom flere herreskrædderier har trukket tilskæring frem i front shop’en. Der er også så mange almindelige forretninger der nu, der lukrerer på gadens renomme.
Når det er sagt, kan man stadig spotte flere små forestillinger, hvis man ser efter. Fx den, hvor unge velklædte lærlige bærer jakkesæt i poser fra værksted til butik, eller den anden vej. Herreskrædderierne supplerer således værkstederne i kælderen med værksteder i nærliggende gader.
Skræddersyet raglan
Beklædningsmæssigt var jeg i et italiensk skræddersyet gråt jakkesæt, en skræddersyet off-white skjorte og håndsyede sko fra Benjamin Klemann.
Frakken, jeg bar, var en raglan. Raglan henviser til de rummelige ærmer, der løber fra nakken og forsætter i en bue over skulderspidserne til ærmemanchetterne. Den klassiske cottoncoat fra Burberry er sikkert den mest kendte frakke med raglanærmer.
Francesco Guida har syet frakken af en vintage-klædevare. Som deres jakkesæt følger frakken den slanke linje. Jeg må sige, jeg vældig tilfreds med den, hvilket jeg bla. aflæser på, jeg simpelthen bruger den flittigt.
Jeg kunne også lune mig med komplimenter til frakken fra Oliver Cross, tilskærer hos Meyer & Mortimer, og Malcolm Plews. Sidstnævnte fortalte, at Anderson & Sheppard ikke vil sy en raglan, hvis en kunde kommer og spørger. De sender da kunden til en anden herreskrædder, fx ham, Plews. Jeg må sige, Anderson & Sheppard daler mere og mere på min indre skala over herreskrædderier.
Nærværende raglan er tiltænkt den almindelige danske vinterhalvår. Når temperaturen går i dyb minus, bliver den for kold. Jeg var lidt i tvivl oprindelig, om jeg skulle have valgt det mest udbredte design med militærkrave og skjult knapstykke, som på min første skræddersyede raglan i uld. Men jeg er glad for, jeg holdt fast i det nye design. Det giver en frakke, der er mere slip-on-egnet. Der er tillige bedre plads til halstørklædet, hvis jeg har frakken lukket, og designet falder mere naturligt og nonchalant, hvis frakken står åben. Jeg kan også slå frakkekrave og revers chikt op.
Francesco Guida kommer til København 14. januar 2017 igen, hvis du vil med på galejen. Læs mere her.
Interessante informationer, tak.
En kameramand på Stiljournalen, det er vel noget nyt? Skal magasinet blive mere multimedialt fremover?
Nu er vi selvfølgelig spændte på, hvem de to koryfæer er, du interviewer.
Hvor vi er ved det publicistiske, bliver den engelske bog en redigeret udgave af Den Velklædte Mand?
Frakken ser vellykket ud. De store tern kommer bestemt bedre til deres ret i den lange coat end hvis de var blevet klippet til mindre stykker i en habit.
Lærlingen i det første billede ser ud til at være Mike Deans, tilskærer(lærling) hos Cad&Dandy indtil for nylig.
Godt for ham hvis han har taget springet til hos Gieves & Hawkes.
Pundet er lige pt faktisk på niveau med 2012-13, det steg bare så meget i løbet af 2014-15.
Fine (minde-)ord om Frank Foster.
Vi får se med det multimediale. Jeg vil i første omgang prøve det af 🙂
Bogen er ikke DVM. Jeg må desværre ikke fortælle om den endnu.
Mike Deans, tak. Han er så nu hos G&H, ja.