En vinkel på Pitti Uomo 93
Mode afhænger af øjnene, der ser. Så når jeg nedenfor opsummerer, hvad der rører sig af herremode på messen Pitti Uomo 93 i Firenze, er det en vinklet selektion, et blik med mine klassisk orienterede øjne. Bare en læsevejledning.
Slå-om-frakker
Der er tendenser til mere vidde i herremoden. Man ser det blandt andet i frakkemoden. I den sartoriale afdeling har jeg specielt lagt mærke til slå-om-frakker med langt bælte, ofte med raglan-ærmer, ikke ulig de store frakker fra starthalvfemserne. Pitti Uomo 93 i Firenze udbyggede tendensen med de store slå-om-frakker.
Fløjl
Jakkesæt og frakker i riflet fløjl. Endnu en tendens i herremoden om vinteren. Jeg har længe selv tænkt på at få syet et jakkesæt i fløjl, men det er endnu ikke blevet til noget. Fløjl er jo symboltungt, noget med bøger, slidte, store møbler og kunst – eller skolærer i 1970’erne. Filminstruktøren Wes Anderson illustrerer en moderne vej med fløjl.
Jordfarver
Ved jorden at blive, det er sagen i herremode til vinterbrug, hvis Pitti Uomo 93 skal sige det. Der var mange nuancer af brun og grøn dernede, både blandt udstillerne på messen og dem, der deltog i begivenheden. Jordfarverne væder alle komponenter af herremode fra trøjer og slips til jakker, frakker og hatte.
Kraftige sko
Sneakers fortsætter marchen frem. Lædersko findes dog heldigvis stadigvæk. Der er mange med kraftige slidsåle og hulmønstre (brogue) om vinteren.
Bløde jakker
De bløde jakker, som branchefolk lidt forvirrende har det med at kalde ”dekonstruerede jakker”, fortsætter deres dominans. Til forskel fra slimfit-moden, der må se sig suppleret af snit med mere vidde, tror jeg ikke, de blødt konstruerede jakker får konkurrence fra strukturerede forarbejdninger af jakker. Tværtimod vil vi sikkert komme til at se endnu flere jersey-jakker i strik og deslige.
Huer
Bønnehuen, beanie’en, vil ikke dø. Det er bare den, man tager på, også til sine sartoriale klæder, hvis det er koldt.
Filthatte
Hvis man da ikke i stedet fører en filthat til hovedet med en god, bred skygge. De er også populære.
Foto: Den velklædte mand
Trivo skriver
Man ærgrer sig over tilstanden i Danmark, når man ser de flotte billeder. Desværre kan man ikke tro på en ny “stiltid” herhjemme. Danske mænd har aldrig gået meget op i deres tøj. Hvorfor skulle det ændre sig? Vi må tage os til takke med at nyde, at mænd i Italien kan klæde sig flot på.
Potter skriver
Flotte billeder fra Firenze, 1000 tak!
Jeg glæder mig altid over din beretning derfra. Billeder, ja men eg er lige så interesseret i dit syn på udviklingen af #menswear-kongeriget.
Set fra sofaen ser det for mig ud som om:
a) stadig flere kender hinanden og refererer til hinanden hele tiden, b) er begyndt at give priser til hinanden (The Rake, S. Crompton, bøger hvor de optræder selv,…) – det ligner jo næsten en scene for sig selv. c) skaren af ligesindede er ved at udvikle en slags stil, som jeg for nemhedens skyld vil kalde „Drakes’ stil”. Der findes referencer til det klassiske, men den er dog ret afslappet m.h.t. selve tøjet (vævning, farve) og m.h.t. accessories.
Stilen er sådan set ikke er bundet til job (embedsmænd, banker, kunstnere) eller position i samfundet, ej heller til bestemte lejligheder? Ja, en stil som jeg ser primært udøvet af folk i 30erne (svenskerne fx). Jeg har det selv lidt svært med den, er lidt som at cykle i frilbøb, hverken fugl eller fisk, som om folk gerne vil dresse up, men hele tiden er bange for at være for formelle og ikke tør stå ved traditionen
Torsten skriver
Potter
God sofaanalyse. Drakes har været eminente til at præge den sartoriale samfund med deres egen udgave af smart casual. Et uheldigt resultat af deres løse, regelløse stil er, folk nogle gange tror, de kan mere på egen hånd med remedierne, end de kan.
Jeg har stor respekt for vores svenske venners interesse for sartoriale forhold. Den er langt mere udviklet end i Danmark. Samtidig kan de være lidt for modeorienterede og kritikløse og nemme ofre for fx Drakes.