Gentleman – en tøjguide til ham fra forne tider

Klæd dig som en gentleman

Mere lekture fra min samling, en pjece fra 1915, der vejleder ham, som vil klæde sig som en gentleman.

Det er sjovt at se, hvordan flere af disse over hundrede år gamle råd stadig finder genklang i vores nutidige vokabularium, hvis vi taler om jakkesæt og klassisk herremode.

Samtidig er pjecen ramt af et klassisk problem i værker om klassisk herremode, det, at forfatteren buser ud med nogle meget konkrete anvisninger, som om de var evigt gældende. Virkeligheden er jo, at mange regler også i klassisk herremode er mode.

Jeg har ikke kunnet finde noget om forfatteren, H. Petersen. Han kunne være en journalist som Kaj Berg Madsen og Victor Skaarup, forfatterne af Klæder skaber manden, eller en skrivende skræddermester eller tøjforhandler, eller bare en aficionado af god påklædning. Han nævner selv, han aldersmæssigt er blandt dem “først i Tyverne til midt i Trediverne”.

Nedenfor følger teksten og udvalgte illustrationer fra En Gentlemans ABC. Jeg har indsat nogle afsnitsoverskrifter undervejs.

En Gentlemans ABC

“DE FLESTE, som får denne lille Pjece i Hænde, vil sikkert ved første Øjekast antage den for en Beskrivelse af den nyeste Herremode. Og dog har intet ligget fjærnere fra min Tanke end at skrive om Moder; thi dertil egner jeg mig mindst af alle. Nej, min Tanke med dette lille Hæfte er at give en kort og klar Anvisning paa, i hvilken Stand unge Mænd som jeg og mine Jævnaldrende – saadan fra først i Tyverne til midt i Trediverne bør have vort Klædeskab.

”Man skal ikke skue Hunden paa Haarene,” siger et gammelt Ord, og Sandheden af det er vi jo alle enige om, og dog er det saaledes, at de allerfleste vurderer deres Medmennesker efter de Klæder, som de har paa.

Naar ens Medmennesker nu engang er saadan, saa maa man jo stræbe efter at være saa fikst paaklædt som muligt; men det er ikke alene nok at have pæne Klæder paa for at være „fiks i Tøjet”, man maa ogsaa være korrekt paaklædt. Og paa dette Punkt mangler vi meget herhjemme. Det er saaledes ganske almindeligt at se Folk paa Gaden i kort Jakkesæt og høj Hat eller i Aftenselskab med Diplomat og gule Sko, og det kan man langt fra kalde en korrekt Paaklædning. Der findes naturligvis dog Folk, som regner sig for at være for store Aandsmennesker til at tage Hensyn til den Slags Ubetydeligheder.

Man ser altsaa: for nogle betyder Klædespørgsmaalet meget, for andre intet, og som sædvanlig har begge Parter Ret; enhver maa selvfølgelig se ud, som han selv har Lyst til. Men da de, som holder paa, at man skal ofre baade Tid og Omtanke paa sin Paaklædning, afgjort er de fleste, gør man vistnok klogt i at følge dem.

Men ded er dette snurrige og i Grunden gaadefulde — ved Moden, at naar man har gabet lidt og set paa et af dens bisarre Indfald, saa staar man en Dag og synes, at det forresten var ganske fikst alligevel – men sommetider varer det saa længe, før man faar gjort sine Overvejelser, at Stilen har forandret sig igen. Og stundom laver Moden ogsaa nogle smaa Spjæt, som en Del af os ikke vil gaa ind paa.

Se for Eksempel saadan en lille Raptus, som vi havde her hjemme for nogle faa Aar siden: Sløjfe paa Hat og Sløjfe paa Sko, viftende Bukser og Kantebaand over det hele. Den Stil blev aldrig rigtig til noget; men det kom maaske af, at den alleryngste Ungdom optog Moden saa ivrigt, at den blev lidt komisk, fordi den ene stadig vilde slaa den andens „Sløjfe-Rekord”, hvorfor rigtig voksne Mennesker trak sig lidt tilbage fra Moden, og derfor blev den efterhaanden kun til en Slags Uniform for Tesalonernes Garde.

Og endelig skal de fleste ogsaa af Hensyn til Pengespørgsmaalet være forsigtige med at købe Tøj lige efter sidste Mode, at det ikke gaar, som det i „Kantebaands-Perioden” gik den, der skriver disse Linier. — Jeg manglede netop, da Moden kom op, et Jakkesæt, og besluttede mig straks til et med Kantebaand; men da denne Mode faldt bort i Løbet af kort Tid, blev Resultatet, at alle kunde se paa min Jaket, hvor længe det var, siden jeg havde anskaffet mig den, og da jeg endelig blev ked af at gaa med en Dragt, som var gaaet saa fuldstændigt af Moden, maatte jeg anvende den til Kontorbrug, længe før den havde udtjent som Spadseredragt.

Efter disse indledende Bemærkninger vil vi saa se lidt paa de fem dragter, som man helst skulde have.

Jakkesæt

Først og fremmest har vi den almindelige Jakke der til den unge Herrer baade kan være Hjemme- og Spadseredragt hele Dagen; det er vort bekvemmeste Klædningsstykke. Den er smukkest enradet, mellemlang og lidt Figur gør den chic; en, to eller tre Knapper. Men lad endelig Jakken være høj i Nakken — det er omtrent det vigtigste for alt Herretøjs Elegance.

Jaket

Dernæst Jaketten; en udpræget Visitdragt og samtidig en ganske dagligdags Spadsere- og Forretningsdragt — Arbejdstøj om man vil.

Til den korte Jakke hører en rund, stiv Hat eller blød Filthat og brune eller sorte Støvler med Næser; til sort Jaket med graa, stribede Benklæder hører enten rund, stiv Hat eller høj Hat og sorte Støvler — helst med lyse Skafter; hvis Jaketten er af meleret Stof, kan man ogsaa bruge brune Støvler.

Naar man faar syet Benklæder, skal man huske at fordre, at de kommer til at ligge godt ind til Støvlehælene, ellers er de daarligt syede. For en ung Mand er Dobbeltflipper smukke , baade til Jakke og Jaket; lad dem ikke være for lave og endelig ikke for vide; man maa ikke bryde sig om Hr. J. P. naar man vil se lidt velklædt ud.

Det rette slips

Slips er altid smukkest, naar de bindes i Haanden. Til Jaket er de store Scarfs gode, til Jakke holder jeg mest af de lidt smallere four-in-hands, og jeg synes, de er finere, jo diskretere de er i Farven men Slipset vil jeg nu ikke sige mere om, det overlader jeg til mine Læseres egen Smag; thi det er jo omtrent det eneste, vi Herrer har at fantasere med. Kun vil jeg gøre opmærksom paa crepe-de-chine, det er et smukt Stof dertil.

Der findes ganske vist Folk, som ikke holder af det, da de synes, at Slipset bliver saa sammenfoldet, naar dette spæde Silketøj strammes sammen; men det maa være, fordi de ikke kender den lille Hemmelighed, at man ikke skal danne Knuden ved at lægge Slipsets lange Ende en Gang — men fire, fem Gange rundt om den anden.

Diplomatfrakke

Jeg kommer nu til den toradede Frakke, Diplomatfrakken; det er Formiddagens Gala. Den er det eneste rigtige til et Formiddagsbryllup for Eksempel. Til den hører stribede Benklæder og graa Vest, opstaaende Flipper, gerne med Knæk, sort Scarf, som næsten skjuler Skjorten, høj Hat og helst Gamachestøvler.

Dette er Formiddagens Gala … ja, jeg husker godt, at det allerede er sagt, men jeg vilde gerne sige det et Par Gange til, hvis det kunde nytte; men det kan det vist ikke. Ikke her hjemme. Thi her er det jo god Skik at møde til smaa Aftenselskaber i lang Frakke altsaa i Formiddagsdragt; selv ganske velklædte Herrer gør det, og der er maaske heller ikke noget at sige dertil, da det nu engang er Landsens Skik, men hvis nogen spørger mig, om Kong Edward gjorde det, saa svarer jeg nej absolut nej, og der var sikkert heller ingen af hans Folk, som tillod sig det.

Smoking

Mig forekommer det, at der til Aftenbrug ikke findes nogen Mellemting mellem Jakke og Smoking. Punktum. Vil man ikke trække i Smoking, maa man blive i Jakke. Tertitun non detur, det er Latin og betyder Jaket eller Diplomat gaar ikke an.

Smoking er nu til Dags Teaterdragten par excellence, naar det da ikke ligefrem er nogen Galaforestilling.

Den er dernæst meget korrekt til Herreaftener og smag Selskaber med Damer — dog kun meget smaa.

Lad mig sige lidt om dette fikse Apparat: Smokingen. Den skal hverken være lang eller kort altsaa mellemlang saa hvis man har en fra i Forfjor, kan man rolig forære den til en Rival.

Den moderne er med en Del Figur, og Silkeopslag paa Ærmerne hører der eventuelt til.

Benklæderne maa gerne have ganske smalle Silkestriber langs Sidesømmene. Vesten skal absolut være lang, men jeg udbeder mig nu alligevel, at den er sort; den hvide henleder Tanken paa noget festligt, som jeg ikke synes passer helt til Smokingens Karakter.

Hvidt Slips, hvid Vest, ja endog kulørt, egner sig bedre for K j o l e, som er Herrernes højeste Gala; højere op i det festlige kan vi nu engang ikke naa – undtagen ved Uniformer maaske.

Jeg synes nu, at Kjolen ser fornemmere ud end den mest opgallonerede Uniform.

Kjole & hvidt

For faa Aar siden blev det prøvet at have Opslag af kulørt Silke paa Kjolen; men denne frække Ide blev ikke akcepteret i de strenge Kredse, hvor Modens Luner bliver til Modens Love. Man maa jo huske, at Aftendragtens stilfærdige Sort og Hvidt, som saa mange kalder utaaleligt kedeligt, det har en anden opgave end den, blot at virke ved stilfuld Ro  – nemlig at virke som Baggrund får Damernes Farver.

Derfor er derfor lidt af en Brøde at svigte Kulør med saadanne Opslag; lad gaa med en svag Tone paa Vesten. Ja, lad endog gaa med en lille Smule Mønster paa det Stykke Silkesok, der ses over de udringede Aftensko eller Støvlerne; men det maa kun være ganske diskret — ikke for megen Farve! Ja, nogle er endog saa strenge, at de synes, en Gulduhrkæde bryder den smukke, stive Grandezza, som er over hvidt og sort.

Naa, det maa jo indrømmes: mange er lidt gammeldags og opholder sig ved Petitesser, og det er jo dog de store Ting, det gælder. Om disse kunde der jo endnu siges meget; men da det — som jeg i Begyndelsen bemærkede, ikke skal være en Artikel om Herremoder, men kun en kort Omtale af, i hvilken Stand en ung Gentleman bør have sit Klædeskab, vil jeg slutte med at give et Par gode Raad:

Man bør altid vælge det, som ens medfødte Instinkt siger vil passe bedst. Og er man ikke sikker, saa ser man sig for — hellere end at spørge sig for; Den rigtige Benstilling, som man synes, er smukkest klædt, hans Smag vil i Regelen passe for en selv.

Og saa en Ting til, man maa aldrig glemme, at „det bedste i Længden er det billigste”, og at man derfor altid staar sig ved at gaa til en god Skrædder og en god Ekviperingshandler, selv om det koster lidt mere, kommer Pengene igen, ikke alene fordi man derved faar gode Stoffer og holdbarere Klæder, men først og fremmest fordi dette at være godt klædt nu engang lønner sig i denne syndige Verden, der er saa forkert, at den ofte vurderer sine Mænd efter deres Ydre.

Påklædningsskema til mænd

Klædedragtens seks kardinalsynder

Til Slut skal endelig nævnes Klædedragtens seks Kardinalsynder, der, nævnt i Flæng, lyder saaledes: At gaa med kulørt Skjorte til Diplomatfrakke, at bære mørke Benklæder til lys Jakke, at have Dobbeltflip til Kjole, at gaa med Spadserestøvler (Næsestøvler) til Aftenselskab, at gaa med brune Sko til noget andet end Jakke eller lys Jaket og saa endelig den saakaldte danske Nationalsynd — at bære høj Hat til Jakke.

Nu har vi — De, min ærede Læser og jeg altsaa siddet og gennemgaaet Klædeskabet med hinanden og behandlet dets Indhold med den Omtanke, som jeg synes, Sagen er værd; og vi er jo begge enige om, at det Ydre skal være velklædt. Men lad os ogsaa være enige om, at dets Elegance maa være noget selvfølgeligt, og at man ikke skal interessere sig for Klæder, saa det lyser ud af Øjnene, og ikke saa meget, at det tager Plads for andre Interesser. Thi ikke sandt: det kommer jo ogsaa an paa, hvad der ligger bagved Klæderne. I Kroppen, i Hovedet og i Hjertet.”

Mere om tøj til en gentleman

• Klæder skaber folk – bog fra 1935
• Stilguide fra Maibom – pjece fra ca. 1945