
Kaare Klint havde blik for England
Møbeldesigner Kaare Klint (1888-1954) er ved første øjekast fremmed terræn for Den velklædte mand. Han er ikke desto mindre et terræn, der ved nærmere eftersyn må vække genklang i mange læsere. Kaare Klint lagde vægt på det gode håndværk, og han var stærkt optaget af engelsk tradition, i hans tilfælde englændernes traditionen inden for møbler, blandt andet stole og sofaer i Chesterfield-stilen.

Manden, der har åbnet mine øjne for Kaare Klint, er Troels Nyboe Andersen. Han er uddannet bygningsarkitekt. I dag har han specialiseret sig i at opkøbe og istandsætte særligt gamle Kaare Klint-møbler i sit lille firma Milsted Andersen for at sælge dem videre, hovedsageligt til det amerikanske marked.
“Kaare Klint skar det overflødige væk, men tog håndværket med ind i modernismen. Dermed lagde Kaare Klint fundamentet for dansk møbelskunst,” siger Troels Nyboe Andersen.
“Danske møbler er så efterspurgte, fordi de er træ, snedkerarbejde og polstringsarbejde. De er ikke stålmøbler som i Tyskland og Frankrig. Danske møbler patinerer, de er smukke,” opsummerer Troels Nyboe Andersen den status, som dansk møbelkunst med Kaare Klint som førstemand har opnået i dag.
Besværlige Kaare Klint
Selv om Kaare Klint regnes som fader til det gennembrud, som dansk møbelkunst fik i Mellemkrigstiden, er han dog ikke fuldtonet typisk for dansk møbelkunst. Arne Jacobsens og især Hans J. Wegners glatte, enkle møbler, der lettere har kunnet føres ind i en industriel produktion, er blevet mere repræsentative.
“Rud. Rasmussens Snedkerier, der fremstillede Kaare Klints møbler indtil for nylig, forsøgte at rationalisere produktionen af Kaare Klint, men uden så meget held. Med Carl Hansen, der købte Rud. Rasmussen, er det blevet endnu værre. Kvaliteten er faldet. Man kan bare ikke industrialisere hans møbler,” siger Troels Nyboe Andersen og sætter dermed Kaare Klints særegne nære tilknytning til håndværk i relief.

Kaare Klints møbler stiller også ekstra hårde krav, hvis man vil istandsætte dem.
“Kaare Klint var ikke sådan en, der benyttede lokale råvarer, som man jo gerne gør i dag. Hans originale møbler har bestanddele af cubamahogni, peccary, palisander og nigerskind,” siger Troels Nyboe Andersen.
Gedeskind fra Afrika
Nigerskind var en helt særlig udfordring for Troels Nyboe Andersen, da han kastede sig over istandsættelse af Kaare Klints møbler.

“Barcelonastolen er betrukket med nigerlæder, gedeskind fra Afrika. Det er vegetabilsk garvet og naturfarvet med plantefarver, som man altid har gjort. De har slået skindet med en kølle for at hærde det og gøre det blødt og lækkert. Det er sindsygt stærkt og ældes meget smukt,” siger Troels Nyboe Andersen.
“Det sydlige Niger, hvor garverierne ligger langs Nigerfloden, er for farligt at rejse rundt i for en hvid mand. Til sidst lykkedes det dog for mig at finde en lokal agent. Jeg var ret spændt på, om skindene ville ankomme, da jeg havde foretaget den første bankoverførsel. Men det gjorde de,” beretter Troels Nyboe Andersen.
Når Troels Nyboe Andersen har fået nogle nye gamle Kaare Klint-møbler i stald, der trænger til en større istandsættelse, bringer han dem hen til sin møbelpolstrer, L. M. Tapetserene på Frederiksberg. Det er også der, jeg møder ham.
Gamle møbler er bedre end nye
Lars Larsen, som er medejer af L. M. Tapetsererne, er som Troels Nyboe Andersen kritisk over for nutidens produktion af de danske designklassikere. Han forklarer, at fabrikker nu rask væk fylder møblerne med skum og spånplader. Det fungerer ved udstilling i butikken, men efter få år klapper sædet sammen under rigtig brug.

Hans lille værksted istandsætter, hvis kunden vil have det (og vil betale for det), med krølhår, traditionelle metalfjedre og håndtilpassede bærende gjorde, nøjagtig som de greb det an i gamle dage, da danske designklassiskere begyndte at komme til verden.
Fra Den røde stol til Barcelonastolen
Troels Nyboe Andersen har taget en flok Barcelonastole med sig til vores møde. Barcelonastolen var en stol, der begyndte sit liv, da Kunstindustrimuseet (i dag Designmuseum Danmark) bestilte en mængde stole til sin foredragssal i 1927.
Kaare Klint og hans medarbejdere tog udgangspunkt i den engelske Chippendale-stol fra 1700-tallet for at løse opgaven. De forenklede og funktionaliserede den gamle engelske stol. Målet var at skabe en stol, “som svarer til Nutidens Fordringer, og som man dog kan se er af god gammel Familie,” skrev Kaare Klint senere i en artikel.
Den røde stol havde sit navn fra det rødlige nigerskind, den var betrukket med. Stolen bevægede sig allerede året senere ind i Børsens gemakker og i 1930 ind i Statsministeriet i en version, hvor den var beklædt med et sort hestehårsbetræk. Desuden havde den armlæn.
Kaare Klint lod Den røde stol fremstille i flere størrelser. Han supplerede den størrelse Large, de havde lavet til Kunstindustrimuseet, med en Small i 1928 og en Medium i 1933.

Da der var Verdensudstilling i Barcelona i 1929, rykkede Den røde stol ind på den danske pavillon, nok engang med nigerskind, men mere lysebrunligt end rødligt. Efter den indledende leverance til Kunstindustrimuseet var de begyndt at variere Den røde stol, så den ikke hver gang var med en rødlig udgave af gedeskindet fra Afrika.
I årene efter Verdensudstillingen begyndte Den røde stol at skifte navn til Barcelonastol eller Barcelonastolen, der havde lidt mere fleksibilitet i navnet. Sådan kan man se på det faktum, at Den røde stol ofte vil omtales Barcelonastolen i dag.
En stol for de få
Nu kan man måske tro, at Barcelonastolen med sin flotte historie og udsøgte materialer, vil koste en formue. Man stilen appellerer ikke til så mange i dag, når det kommer til stykket.
“Har du et parti af stole i original stand eller istandsat i henhold til originalen, vil de ligge på en 20.-25.000 kr. for en stol,” siger Troels Nyboe Andersen.
For egen regning tænker jeg, der må være noget lidt krævende over Barcelonastolen for et moderne menneske i sneakers og yogabukser. Selv om Kaare Klint har rystet den overbelæssede klunketid af sin stol, er der stadig lidt whisky-stemning over den. Det er, som om messingsøm og det patinerede træ og læder spejder efter en mand i jakkesæt, tweed, flannel eller strik.
Den mand findes, heldigvis, men ikke i samme antal som i de tider, da Kaare Klint designede sine møbler.
På udkig hos Bruun Rasmussen og Lauritz
Hvis man fristes af originale gamle danske stole, fx fra Kaare Klints tegnebord, er det godt at holde øje med, hvad der sker i auktionshuse som Bruun Rasmussen og Lauritz. Man kan opsætte en søgeagent, rådgiver Troels Nyboe Andersen, og så får man besked, når der er nyt.
Nogle eksempler på Barcelonastolen





Andre kendte stole fra Kaare Klint
Kaare Klint har som sagt skabt flere berømte stole. Et par eksempler nedenfor.
Faaborgstolen

I 1914 færddiggjorde Kaare Klint Faaborgstolen, en karmstol med flettet ryg. Den skulle stå på Faaborg Museum, der blev indviet i 1915.
Safaristolen

Og i 1933 præsenterede han Safaristolen ved Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling.
Mere om Kaare Klint
Foruden at lytte til Troels Nyboe Andersen har jeg haft stor glæde ved at læse bogen “Kaare Klint”, skrevet af Anne-Louise Sommer (2015).
Fotografi: Torsten Grunwald
Han lavede fabelagtige møbler. Kirkestolen til Grundtvigs kirken er en herlig stol, som vi bruger til spisebordsstol. Safaristolen er en skulptur og får den smukkeste patina.. og så sidder man herligt i den og kan købe enkelt dele til den i Bredgade 23, hvis der skulle være behov for det. Rud Rasmussen er en saga i klassemøbler som du også bør frekventere. Og polsteren fra smallegade kan også finde ud af at lave tilbehør på bestilling i fremragende kvalitet. Men størst er hans sofa i cognac læder model 4118, vanvittig smuk i patineret læder.
Og i øvrigt tak for indlægget.
Grundtvigskirken er så dramatisk og fantastisk at betragte udefra og indeni er den fyldt med Klint’ernes – far og søns – guld. Enestående helligdom i DK.
Amen.
Som værende nabo til Grundtvigs kirke (som den rent faktisk hedder), er det en daglig fornøjelse at nyde synet af denne i al sin pragt. Man skal ikke forklejne skønhedens indvirkning på alment velvære.
Som kuriosum kan iøvrigt nævnes, at kirken er en del af det obligatoriske pensum for arkitektstuderende i bl.a. Italien & Japan.
Hvad har denne artikel at gøre med tøj?
Min hensigt var at åbne for øjnene for tilbehør, der kan gøre gavn i en velklædt mands dagligdag. Det er vel ganske relevant.
Du viser endnu en del af den helhed mange af os elskere af æstetik sværger til, så fortsæt endelig af snoede veje.