Hvileløs våbenmaler uden hastværk
Ronny Andersen har god smag. Valgsproget på det våbenskjold, han har tegnet til sig selv, borger for den.
NEC CELERANS NEC CESSANS, lyder valgsproget på latin.
Uden hast, uden hvile på dansk.
Goethe forfattede ordene i gamle dage.
“Ohne Hast, ohne Rast,” skrev den vældige tyske forfatter.
De ord ville jeg gerne have haft på mit våbenskjold, hvis jeg havde haft et.
“Det er meget godt valgsprog, hvis man har utålmodige kunder,” siger Ronny Andersen med underspillet humor.
Ronny Andersen har sin hobby som arbejde
Ronny Andersen har altid været stærkt optaget af historie og tillige tegnet meget fra barnsben, fortæller han mig. I heraldikken har de to interesser fundet sammen. Til alt held har han også kunnet gøre heraldikken til sit arbejde.
“Jeg er dels kongelig våbenmaler i Ordenskapitlet og dels heraldisk konsulent i Rigsarkivet. Og så har jeg mit eget, private virke som heraldiker og våbenmaler,” siger Ronny Andersen.
Heraldik begyndte i Middelalderen
“Heraldik som kunstart begynder i slutningen af 1100-tallet. Det opstår i det nordvestlige Frankrig som et system af kende- og ejermærker. Hvorfor heraldik opstår, ved vi ikke. Men vi kan konstatere, det skete der i Nordvestfrankrig. Heraldikken spreder sig geografisk relativt hurtigt. I Danmark får vi Rigsvåbenet i 1194,” fortæller Ronny Andersen.
Til forskel fra hvad man kan tro, har heraldikken aldrig været forbeholdt de få.
“Adelen tager heraldikken til sig. Men man ser også tidligt bønder og købstæder, der benytter et segl eller et våben,” siger Ronny Andersen.
Mellem blasonering og fri leg
Et våben eller våbenskjold kan reduceres til et kort stykke tekst, en blasonering, der styrer basale forhold i våbenskjoldet.
“Blasoneringen beskriver et våbenskjold. Kravene til blasoneringen er, at den er kort og entydig og beskriver våbenet i fagtermer. Idealet er, at man skal kunne tegne våbenet ud fra blasoneringen alene. Så længe en våbenmaler holder sig inden for blasoneringen, kan han tegne våbenskjoldet på sin egen måde. Der er altså et frirum. Det er en del af forklaringen på, heraldikken stadig lever,” siger Ronny Andersen.
“Jeg plejer at sammenligne våbenmaleri med at skrive et haiku-digt. De strenge regler sætter gang i en skabelse,” siger Ronny Andersen.
Når det kommer til fortolkningen af en blasonering, er der forskellige traditioner.
“Det talende våben, hvor våbnets figurer udtaler dit navn, det er udbredt. Man kan også tage udgangspunkt i sit erhverv, embede eller interesser. Hvis du interesserer dig for heste, kan man inddrage dem. Og så videre. Figurvalg, de skal dog være tidsløse. Man kan ikke bruge en mobiltelefon og andre moderne objekter fra de seneste 300 år.” siger Ronny Andersen.
Heraldikkens farver
“Der er kun ganske få farver i heraldikken, tinkturer, siger man. Rød, sort, blå og grøn og purpur er farverne. Metaller er sølv og guld, der kan gengives som hvidt og gult. Og så dikteres det, at farverve hele tiden skal veksle, så der kommer kontrast. Det skal desuden være essensen af en farve, man anvender, blå er blå, den må ikke kunne forveksles med en anden farve. Så lægger man også højlys og skygger ind,” forklarer Ronny Andersen.
Nationale variationer i våbenmaleri
Samtidig er der forskellige nationale traditioner.
“Hvis man er trænet, kan man se på stilen, om det er norsk, engelsk eller østeuropæisk. Det vil man i mange tilfælde kunne. I Norge må man ikke have hjælpestreger, ingen skygger, ingen konturer,” siger Ronny Andersen.
God og dårlig stil
Erfaring tæller i heraldikken.
“Hvad der er god eller dårlig heraldik, det udvikler man også et blik for. Det kan være en lillebitte ting, ganske få detaljer – om de nu er gangbare i forhold til heraldiske normer,” siger Ronny Andersen.
De fem grundliggende elementer i våbenet
“Skjoldet er det centrale i våbenmærket. Ovenpå er der en hjelm. Stikhjelmen bruger man som borgerlig, ranghjelmen som adelige. Fra hjelmen flyder et hjemklæde. Hjelmklædet er et af de steder, hvor man rigtigt kan lege. Oven på hjelmklædet er der et hjelmtegn. Så kan man tilføje et valgsprog. Det kan være på latin eller dansk eller fransk. Der er ingen begrænsninger,” siger Ronny Andersen.
Symbolikken fortaber sig
Hvis man tror, at et konkret våbenskjold er ladet med et væld af betydninger, tager man fejl. Våbenmaleren har i al fald ikke bevidst langt et betydningslag til store fortolkninger ind i våbenskjold.
“Der er ikke meget symbolik i et våben. Hvad betyder, det er rødt og hvidt? Det kan vi ikke sige noget generelt om. Symbolikken eksisterer kun hos ham, der antager våbnet. Der kan være elementer som tranen, der historisk betyder vagtsomhed. Men det er det,” siger Ronny Andersen.
Fra våbenskjold til pauseskærm på mobiltelefonen
“Det fysiske våbenskjold har ikke eksisteret siden 1500-tallet. Så i dag udtrykkes et våbenskjold på brevpapir, en signetring, en pausekærm på din telefon. Så er der Ex Libris, bogejermærker, de er en klassisk løsning. Hvis man får dem trykt på fint papir, kan der være en stor æststetisk nydelse i dem,” siger Ronny Andersen.
Pris og proces
Der skal således andre end en våbenmaler på banen for at gøre et våbenskjold bredere bevendt.
“Jeg leverer en farvelagt tegning og en stregtegning. De begynder tilsammen ved 8.000 kr. Derefter tager gravøren over, hvis man eksempelvis ønsker sig en signetring. I Tyskland er der flere gode. Der er også i England,” siger Ronny Andersen.
Tyske og engelske signetringe
Prins Charles bærer en signetring – i guld. Man skimter hans hjelmtegn fra hans våbenskjold i den.
Ronny Andersens egen signetring, som er forarbejdet i Tyskland, er lidt anderledes. Den har en sten i sig.
“I signetringen er der ofte en lapis-sten. Det er et spørgsmål om smag. I tysk tradition er der en sten. I engelsk tradition foretrækker de metal, hvis man skelner groft. Jeg bærer min på min ringefinger, ikke på min lillefinger, fordi jeg synes, mine fingre er så korte,” siger våbenmaleren.
Våbenskjold før orden
Heraldikkens system berører systemet af ordener, som Dronningen formelt set administrerer.
“Fine ordener skal have et våben tegnet, som skal indsendes til Ridderkapellet, før ordenen kan tildeles. Da Niels Bohr modtog Elefantordenen, fik han forelagt forskellige muligheder, som han valgte imellem. Det blev Ying Yang-symbolet, som blev tegnet og malet på et skjold, der blev ophængt i Ridderkapellet,” fortæller Ronny Andersen.
De forenede våbenmalere
Som man kan forestille sig, findes der et selskab, der varetager heraldikkens bevarelse og udvikling. I Skandinavien er der Heraldisk Selskab, SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA. Det har lokale afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. I Danmark hedder afdelingen Dansk Heraldisk Selskab. Ronny Andersen er sekretær.
Heraldisk Selskab har naturligvis også et tidsskrift. Det har de udgivet siden 1960. Deri går de i dybden med områder inden for heraldikken, for eksempel de nordiske hertugvåbener.
Fotografi: Torsten Grunwald
Min farfar gik med en seglring – rent guld; som jeg desværre ikke så ham bruge.. Der var ellers ingen e mail dengang. Men den var smuk og jeg husker den som sagt tydeligt.
Interessant emne, som jeg aldrig havde funderet over. Godt at få sat et ansigt på 🙂
Opstod heraldikken ikke på grund af ridderturneringerne og korstogene, altså som direkte følge af det feudale samfund?
Der har været mange teorier om heraldikkens opståen, herunder dem, du nævner. Personligt tror jeg, at der er flere årsager til det. Mennesket har altid haft behov for identificering på forskellig vis. Grækerne, romerne og vikingerne og mange andre brugte figurer og mønstre til identificering og dekoration. Det interessante er, hvorfor heraldikken får karakter af et blivende system, som stadig lever i dag. Det har vi endnu ikke et enkelt svar på.
Endnu en glimrende artikel om et æstetisk interessant emne som ligger en anelse hinsides bloggens hovedemne men som komplementerer samme på forbilledlig vis.
Mange tak.
Virkelig interessant artikel!
Hvis man tager en tur til Sølyst i klampenborg, kan man se en masse aktuelle og nutidige våbenskjold. Måske endda nogle som Ronny Andersen har begået?
Der er ganske rigtigt mange heraldiske skydeskiver på Sølyst. De ældste skiver er næsten udelukkende heraldiske, mens de nyere ofte har mange forskelligartede motiver. Jeg har skam malet enkelte skiver til Sølyst, og næsten alle heraldiske, altså med et våbenskjold. Ellers er det jo bare med at tage lidt længere nordpå, til Frederiksborg Slot, hvor Ridderkapellet bugner af både ældre og nutdig heraldik.
Ja der er intet som heraldikkens 15 glæder.
Fremragende artikel – man skulle næsten tro at Ronny Andersen selv havde skrevet den 😉 Heraldik er et vidunderligt emne, som gør hverdagen rigere, når man opdager hvor dybt vævet ind i vores symbol-, logo- og kunstverden den er. Jeg anbefaler Heraldisk Selskab, kontingent 260/år. Vide mere? Læs Sven Tito Achens “Heraldikkens femten glæder”. En sjældent veloplagt fagbog, som vakte min interesse for emnet.