Bordskik – sådan spiser man korrekt

Bordskik – for og imod

Få normer kan provokere som bordskik.

Det gælder begge veje.

Folk kan blive frygteligt irriterede, hvis de er i selskab med et menneske, som omgås bestik og måltid udannet.

Folk kan omvendt også hidse sig op, hvis nogen skal snobbe om, hvordan man går til bords og sætter mad og drikke til livs.

Jeg vil diplomatisk sige, at jeg går ind for bordskik for den ceremonielle fryd, som overholdelsen af bordets normer indeholder. Jeg vil i samme ombæring sige, at jeg ikke vil lade mig irritere over, at folk vælger at indtage mad og drikke på anden vis end jeg selv. Hvis bordskik handler om at holde justits med resten af selskabet, bliver måltidet netop ikke en fryd.

Ideen med bordskik

Således vil jeg kaste mig over den gode bordskik, som jeg ser den, og sige, at pejlemærket i enhver bordskik er en bekræftelse af, man er et menneske, ikke et dyr. Vi spiser. Vi æder ikke. Det er ligesom, at tøj ikke er kluns, men klæder. Æstetikken skal respekteres inden for mad såvel som inden for påklædning.

Find fælles tempo

Man finder et fælles tempo i måltidet. Almindeligvis er det hurtigspiserne, der må holde lidt igen. Men det kan også være, at den langsomme må aktivere kniv og gaffel, så resten af selskabet ikke sættes i forlegenhed og kategoriseres som forslugne, selv om det reelt er den pågældende person, der er langsom.

Skål med omtanke

Vi elsker at skåle i Norden. Måske kommer det fra vikingerne. Det er ikke helt klart. Medmindre det er sent på aftenen, løftes glasset kun til tredje skjorteknap (fra oven), og man kigger dem, man skåler med, i øjnene, uden at insistere på øjenkontakt.

Til rigtige selskaber husker man at skåle med bordamerne først. Er der over fem-seks stykker i selskabet, er der ingen grund til at klinge glas med alle. Man kan bare hilse med glasset i luften.

Alle, der føler sig kaldet og fornemmer et passende moment, kan igangsætte en skål ved bordet, gerne med et par fyndige ord, der sætter værten eller værtsparret i et flatterende, eventuelt kærligt drillende, lys.

Håndtering af bestik

“Hold ordentligt på kniv og gaffel.”

Replikken kender man. Nogle gange kapper betjeningen af bestik desværre over i en puritanisme – som om mad og drikke er farligt. Så velordnet behøver det heller ikke at være.

Men en vis civil systematik må til.

Man holder hverken på kniv, gaffel eller ske, som om de er små økser, man skal partere måltidet med.

Alt skal ikke stikkes i munden med en gaffel. Suppe selvsagt ikke. Men heller ikke altid kartofler og grøntsager, hvis de ellers lægger sig velopdragent på gaflen.

Og spaghetti skal hverken stikkes eller føres op på gaflen, men snoes om gaflen.

Man fylder helst heller ikke med kniv, gaffel og ske på kanten af tallerkenen og ud på bordet, men lader dem hvile fra kanten af tallerkenen og ind, hvis man holder en madpause.

De fleste ved, man samler kniv og gaffel, når man er færdig med måltidet.

Og “man spiser ikke noget med Ske, når man kan spise det med Gaffel,” som Emma Gad formaner. Så hellere bruge en gaffel end en ske til dessertkagen.

Hold rigtigt på glasset

Prins Henrik præsenterede engang sin vin fra Château de Cayx i Frankrig for pressen. Da en reporter fra et kulørt ugeblad forsigtigt spurgte ham, hvordan man holder rigtigt på glasset, afleverede han følgende guldkorn:

“Det er ikke så vigtigt. Bare man kan tømme glasset.”

Hvorefter han tømte det glas, han havde i sin grab, i én slurk.

Anekdoten indebærer ikke, man ikke skal holde om vinglassets stilk, hvis man skal smage – og se – på vinen. Men den fortæller, man godt kan slappe lidt af, medmindre man er i et højtideligt og ceremonielt præget selskab. Undervejs i måltidet bør ingen generes af, man griber glasset under kummen og får sig en tår, medmindre der samtidig skal hilses til andre. Da er det høfligst at tage om stilken.

10 eksempler på dårlig bordskik – eller uskik ved bordet

I vilkårlig rækkefølge 10 eksempler på adfærd ved bordet, der trækker mod dyreriget.

• Stikke fingeren i munden (for at bide negle eller fjerne madrester)
• Konsekvent overse sidemanden (og endnu værre, borddamen)
• Tale med munden fuld (så gumlet mad skydes over bordet)
• Strække sig på tværs af bordet efter salt og peber (i stedet for at bede om dem)
• Tørre tallerkenen op med brød (lad opvaskemaskinen tage sovseresterne)
• Stikke til maden (som om den er halvfarlig)
• Samtale under en tale (uhøfligt, nej, gement)
• Stritte med albuerne (bare klodset)
• Tjekke mobiltelefonen flere gange (vigtigere er den heller ikke)
• Slikke på kniven (barbari, der skræmmer andre ved bordet)

Lav en korrekt kuvert i en bordopdækning

Bordskik hjælpes på vej, hvis opdækningen af bordet er i orden. Princippet er kronologi. De remedier, man skal bruge først, er mest tilgængelige. Så det yderstliggende bestik, begynder man med. Glasset til højre, griber man først.

Alle kuvertens dele behøver ikke at være på bordet fra start. Kaffekop og desserttallerken kan eksempelvis komme ind senere.

Kulturelle forskelle ved bordet

Landespecifikke sædvaner påvirker vel at mærke bordets manerer. Franskmænd skærer æblet over med en lille kniv, før de spiser det. Andet finder de primitivt. Spanierne smasker for at besynge maden (og kokken). Amerikanerne vil som bekendt hurtigst muligt af med kniven, så de kan få lov at indtage måltidet med en gaffel i højre hånd.

Flair er vigtigere end regler

Som i tøjets rige kan bordskik og bordmanerer være ligemeget, hvis man ikke også fremviser en flair. En korrekt mand ved bordet kan ikke bruges til noget i sig selv. Han må også bruge af sig selv og give til fællesskabet. I den henseende er de rette former sekundære. Det kan ikke understreges nok, hvis man taler om bordskik.