Modestrømininger i butik og skrædderi
Jeg hyldede prins Charles på Twitter. Han kan bære et jakkesæt bedre end nok så mange af dagens musikere, skuespillere og tv-akrobater. Han forstår at føje tilbehør til jakkesættet.
Som det sker på de såkaldte sociale medier, undrede en følger sig: Hvad er dog smart i de opsmøgede bukser, Charles har på? Er det ikke en håbløst gammeldags stil?
Jeg overvejede, om jeg skulle spørge, om han var vanvittig. Men tog mig i det.
“Opslag på habitbukser er ikke obligatoriske, og man kan have sin egen mening om dem. Men de er hovedreglen, hvis man bestiller (rigtige) skræddersyede jakkesæt. Det kan jeg garantere dig,” skrev jeg.
Twitter-herrens spørgsmål eller betragtning er dog helt legitim. Det må jeg indrømme. Når man træder ind i en butik i dag, er stort set alle habitbukser uden opslag og uden læg i bukselinningen. Og sådan har det faktisk set ud de sidste 20 år, siden Helmut Lang og Hedi Slimane gjorde op med 1990’ernes løse Bill Clinton-jakkesæt.
Men kun i det ene kanal, må jeg så sige. Modestrømninger har divergeret.
Selv om det skræddersyede jakkesæt har tilpasset sig den smalle stil en smule (endog skrædderne på Savile Row syr jakkesættet slankere i dag end i 1990’erne, specielt bukserne), er det stadig sådan, at fire ud af fem par solgte skræddersyede bukser i dag har opslag og små folder i bukselinningen. For det vil de fleste skrædderikunder have. De tiltrækkes af det klassiske snit, og habitbukser med opslag skinner som de mest klassiske habitbukser, hvis skrædderikunden skal sige det. Det kan 20 år med jeans-agtige habitbukser inden for ready-to-wear ikke ændre.
Bukseopslag er “den sartoriale måde,” som rigtige skræddere vil sige, hvis de vægrer sig ved opslag på bukserne.
Smalt versus bredt revers
Man ser også en anden divergens i modestrømninger, hvis man betragter jakken: I ready-to-wear blev jakkereverset få centimeter smalt for nogle år siden, nu en smule bredere. I skrædderiet har jakkerevers ikke mistet bredden de sidste par årtier, næsten tværtimod. Skrædderikunder kan ikke få reverset bredt nok, hvilket også har resulteret i, de har været uforstående over for den smalle mode inden for slips. De må have et slipseblad på minimum otte cm i bredden for at afbalancere jakkereversets bredde.
Skrædderikunderne tolererer heller ikke den ultrakorte jakkemode. Jakken skal dække bagenden, ikke stumpe.
Hvem har ret?
Hvad der er af relevante modestrømninger, afhænger af gruppetilhørsforholdet, kan man konkludere.
Jeg vil dog tillade mig at sige, at man mest bør lytte mest til skrædderikunden, hvis man insisterer på et generelt svar på spørgsmålet, om opslag er gammeldags, som min Twitter-kommentator gjorde. Skrædderikunden ved normalt bedst, når det gælder fortolkningen af jakkesættets normer. Han har mere på spil. Han investerer langt mere tid og penge i jakkesættet end de fleste, der køber et jakkesæt ready-to-wear (eller made-to-measure).
Skriv et svar