• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Skræddersyet jakke og bukser fra dansk skrædder

16. marts 2020, af Torsten Grunwald

skræddersyet jakke dansk skrædder
Skræddersyet jakke i tweed og bukser i flannel fra en dansk herreskrædder. Rullekravetrøje fra Brødrene Andersen. Split-toes fra Carmina.

Nok en skræddersyet jakke

Jeg har også en skræddersyet jakke og et par skræddersyede bukser fra herreskrædder Peter Undén i klædeskabet, jf. nærværende foto.

Peter Undén er efter min vurdering den bedste herreskrædder herhjemme. Han er den, der har mest skoling og mest erfaring, ganske enkelt.

Tidligere kunne jeg gå så vidt at sige, at et skræddersyet jakkesæt fra Peter Undén var på niveau med det bedste i udlandet. I dag ser jeg mere nuanceret på sagen. Jeg har fået større indsigt i tilskæring, pasformsprøver, forarbejdning, stilistik og servicering af skræddersyede jakkesæt og kan se, hvordan de bedste herreskræddere i udlandet har et ekstra gear. Selvfølgelig, vil jeg tilføje. Når man graver lidt i, hvad store udenlandske skræddere har af ballast, er det klart, der må være en forskel. Det skal der være. Det bør ikke være kontroversielt at sige.

skræddersyet jakke dansk skrædder

Fordele ved dansk skrædderi

Når det er sagt, har en dansk herreskrædder som Peter Undén nogle fordele.

Først og fremmest ligger han i København. Man kan se forbi, når man vil (hvis man bor i København), og tale med ham. Det er altså lidt mere kompliceret, når herreskrædderen er i London eller Italien. Alt skal times og tilrettelægges.

For det andet får man sit jakkesæt væsentligt hurtigere i hus, hvis man bestiller lokalt. Tre-fire-fem uger, længere behøver det ikke at tage.

For det tredje er der nemmere adgang til efterfølgende forandringer. Alle, der har lidt erfaring med skræddersyede jakkesæt, ved, at der engang imellem er nogle efterforandringer af den nye vare. Når herreskrædderen befinder sig lige om hjørnet, går det udelt hurtigere få det udestående fikset.

For det fjerde støtter man dansk skrædderi og den kultur, det udgør, hvis man handler lokalt. Jeg bryder mig meget lidt om at moralisere over folks brug af penge – det kan jeg ikke se, jeg har nogen forudsætninger for at begive mig ud i. Men det er klart, at hvis man sætter pris på at have herreskrædderi Danmark, understøtter det foretagendet, hvis man køber dansk herreskrædderi.

Hvad angår pris i øvrigt, er der ikke rigtigt en fordel, tværtom. Et skræddersyet todelt jakkesæt fra Peter Undén står i 30.000 kr. I udlandet finder man rigtignok skrædderi, der koster mere, men også en hel del fremragende skrædderi, primært i Italien, der koster noget mindre.

Udlandet trækker

Personligt er jeg mest tiltrukket af udenlandsk skrædderi. Det er som sagt i udlandet, man finder det allerbedste herreskrædderi, som er en vigtig dimension for mig, og der er desuden mange spændende, små forskelle i traditioner mellem fremragende herreskræddere i udlandet, jeg ikke lade være med at udforske.

Men det er altså min egen position. For andre kan lokalt herreskrædderi – med de mangler, det nu måtte have – være den helt rette løsning.

Share

Skrevet i: Sportsjakker, Tweedjakker Tags: dansk skrædderi Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026