Flere smokingskjorter
James Bond har droppet sin smokingskjorte. Sådan ser det ud på de forskræp, som hans filmselskabskab sendte ud i februar 2020 om den kommende film, No Time to Die. I stedet for en smokingskjorte benytter agenten en almindelig hvid poplinskjorte med dobbeltmanchetter til sin tætsiddende smoking fra Tom Ford.
Hvis man er lidt mere tradtionsbevidst end dagens James Bond og insisterer på, at en smoking er sin egen stilverden, er en hvid skjorte med dobbeltmanchetter slet ikke en tilfredsstillende løsning til en smoking. Man må have sig en selskabsskjorte, en egentlig smokingskjorte.
Jeg genopdagede problemstillingen, da en kostumedesigner henvendte sig til mig for at høre, hvilken type smokingskjorte man benyttede i slutningen af 1940’erne: Var den med pique-front eller plisseret front?
Det spørgsmål vidner jo om nuancer, der nu er gået tabt. En smokingskjorte kan – kunne! – adskille sig på flere punkter fra en hvid skjorte med dobbeltmanchetter.
Komstumedesigneren spørgsmål krævede, jeg holdt tungen lige i munden, idet jeg svarede. Herremoden var ej heller entydig i 1940’erne. Der var parallelle moder inden for en smokingskjorte.
Hård front, marcella eller plisseret
Den oprindelige smokingskjorte benyttede modne mænd, der ikke gik videre op i moden, stadig i 1940’erne. Den oprindelige smokingskjorte havde som kjolesættets skjorte en glat og stiv front, eventuelt i form af en såkaldt klipfisk, et hårdt dække, man placerede på et blødere skjortebryst. Man indsatte og lukkede det hårde skjortebryst med brystknapper. Der hørte knækflip til den oprindelige smokingskjorte.
I Mellemkrigstiden var der dukket alternativer op i England og USA, dels en smokingskjorte med et marcella-dække, som er en kviltet, meget stabil bomuldsvare, dels en smokingskjorte med plisseringer eller biser, hvor man afstiver skjortefronten med folder af skjortestof.
De to nye stilarter inden for aftenskjorten til smoking udviklede sig gradvis i takt med, at også skjortflippen ændrede sig fra knækflip til nutidens nedfoldede flip.
Match af skjorte og smoking
Mens den engelske marcella-løsning fortsatte en pæn, engelsk tradition af smokingskjorter, var der mere tjuhej i en plisseret løsning, som specielt amerikanerne havde en faible for. Den udviklede sig med en generelt mere spraglet brug af smoking, hvor man benyttede udgaven med sjalskrave, enten i dobbeltradet udgave eller i enradet udgave med halvvest (cummerband). Man kan tilmed have en teori om, at opfindelsen af den plisserede smokingskjorte i 1930’erne, var inspireret af folderne i halvvesten om livet.
Det var blandt andet derfor, jeg selv bestilte en smokingskjorte med plisseret front hos skjortemager Carmen i stil med den, Frank Sinatra har på ovenfor. Min smoking fra Volkmar Arnulf er dobbeltradet med sjalskrave, og jeg fandt, at en plisseret smokingskjorte historisk set er et godt match en dobbeltradet smoking med sjalskrave, der ligeledes dukker op i Mellemkrigstiden.
Jeg er dog ikke helt tilfreds med skjorteløsningen. Det er der to grunde til. For det første synes jeg, at folderne er for smalle. Jeg ville have dem sådan, men synes nu, at bredere folder ville have været mere harmoniske, måske ligeså brede som skjortestolpen i midten, der skjuler knapperne, så der ville opstå en næsten usynlig overgang fra folder på venstre og højre skjortebryst.
Men der er også en anden grund til, at min nuværende smokingskjorte kommer til kort: Alfred Alms brystknapper. Dem modtog jeg af hans niece i gave, efter mit arbejde med at afdække Alfred Alms virke som herreskrædder. Der er to brystknapper af guld i den lille æske, formentlig benyttet af ham til selskabsskjorten i kjolesæt. Brystknapper er således designet til et stift skjortebryst, minimum en marcella-front. Det vil jeg sige, selv om man ser brystknapper med plisserede selskabsskjorter også. Så jeg må have en smokingskjorte med marcella-front hos Carmen – designet med kun to knaphuller i stedet for de sædvanlige tre-fire stykker til smokingskjortens brystknapper. En og anden vil måske hævde, at brystknapper bør være mørke til en smokingskjorte. Det er der en engelsk-amerikansk tradition for. Den mening skal han have lov at beholde 🙂
Sorel skriver
28. marts 2020 på 13:09Meget smukke knapper, MEN der mangler en!?
Torsten skriver
28. marts 2020 på 14:10Se svar til Allan Eising!
Allan Eising skriver
28. marts 2020 på 13:49Jeg er ikke fan af den plisserede skjorte, må jeg indrømme, og jeg bad min skjortemager om at lave mig i 100% marcella sidst jeg bestilte skjorter, i en model med påsættelige knapper, naturligvis. Siden jakken ikke skal tages af, ser man ikke den “almindelige” del af skjorten i udpræget grad, og jeg synes egentlig at skjorten fungerer mindst lige så godt som dem med påsat marcella-bryst.
Jeg bad også om knækflip. Det fortryder jeg.
Hvad er efter din mening det korrekte antal påsættelige knapper? Jeg har set fire og to i handelen, og du nævner en tre-knaps model i artiklen. Jeg fik fire knapper i min, og det var ikke noget jeg havde specificeret.
Torsten skriver
28. marts 2020 på 14:09Godt spørgsmål om knapperne. I gamle dage klarede man sig med en to eller tre, og det hedder sig, en skræddersyet smokingskjorte aldrig har mere end tre brystknapper. Men nu er der ofte huller til fire brystknapper, nok fordi folk er blevet højere og har længere overkrop, eller nok fordi vesten tit bliver udeladt, så mere af skjorten titter frem. Og fire knapper bliver jo så en fornuftig nok tilpasning. Men vil du have et tal, så: max 3 🙂
Interessant erfaring med skjorte i fuld marcella. Fik mig til at tænke på Mr X’ alternative smokingskjorte: https://denvelklaedtemand.dk/2013/08/skaev-skjorte-til-tuxedo.html