Broby-Johansen og det forlorne jakkesæt

Det forlorne versus det ærlige

Rudolf Broby-Johansen (1900-1987), som jeg har umådelig stor faglig respekt for, fordi han kunne researche og fortælle dragthistorie som ingen andre, jeg er stødt på, havde et tvetydigt syn på jakkesættet. I sit opus magnum, Krop & Klær (1953), harcelerede han over det konfektionerede jakkesæt, der efterlignede det traditionelle skræddersyede jakkesæt. I det fabrikssyede tøj bliver lommer og knapper til pynt, og polstring knækker sammen, når standardstørrelsen skal matche en særegen figur, som alle mænd udgør, når det kommer til stykket. I den henseende var Broby-Johansen, der var kommunist, helt på linje med Bauhaus-bevægelsen, der foragtede pynt, eller i al fald påsat pynt, der ikke organisk voksede ud af materien, idet man forarbejdede den, som man eksempelvis ser, hvis en håndskomager udfører hulmønstring af sine sko.

“Skrammel er altid rigeligt dekoreret; luksusobjektet er vellavet, propert og rent, ærligt og sundt, og dets nøgenhed afslører forarbejdningens kvalitet,” skrev arkitekten Le Corbusier i 1920’erne, og noterede andetsteds: “En civiliseret mand bærer et jakkesæt i godt snit.”

Jeg har længe haft Broby-Johansen & co.’s position rumsterende i baghovedet, for den forklarer, hvad jeg selv føler for sagen. Et jakkesæt i sig skal der ikke hujes af. Det er først, når det bliver en naturlig forlængelse af manden, der ejer det, at det bliver noget værd. Faktisk er der næsten ikke noget tøj så forlorent som et jakkesæt, der sidder dårligt og er forarbejdet ringe. Stilen et jakkesæt er på ingen måde nok i sig selv.

Den kompromisløse og den pragmatiske løsning

Skal man så bestille et skræddersyet jakkesæt for at blive klappet på skulderen? Ikke nødvendigvis. Et vellavet jakkesæt fra bøjlen, som ikke er klæbet, og som man kan få lov at bruge lommerne i, uden at der går hul i dem, er også passabelt, hvis det ellers sidder godt. Men det skræddersyede jakkesæt er nu den bedste, mindst forlorne løsning. Det kan jeg ikke slippe.