Den amerikanske forbindelse
Mange er de gange, jeg har hørt, at en Windsor-knude er den rigtige slipseknude. Jeg mener selv, at den oprindelige slipseknude, en four-in-hand, er “den rigtige”. Men lad det nu ligge. Her drejer det sig om at finde ud af, hvordan den store, symmetriske slipseknude kom til verden.
Hertugen af Windsors erindringer fra 1960 kræver da et besøg. Deri skriver han (og hans ghostwriter, modehistorikeren James Laver):
“Den såkaldte Windsor-knude blev taget i brug i Amerika på et senere tidspunkt. Jeg tror, at den blev obligatorisk for amerikanske soldater under Krigen, hvorefter amerikanske collegedrenge også tog den til sig. Men faktisk var jeg på ingen måde ansvarlig for dette. Den knude, som amerikanerne gav mit navn, var en dobbeltknude på et smalt slips – et “Slim Jim”, som det undertiden kaldes. Det er rigtigt, at jeg selv altid har foretrukket en stor knude, som jeg synes ser bedre ud end en lille, så en gang i 1920’erne udtænkte jeg sammen med Mr. Sandford [Hawes & Curtis] et slips af den brede slags med et ekstra tykt indlæg, der skabte denne effekt. Så vidt jeg ved, er denne særlige mode aldrig blevet fulgt i Amerika eller andre steder.”
Hertugen af Windsor konkluderer altså, at en Windsor-knude er en amerikansk knude, opfundet under Krigen, inspireret af ham, Hertugen af Windsor. Men amerikanernes Windsor-knude var en anden knude, “en dobbeltknude”, og bundet på deres tynde militærslips.
Ordbogen registrerer en Windsor-knude første gang i 1947 og understøtter Hertugens sartoriale historieundervisning.
Selv bandt Hertugen af Windsor en traditionel slipseknude, en four-in-hand, men med tykkere indlæg. Det kan man også udlede.
En tredje vej
Hvis man har et tyndt slips, man kan lide, vil jeg foreslå en tredje vej til at give slipseknuden mere fylde: en dobbelt four-in-hand, hvor man simpelthen drejer slipsesnippen en ekstra runde, før man slår knuden. Så slipper man for Windsor-knudens trekantede look og bibeholder den skæve, nonchalante tragt, som en four-in-hand skaber.
Skriv et svar