Jesper Ingevaldsson fra Shoegazing om sko

En veritabel ekspert i gode sko

Verdensmesterskaberne i fremstilling af sko, skopudsning og patinering af sko – findes de?

Det gør de, og jeg har talt med manden, der arrangerer dem. Jeg ville høre om hans syn på randsyede sko. Dem ved han gigantisk meget om.

Jesper Ingevaldsson er hans navn. Foruden at være VM-iværksætter driver han den store skoblog Shoegazing og arbejder for Skolyx. Jesper Ingevaldsson er journalist af uddannelse og har bla. arbejdet for Sveriges Radio og Volvo Cars. Han startede Shoegazing i 2012, da hans kone var blevet så træt af at høre om sko, at hun opfordrede ham til at starte blog og fortælle om sko der. Det gjorde han så. Siden 2018 har Jesper Ingevaldsson lagt 80 % af sin arbejdstid hos Skolyx og 20 % hos Shoegazing.

Skobranchen forandrer sig

Hvordan har skobranchen for randsyede sko haft det set over de seneste år?

“Med internettet har vi haft en eksplosion af modeller og mærker. Det er slet ikke som i 1990’erne. Nu har også Spanien og Portugal fået en mængde gode skomærker, og sågar lande som Vietnam og Kina er kommet med. Og så har vi haft et boom i workwear-boots, specielt i USA og Canada. Jeg vil dog sige, at vi så et slags peak for tre år siden, når det gælder formelle kvalitetssko, hvis vi fratrækker Rusland og Kina, hvor kurven stadig stiger.

Hvad mener du? Skal vi alle til at gå i sneakers?

“Nej, det tror jeg ikke. Trends kommer og går. Men ser vi et skift mod mere casual randsyede sko, altså en svindende efterspørgsel efter pæne, glatte captoes og mere interesse for støvler, loafers, derby-sko med stormrand og den slags.”

England versus Spanien

Hvordan ser du forskellen i kvalitet mellem engelske skomagere på den ene side og de spanske og portugisiske på den anden?

“Du får nøgternt set mere sko pengene i Spanien og Portugal, fordi arbejdskraften er billigere, og du betaler ikke for den særlige historie, der er knyttet til skomagerne i Northampton. Når det er sagt, har England mere veltrimmede fabrikker og mere erfaring. Det output, man ser i Spanien og Portugal, er ikke nær så konsistent. Kvalitetskontrollen ikke den samme. Den italienske skoproduktion placerer sig et sted mellem den engelske og iberiske. Der er meget gennemsyning (blake-stiching) i Italien, men også fremstilling af randsyede sko.”

Hvordan ser din top 5 ud for engelske skomagere, der fremstiller ready-to-wear?

“Uhh… I toppen vil vi have Gaziano & Girling, Edward Green og John Lobbs Prestige-linje [ikke at forveksle med John Lobb på St James’]. Foster & Son ville også være med, hvis de ikke netop havde lukket deres fabrik. Forskellen blandt topskomagerne er små stilistiske forhold. Kvaliteten af læder og fremstilling er den samme, vil jeg mene.”

Hvordan ser du på de billigere engelske skomagere som Barker and Loake?

“Flere af britiske fabrikker i Northampton lader overlæderet fremstille i Asien, og så færdiggør de skoene i England, så de kan sætte Made in Britain på. De behøver dog ikke at gøre skoene dårlige.”

Og din top fem over sko produceret i Spanien/Portugal?

“Ja, det er jo lidt vanskeligt for mig at være helt uvildig, fordi vi hos Skolyx fører to spanske mærker. Men generelt ligger de spanske sko i mellemprissegmentet. Det afhænger dog en hel del af linjerne. Tager du fx TLB’s “Artista”, overgår den Crockett & Jones’ “Benchmade”. Og så har Norman Vilaltas ready-to-wear som er fine, men ikke på niveau med de bedste i Northampton, altså Gaziano, Edward Green og John Lobb. Yanko, som vi også fører, ligger lidt under TLB. Carmina og Carlos Santos’ linje “Handgrade” kan kvalitetsmæssigt sammenlignes med Crockett & Jones.”

At købe sko på nettet

Hvordan køber man bedst sko online?

“Man skal være realistisk, når det gælder at ramme den rigtige størrelse. Så hvis man sigter mod et par sko til 4.000 kr., skal man mentalt reservere 4.500 kr. til dem, så man har budget til at returnere sko et par gange, fordi de ikke sidder godt nok på fødderne.”

Kan man sige noget om, at nogle mærker passer bedre til nogle fødder end andre?

“Njaa. Mange mærker er faktisk ret ens i størrelsen. Man kan sige, at de britiske premiummærker tenderer mod at være lidt små, fx Edward Green og Gaziano. Og så er standardvidden generelt smal i USA, fordi de har smallere fødder derovre.”

Håndsyede sko efter mål [bespoke]

Hvordan ser du på den konstruktionsmæssige forskel mellem de fabrikssyede goodyear-sko og håndskomagerens sko?

“Sat på spidsen, er de håndsyede sko bedre konstruerede end de maskinsyede sko. Man behøver dog ikke at være bange for, at ens goodyear-sko falder fra hinanden. I teorien kan det gemband, man klæber på bindsålen i goodyear-konstruktionen, løsne sig, men det sker sjældent i praksis. Vigtigere måske er, at bindsålen er tykkere i håndsyede sko, så skoene tilpasser sig fødderne bedre og giver en mere stabil sko. I øvrigt bevæger nogle fabrikker sig mod at sy sko på den gamle facon, hvor man syr rand og bindsål direkte sammen, dog ikke i hånden, som håndskomagerne gør, men på maskine.”

Oplever du en forskel mellem håndskomagerne rundt om i verden?

“Jeg ser ingen kæmpeforskelle i produktet. Processen kan dog variere, både med brug prøvesko, og hvad angår arbejdsfordeling. I England bruger man ekstern arbejdskraft, “outer workers”, der sidder på deres eget værksted og syr skoene færdige for John Lobb, Cleverley og så videre. I de japanske workshops er alt mere rent og pertentligt. Det betyder dog ikke nødvendigvis, de er bedre. Håndskomagere som Patrick Frei, Daniel Wegan og Antioni Macariello er fuldt på højde med de bedste japanske håndskomagere. Måske er spændet bare større i Europa mellem håndskomagerne.”

Er håndsyede sko pengene værd?

“I ready-to-wear accepterer du et kompromis. Skoene vil sjældent passe perfekt. Producenterne lægger luft ind i skoene forskellige steder, blandt andet i svangen og undersiden af hælen, så så mange som muligt kan finde sig til rette i dem, og for at tilpasse skoene til maskinerne, man anvender. Håndskomageren kan både levere en god pasform og et godt udseende, ligesom inden for skræddersyede jakkesæt i øvrigt. Håndskomageren skaber ingen “lufthuller”, men får skoene til at slutte om fødderne som en strømpe. Man bliver mindre træt i fødderne i sine håndsyede sko. Egentlig er det underligt, at så få bestiller håndsyede sko, når mange ellers er parate på skræddersyede jakkesæt. Man kan jo sige, at til forskel fra en dårligt siddende stanghabit kan dårligt siddende sko faktisk give helbredsproblemer.”

Hvilke håndskomagere har du selv prøvet?

“Jeg har tre par håndsyede sko fra Gaziano & Girling / Catella (Daniel Wegan). Fra japanerne har jeg tre par fra Main d’Or, seks par fra Yohei Fukuda og tre par Hiro Yanagimachi. Så har jeg tre par fra Janne Melkersson, et par fra Kielman og et par fra Acme. Jeg har tillige bestilt håndsyede sko hos Bestetti og Maftei. For øjeblikket har jeg håndsyede sko på vej fra Patrick Frei och Calzoleria Carlino.”

Hvilke er så dine favoritter af dem, du har prøvet?

“Mine favoritsko må nok blive dem fra Yohei Fukuda. Det er sko, der i alle henseender falder præcist i min smag.”

Hvordan skal de første håndsyede sko se ud?

“Bestil dem, du kommer til at bære. Mange tænker jo, de skal have det helt vilde, eksotisk læder og så videre, fordi man kan bestille sig meget. Men hold dig til det, du vil anvende til dagligt. Det vil jo være synd, at du ikke får skoene brugt.”

Nej til cordovan

Hvad er dit syn på shell cordovan?

“Det er noget lort! Min personlige smag, forstås. Men jeg synes, cordovan er ubekvemt. Det føjer sig ikke om foden som boxcalf. Jeg kan heller ikke lide plastikfølelsen. Og så er det varmt. Jeg har haft flere sko i shell cordovan, men har skilt mig af med dem.”

Hvad synes du Budapester og robuste sko i det hele taget?

“De er jo lidt mere rå og meget mere lige sko. Men de er bare en anden stil.”

Smalle og brede fødder

Har du nogle stilistiske tip til valg af sko, hvis de fod er hhv. smal eller bred?

“Har du linjer, der går på tværs, fx en tåkappe, gør det visuelt skoene bredere. Linjer på langs giver et smallere udseende. Så det kan man kigge efter. Men det har selvfølgelig også en betydning for, hvad man bør vælge, om et par nye sko vil komplementere skosamlingen.”

Hvad kan man gøre ved sko, der ikke passer?

“Man ændrer gerne en stanghabit, hvis benene er for lange eller ærmerne for korte. Men sjovt nok er der ikke meget tradition for at ændre sine sko, selv om man faktisk kan gøre en hel del. Er skoene for store foran, kan man indsætte en tykkere sål. Hvis ens vrist er for lav til skoene, kan man indsætte en skotungepude. Er skoene løse i hælen, kan man gøre hælen smallere med et læderstykke. Og så kan skomageren udvide skoene med spændeblokke.”

Yukio Akamine fortalte en gang, at han brugte 20 år på at gå et par sko fra John Loob i St James’ til. Han tog det som et kvalitetstegn. Men skal man virkelig være så tålmodig?

“Ha, ha.. Nogle sko er hårdere end andre. Men de bør ikke kræve mere end 20 dages anvendelse, før de er gået til. Ellers drejer det sig formentlig om et fit-problem. Det er ikke usædvanligt, at sko de kan være lidt ubekvemme starten. De er flere lag af læder, der skal blødgøres. Generelt skal de dog straks føles behagelige.”

Den gode skopleje

Hvad ser du af misforståelser inden for skopleje?

“Man skal ikke spraye, imprægnere gode lædersko, det skal man ikke, kun nubuck kan klare det. Man lukker porerne i skolæderet. Næste gang kan skoværten ikke trænge ind i dem. Man skal nøjes med voks og creme. Derudover er det vigtigt kun at gå i et par sko én dag ad gangen. Efter endt virke børste eller tørrer man dem, sætte skoblokke i og lader dem hvile mindst ét døgn.”

Hvordan gør man nemmest sine skospejlblanke?

“Det skægge er, det er svært at forklare. Man må frem for alt øve sig og få fornemmelsen i fingrene. Jo mere du pudser, desto mere lærer du. Jeg pudser med et relativt tykt lag af voks, det kan sprække, men speeder processen op, er min erfaring.”

Du bruger ikke fingrene alene?

“Nej, det fungerer ikke for mig. Men mange japanerne kan det. Jeg benytter en bomuldsklud.”

Bør man overlade sine randsyede sko til reparation hos den lokale skomager?

“Jeg vil se den som en kombination. Hvis der ikke er behov for en helt ny rand, kan en god lokal skomager gøre et godt stykke arbejde. En gennemgribende reparation, hvor skoene rippes helt fra hinanden, vil i mange tilfælde håndteres sikrest på fabrikken, der fremstillede skoene, også fordi de har skolæsten, der oprindelig har været benyttet.”

Foto: Shoegazing/Jesper Ingevaldsson, medmindre andet angivet