En aften med Davidoff

Fra Trinidad til Davidoff 

Forrige cigarsalon sluttede af med en Trinidad fra Cuba, der gjorde, at nogle af os vaklede ud af Macanudos hjørnebutik på Silkegade i det indre København.

Michael C.G. Iversen var lidt mere betænksom denne gang. Vi blev ved en enkelt cigar og af den blidere skabning, en Davidoff Signature 2000, en superraffineret cigar fra Den Domikanske Republik.

Til gengæld havde han skruet en smule op for alkoholen med flere glas rom (Admiral Rodney, Saint Lucia, HMS Formidable) og whisky (Bunnahabhain 11-års single malt).

Pas på trappen!

Michael C.G. Iversen introducerede stedet, butikken Macanudo, før vi steg ned ad spindeltrappen til cigarloungen i kælderen.

“Pas på, I ikke falder. Jeg er den eneste i butikken, der ikke er trimlet ned ad trappen endnu,” advarede aftenens orator.

Puncher i stedet for cigarklipper

Da vi havde fundet vores plads i salonenes bløde lædermøblement, ridsede Michael C.G. Iversen cigarens vidtfavnende kultur op:

“I Cuba kan de finde på at åbne cigaren med fingerneglen.”

Højt mod nord foretrækker vi en cigarklipper.

Eller puncher.

“Davidoffs cigarer er så jævnt og fint rullede, at man kan nøjes med en puncher og bevare mere af cigarens skulder. Mere skulder er mere behageligt i munden, og der vil være mindre tobakssmulder. I de cubanske cigarer ved man ikke rigtigt, hvor man møder dækbladet, og så er det cigarklipperen, der kan tage lidt mere, som er den sikre løsning,” forklarede Michael C.G. Iversen.

Michael C.G. Iversen delte cigarer ud, og Redaktøren hældte rom og siden whisky i selskabets glas.

Jeg målte stemningen til tiptop og dømt på fremmøde, kommer vi til at køre en tredje runde cigarlounge.

Video fra aftenen