Det store spørgsmål
Til kjole og hvidt regnes en skjorte med knækflip for obligatorisk, til smoking for en mulighed.
Tager man en skjorte med knækflip på, rejser spørgsmålet sig:
Skal knækflippens snipper stikkes ned bagved sløjfen, eller skal de foran sløjfen?
Fra fadermordere til knækflip
Lad os bevæge os ned gennem historien for at besvare spørgsmålet.
I 1820’erne forlod man Beau Brummells hvide kravat til fordel for en sort sløjfe. I sammen ombæring trådte skjortekravens snipper tydligere frem.
Takket vækket opfindelsen af en aftagelig skjortekrave på samme tidspunkt kunne man relativt nemt disiciplinere skjorteflippen og afstive den. Resultatet blev “fadermordere”, en skjortekrave med stive snipper, der lagde sig ind til kinderne, og som så så skarpe ud, at de måtte kunne tage livet af ens far, hvis man omfavnede ham …
En opretstående krave i stil med fadermordere var normen de næste årtier. Dog så man variationer.
Dels kunne nogle finde på at folde flippen ned over halsbindet, så den skabte en krave, der minder om nutidens krave.
Dels så man en gang imellem, at skjorteflippens snipper bøjede en smule fremefter. Det var mere bekvemt.
Den første generation af knækflip
I 1870’erne begyndte man at stive og stilisere kravestilen med fremadbøjede snipper, så en egentlig knækflip opstod. Den blev ikke eneherskerende, men levede videre side om side med en opretstående flip og en nedfoldet krave. Man benyttede knækflippen med både sløjfe, slips og plastron, og ikke kun til aftenens selskabstøj.
Det var kun den yderste del af snippen på en høj, opretstående krave, der i begyndelsen knækkede.
Følgelig var der ikke noget spørgsmål, om snipperne skulle bagved sløjfen eller foran. De knækkende snipper svævede over sløjfen.
I begyndelsen af 1900-tallet begynder man at knække en større bid af snipperne. Problemet opstår.
Snipperne kommer ned i højde med sløjfen, og de må placeres bagved eller foran. Illustrationer fra dengang placerer snipperne foran sløjfen.
Den endelige knækflip
I 1920’erne begynder knækflippen at knække endnu mere, måske for at tilnærme sig den nu almindelige nedfoldede flip.
Normen bliver, at knækflippens snipper stikkes om bag butterflyen.
Det gælder både for kjolesæt og til smoking (hvis man vælger at benytte knækflip med smoking. De fleste er på den tid skiftet til nedfoldet krave til smoking. Hvis man vælger knækflip med smoking, er det typisk en enradet smoking med spidst revers).
Bagved eller foran i dag?
Konkluderende lander vi der, at snipperne skal stikkes bag sløjfen, hvis du ifører dig en knækflip.
Dog ikke, hvis det drejer sig om en af de oprindelige, victorianske knækflipper, som du endnu udmærket kan benytte til både kjolesæt og smoking. I de tilfælde svæver snipperne over sløjfen.
Vælg den rigtige knækflip – eller undlad den
Selv synes jeg mest om en opretstående flip, gerne med let buede snipper. Knækflippen fra 1920’erne er for mig at se et uelegant design. Det er simpelthen klodset, at snipper og sløjfe på den måde sættes i spænd.
Ideelt må skjorteflippen også være løs og knappes på skjortens kravebånd. Et påsyet krave vil ikke blive nær så formbar og fast.
Det kræver et besøg hos skjortemageren, og nok en engelsk, hvis resultatet skal blive helt rigtigt.
Glimrende historisk gennemgang!
Jeg ved ikke af at knækflip til smoking “typisk benyttes til enkeltradet” dog ser det ikke godt ud til sjalskrave.
Selv benytter jeg oftest den såkaldte Imperial collar, som på billedet. Mvh X
Mit ræsonnement er således, at en toradet smoking dukkede op i 1920’erne, da en nedfoldet flip blev normen og man generelt ville klæde sig “blødt”. Derfor er det historisk set mest harmonisk med en nedfoldet flip. Enradet med sjalskrave var der fra starten i 1880’erne og kan godt ledsages af stiv flip, imperial eller knækflip. Men er det harmonisk? I 1920’erne og 30’erne blev sjalskraven jazzens valg, og den fungerer så afgjort bedst med nedfoldet flip, ik?
👊