Lidt anderledes
“Eduard Dressler er det jakkesæt, der passer vores kunder bedst,” fortalte ekspedienten Gustav hos Troelstrup, da jeg iførte mig en habit fra det tyske mærke.
Eduard Dressler har også haft tid til at øve sig, kan man sige. Firmaet blev stiftet i 1929 i Bayern af en herreskrædder, der øjensynligt gerne ville tjene rigtige penge, hvorfor han skiftede til konfektion. Siden er det gået slag i slag, ikke eksplosivt som hos konkurrenten Hugo Boss, men solidt. Man har fokuseret på den modne, midaldrende kontor- og forretningsmand, der gerne ville have sig et ordentligt jakkesæt til en rimelig penge. Tidligere skete produktionen i Tyskland, men i dag samler og syr man jakkesættene i Tyrkiet og Kroatien. Prisen på 6.000 kr. for en todelt habit kræver det.
Eduard Dresslers kontrakt med deres konservative kunder gør ikke modestrømninger irrelevante. Tværtimod må de indoptages, så man ikke fremstår gammeldags, men udviser fornemmelse for tidsånden. Eduard Dressler er bare ikke dem, der stilistisk tager chancer. De følger efter, når vejen er ryddet. Som deres kunder.
Hvorfor den forhistorie?
Fordi jeg syntes, jeg mærkede den, da jeg tog Eduard Dresslers jakkesæt på hos Troelstrup. I store træk mindede jakkesættet om de andre jakkesæt, jeg har testet den senere tid. Smal og kort jakke, smalle bukser, tyndt jakkeindlæg, tyndt stof. Der var bare en enkelt, ikke uvæsentlig forskel: Eduard Dresslers stanghabit var det jakkesæt, der sad dårligst på mig. Fordi jeg angiveligt ikke passer ind i Eduards Dresslers kernesegment af fysisk lidt mere firskårne og bredere kroppe. Lige meget hjalp det, at jeg prøvede en af deres lange størrelser. Mønsternissen fulgte med.
Tydeligst mærkede jeg Eduard Dressler-ånden i taljen, der var væsentligt løsere end hos de andre mærker. I kombination med jakkens korte længde sveg konfirmandfølelsen i mig.
Nej tak
Det blev kun værre, at jakken var til den lille side over øvre ryg og skuldre, så jakken sad anstrengt med tendenser til buler og folder.
På den anden side var det med til at forklare, hvorfor Troelstrups mange modne kunder finder, at Eduard Dressler sidder godt på dem. Ligesom Eduard Dressler giver plads til mave, selv om stilen er slimfit, fik jeg således tanken, at Eduard Dressler tager højde i mønstret for en mindre øvre ryg, som ikke sjældent følger med en mave, fordi kropsholdningen ændrer sig.
Jeg ved ikke, om det forholder sig sådan, tanken er nærliggende, og konklusionen er under alle omstændigheder, at Eduard Dresslers jakkesæt ikke er noget for min krop.
Men meget vel andres, hvis man har en lavere og bredere figur. Så kan Eduard Dressler være lige det mærke, der føles rigtigt på kroppen.
Det er jo givetvis det, som Troelstrup oplever. De fører som tidligere nævnt også Canali, Hugo Boss, Tiger of Sweden og deres eget mærke fra Munro, og de kan dermed meget konkret sammenligne på tværs.
Nødvendige forandringer
Når forskellen mønstermæssigt til andre mærker er pointeret, må også lighederne nævnes. Igen er der en lang buksebag, lidt lange jakkeærmer og diagonale folder ved skulderbladene. I praksis ville forandringer nok blot blive ærmelængde og opslag på bukserne samt mindre buksetalje. I tillæg kunne man reducere bagbuksernes længde, så benene ville falde mere lige ned. Det fire forandringer ville beløbe sig til godt 1.000 kr., tænker jeg. Samlet pris ville så blive 7.000 kr. Jakken ville stadig være for kort og for stor i taljen og øvre ryg i ubalance, men et jakkesæt, som fire ud af fem danskere ville anse som fint, ville jeg have.
Jeg endte med at købe et Eduard Dressler fra Troelstrup forleden. Jeg fik det tilrettet hos Peter Unden – Bukser lagt op og ind i vidde og så skulle ærmerne lægges op. Klart den stanghabit der sad bedst på mig. Jeg er 185 høj og har lidt mave (87 kg pt) og jeg vil sige at jeg tror den kom til at sidde så godt som en stanghabit kunne komme til efter at have prøvet alverden, den fik også ros hos Peter.