Sansernes opdragelse
Man taler meget om regler inden for herretøj, særligt det klassiske.
Stilistisk set er problemet med den diskussion, at god smag dårligt realiseres i sin helhed ved at følge regler. God smag indebærer, at man behersker virkemidlerne pasform og silhuet, og den indebærer, man behersker subtile, svagt krystalliserede relationer mellem beklædningsdele inden for farver, mønstre og teksturer.
Sagt med den tyske romantiker Friedrich Schillers ord, handler god smag i påklædning om “sansernes opdragelse”. Fornuften bringer kun remedier nødtørftigt på deres rette plads.
Jeg har fire eksempler i ærmet fra mit eget liv med herretøj.
Pas på den hvide skjorte
Overforbruget af den helhvide manchetskjorte har jeg tidligere tematiseret.
Med et grønt eller orange slips bliver den hvide skjorte et særligt grelt og umusikalsk valg.
Schillers mand – til højre – ved, at en flødehvid skjorte trækker den agressive, disharmoniske kant ud af grønne og orange slips og integrerer dem i helheden.
Brune eller cognacfarvede sko
Jeg har fritidssko i mørkebrun og cognac.
Hvis jeg ikke har andet mørkt i påklædningen, først og fremmest jakken og/eller trøjen , holder jeg mig til de cognacfarvede.
Til gengæld undgår jeg dem, hvis jeg netop har mørkt i toppen af påklædningen. Ellers bliver top og bund af påklædingen ikke til en harmonisk helhed.
Sportsjakken og buksernes tekstur
Jeg er blevet endnu mere opmærksom på teksturer, hvis jeg er i sportsjakke.
Det er ikke nok at se til farver og mønstre.
Teksturer skal helst også afstemmes.
Ingen har skrevet om det. Ingen kræver det.
Men det er god smag i min optik.
Med andre ord: En kruset, blød Shetlandstweed har det bedst med flannelsbukser, og en glat, hård Estate Tweed har det bedst med whipcords eller cavalry twill.
Farverigt mørkt tøj
Man skal ikke opgive farver, blot fordi man går i mørkt tøj.
Tværtimod bliver de ofte grebet, der gør, at det mørke tøj bliver god smag.
Den digitale model ovenfor i marineblå jakke med vinrød trøje, flaskegrøn skjorte, koksgrå benklæder og rødbrune sko demonstrerer det elegante farveliv i dunkle gevandter.
Hvilket ikke skal frasige den dramtiske og besnærende effekt af monokromt sort, marineblåt eller koksgråt tøj.
Det er bare overset, at et farveflor også kan bruges med vinding i en mørk påklædning.
Morale
Regler er ét, smag noget andet.
Noget lidt besværligt andet.
Man må prøve sig frem, sanse sig frem.
Det ville også Friedrich Schiller formane.
Desværre er det svært at finde flødehvide skjorter. Jeg har en som er m-t-m.
Hvad synes du om mørke brune sko med et navy jakkesæt?
Det er rigtigt. Butikkerne fører stort set kun hvide eller lyseblå manchetskjorter, nogle gange hvide med blå striber. Men så er der jo MTM-muligheden (eller skrædderi), som du selv har benyttet dig af.
Tidligere var jeg mere nonchalant med (mørke)brune sko med marineblåt jakkesæt. I dag tenderer jeg til at vælge sorte hver gang, medmindre jeg har et varmt element i slipset. Det er dog mest en personlig smag. Jeg vil ikke løfte det til et princip om god/dårlig smag. Dog dur mellembrune sko ikke med navy habit.
Mørkebrune sko med marineblå blazer, ja tak.
Som vist i det tredje eksempel har mellembrune og cognacfarvede (nogle gange) deres plads i den uformelle påklædning og desuden i sommerhabitter.
Bosweel har nogle ganske fine/ærlige flødehvide skjorter, som de kalder “råhvide”, i deres Classic snit i størrelser helt ned til 37. De har masser af plads henover bryst og mave og er skåret i et ægte klassisk snit.
https://www.bygholm-online.dk/produkt/bosweel-raahvid-enkel-manchet-classic-fit-skjorte-almindelig-flip-2-420-2-41/
Godaften Torsten
Personligt synes jeg at det AI genererede materiale har taget en smule overhånd. Jeg værdsætter de personlige fotos med fejl, referencer fra en forgangen tid eller det store internet, fremfor det lidt for perfekte kunstigt genererede foto.
Jamen, jeg er ikke uenig i, at AI-foto har deres begrænsninger og kan blive en fare, hvis man – jeg – ukritisk fremstiller og viser dem. I og for sig er de dog ikke andet end illustrationer af herretøj, ligesom man benyttede illustrationer i de gamle herremodeblade. Dengang var de tegnet i hånden. Nu er de så syntetisk skabte med pixels. De kan inspirere og forklare problemstillinger, fx farvekombinationer, men de er illusioner i sammenligning med rigtige foto, enig.
Jeg har ligeledes være lidt irritereret over AI-materialer, men du kommer med en god og acceptabel forklaring her. Så kunne det være lidt interessant at høre om din metode. Bruger du f.eks. de gamle illustrationer eller fotos som forlæg, eller promter du helt fra grunden? Herremode og stil hænger jo, for mig, sammen med tradition og historie.
Jeg prompter både fra bunden og fodrer AI’en med gamle illustrationer og mine egne foto og håndtegnede illustrationer. Jeg er jo meget bevidst om tradition og detaljer og vil noget specfikt med disse syntetiske foto. De er ikke tilfældige, upræcise AI-illustrationer, som man ser meget af i reklamer. Jeg har redegjort nærmere for det i følgende indlæg: https://denvelklaedtemand.dk/2026/03/herremode-paa-gaden-i-koebenhavn.html
Tænk hvis alle brugte ai!!! Mon ikke al den datakraft ville slukke for komfuret????