Skrædder Alfred Alm i sine unge år
Jøns Larsson Alm, far til Alfred Alm, var svensker. Som så mange af sine landsmænd udvandrede han i slutningen af 1800-tallet. Hans destination var Danmark. Politiets Registerblade viser, at han flyttede ind i Borgergade 53 på tredje sal hos en Svensson, formentlig en landsmand, der fungerede som brohoved til virke i Danmark. Svensson var skrædder som Jøns Alm selv.
Ægteparret Alm fik tre sønner. Carl Osmond Alm blev født i 1896, og i 1901 fik de Lars Alfred Alm. Den tredje bror, født i 1903, døde som lille.
Både Carl Osmond og Lars Alfred blev som deres far skræddere. De to brødre var ikke på god talefod. Alfred Alm mente, hans bror var doven. Brødrene fik dog kontakt igen i deres sidste år.
Syede for Karen Blixen
Jøns Alm var dameskrædder. Efter ankomsten til Danmark opbyggede han et stort klientel af adelige fruer på herregårde og slotte.
“Far var en mesterlig fagmand,” skulle Alfred Alm senere fortælle.
Jøns Alm syede for blandt andre Karen Blixen. Han stod for en del af det tøj, hun bragte til Kenya i 1914, da hun flyttede derned.
Man kunne tænke sig, det fine klientel ville gøre Jøns Alm til en holden mand. Men han tog for lidt for sine klæder.
“Har du set de flotte køretøjer nede på gaden [red. kundernes biler], far? Du må tage mere for dine klæder,” havde en ung Alfred Alm en dag sagt til sin far i skrædderiet i Fredericiagade.
Samtidig med Alfred Alm besang sin fars evner som fagmand, kaldte han ham slet og ret “en elendig forretningsmand”, da Belingske Tidende interviewede ham i 1978.
Storhedstiden i Bredgade 33
27 år gammel åbnede Alfred Alm sit eget skrædderi i 1928. Det lå i baghuset i ved Bredgade 33, hvor auktionshuset Bruun Rasmussen også havde til huse dengang. Alfred Alm var vokset op i Frederiksstaden, så skrædderiet i Bredgade lå i naturlig forlængelse af hans hidtige liv.
Det er uklart, om Alfred Alm arbejdede for andre skræddere end sin far, før han åbnede eget skrædderi. Alfred Alm var ikke på valsen eller på anden vis udenlands. Så man kan gisne om, at hans særlige snit var påvirket af dameskrædderiets lette konstruktioner og den svenske skrædderitradition, som hans far, Jøns, var rundet af. Som ung var hovedpersonen i søværnet.
Alfred Alm giftede sig første gang i 1920’erne. Han blev gift anden gang i 1934 med Asta Marie Frederikke Marie Andersen. I 1945 giftede han sig for tredje og sidste gang. Den udkårne var Gurli Marie Elisabeth Alm, kaldet “Gugger”, født Sandstrøm (1906-2006). Alfred Alm fik ingen børn.
“Jeg burde have haft en masse børn,” sagde han på sine ældre dage.
Alm og hans hustru adopterede dog næsten Susanne, Guggers niece, der kom meget i deres hjem fra hun var helt lille i slutningen 1940’erne og frem til deres død.
Skrædderiet gik godt i Bredgade. Mange af sønnerne af de adelige fruer, som hans far havde syet for, bestilte tøj hos ham. Firmaet havde eget bud, Edwin. Han var i uniform, idet han bevægede sig rundt i København med artikler og tøj.
Alm boede med sin anden hustru, Frederikke, på Frederiksberg, og siden to forskellige steder på Østerbro med Gugger, hans tredje hustru, før de omkring 1957 flyttede ind i en stor herskabslejlighed i Kristianiagade i ambassadekvarteret på Østerbro. Den boede de i livet ud.
Niels Bohr, Mærsk McKinney-Møller og andre celebre kunder
Niels Bohr (1885-1962) kom engang imellem cyklende til Bredgade for at prøve nyt tøj. En af gangene skete det, mens han var indenfor, at katten spiste hans madpakke, der lå i cykelkurven.
Mærsk McKinney-Møller (1913-2012) nåede igennem et liv at bestille mindst et par dusiner habitter, smokinger mv. hos skrædder Alfred Alm. Hans far, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (1876-1965), havde introduceret ham.
Flere adelige var som sagt kunder, blandt andre Ahlefeldt-Laurvig og Rosenørn-Lehn. Prins Richard gik hos Alfred Alm.
Adskillige skuespillere frekventerede skrædderiet i Bredgade. Martin Hansen (1903-1988), der lærte Prins Henrik dansk, var en af dem. Skuespillerne Sigfred Johansen (1908-1953), Mogens Wieth (1919-1962) og Morten Grunwald bestilte også tøj hos Alfred Alm, ligesom Bent Fabricius-Bjerre afgav bestilling i Bredgade 33.
Sagde nej til Simon Spies
Simon Spies lagde en dag tillige vejen forbi. Men Alm ville ikke sy for ham. I et interview med Berlingske i 1978 fortalte han:
“Det, jeg lægger særligt vægt på, er skulderpartiet. Derfor ville jeg ikke sy for Simon Spies. Ja, det var dengang, han havde umådeligt langt hår og et vældigt skæg. En dame kom ind og udtog stof til 10 sæt. Så indfandt hr. Spies sig og sad der med sin stok.
Jeg stod der og så på ham:
“Kunne De ikke tænke Dem at skifte type, hr. Spies, og klippe af hår og skæg?
Han sagde: “De kan bare lade mit hår og skæg være. De er så stor en kunstner, at De kan sy til mig, som jeg er.”
Jeg tog mål og skulle ringe om prøve. Men jeg ringede aldrig. Jeg syntes, det ville være spildt for både hr. Spies og mig, når man dog ikke kunne se hans skuldre.”
Et sølvfarvet stof, som Simon Spies’ assistent havde fundet frem, syede Alfred Alm en nederdel af til Gugger, hans hustru.
En skrædder bevidst om sit værd
Nok kunne Alfred Alm tale med sine kunder og forstå dem, men han var, som anekdoten med Simon Spies blandt andet viser, ikke servil.
“Selv om jeg har syet for fine folk, har jeg aldrig behøvet at være underdanig. Det ligger heller ikke til mig, jeg kender mit eget værd. Men diskret har jeg altid været. Under måltagning og prøvning har der jo været sludret om lidt af hvert, også den slags man ikke skal løbe videre med,” fortalte skrædder Alfred Alm i et afskedsinterview med Politiken i 1990.
“Han vidste, han var dejlig,” som Susanne, hans niece kan fortælle i 2017 med en personlig indsigt.
Det er svært heller ikke at se en forbindelse mellem Alfred Alms bevidsthed om eget værd og den oplysning fra Willy Mokjær, at han – Alm – meldte sig ud af Skrædderlauget i protest, da Holger Voigt-Petersen (1915-2004) blev valgt til oldermand i 1962.
50 års jubilæum i 1978
Da Alfred Alm i 1978 kunne fejre 50 års jubilæum, afholdt han reception og inviterede en særligt udvalgt skare af 12 kunder på middag.
“Mærkeligt, at 50 år er gået, men dejligt, at de er gået godt. Nu glæder jeg mig til jubilæumsdagen. Til middag har vi inviteret tolv af mine ældste kunder. Påklædningen, som står på indbydelseskortet: Alm-smoking”, berettede skrædder Alfred Alm til Berlingske Tidende i 1978.
Afvikling i Amaliegade 16
Alm flyttede sit skrædderi fra baghuset i Bredgade 33 til Amaliegade 16 på 1. sal nogle få hundrede meter væk i 1980-81. Det står ikke klart hvorfor, men det kunne have haft at gøre med stigende husleje eller anden praktik. Under alle omstændigheder blev opholdet i Amaliegade en slags langsom afvikling af skrædderiet. Da han lukkede det i foråret 1990, havde han stadig flere ansatte og kunder i forretningen, men han tjente ikke noget selv ved den pris, han forlangte, 16.000 kr. (ca. 27.500 i nutidspenge) for et todelt jakkesæt.
Otium med golf og bridge
Skrædder Alfred Alm nærmede sig de 89 år, da han lagde saksen i marts 1990. Selv om “skroget” ikke var, hvad det havde været, med hans egne ord, var han stadig en relativt frisk ældre mand. Bridge og golf (Asserbo og Eremitagen) kom til at opsluge en del af hans og hans hustrus otium. I 1995 kunne parret fejre guldbryllup i Tivoli med den nærmeste familie.
Alfred Alm dør
Skrædder Alfred Alm vedblev at være mentalt frisk. Men kroppen mistede styrke, han fik gammelmandssukkersyge, og han gik ikke i sine sidste år. Han var med mellemrum på Kommunehospitalet. Der døde han 23. juli 1998. Han blev bisat fra Kastelskirken på Østerbro i København. Kirken var fuld af mennesker, blomster og kranse. Mærsk McKinney-Møller var blandt deltagerne.
Gugger levede til 2006 og blev næsten 101 år. Ægteparrets urner er begge sænket i urnefællesgraven på Holmens kirkegård.
Efterskrift
Fotomaterialet i artiklen og mange af oplysningerne i artiklen har jeg fra Guggers niece Susanne, som ses på et foto ovenfor. Hun var meget tæt på Gugger og “Onkel Lars”, som hun omtaler Alfred Alm (der bar det fulde navn Lars Alfred Alm), og betragtede dem som sine ekstraforældre.
Jeg synes, meget af skrædder Alfred Alms virksomhed hermed er afdækket. Men jeg er bestemt stadig interesseret i oplysninger om ham, herunder hvem nogle af de personer, der deltog i hans 50-års jubilæeum i 1978, var. Så skriv endelig til denveklaedtemand@gmail.com, hvis du ved mere.
Læs min forrige artikel om Alm her.
Foto: Privat/Den velklædte mand
Med så langt et virke og dygtighed må han da have haft værdige efterfølgere/ elever i faget?
Nej, der var ikke rigtigt nogen. Mere her: http://denvelklaedtemand.dk/2017/06/skraedder-alfred-alm-i-pressen.html
Alms måde at lave skulderparti på, minder om den måde skrædderne laver det på i Napoli.
Ja, han er moderne i den henseende.
Hej Torsten
Først tak for den fine historie om Alm. Jeg kan bidrage med følgende, på billede nr 11 optræder Direktør Jørgen Bruun (Brdr. Andersen) yderst tv i bagrunden. Næste foto er det Hr. Jørgen Nexøe-Larsen i en “chalk-stripe” (håber det er stavet korrekt) habit. Jeg tror han overtog ledelsen af Brødrene Andersen efter nogle år rundt i Europa.
Var selv ansat i dette gamle hæderkronede firma i midt 60’erne, et dejligt engagement med mange dejlige kolleger og kunder.
Selv om jeg efterhånden er over 80 følger jeg dine forskellige indlæg og indtryk (fotos) – man kan vil godt føre det ind under en form for “arbejdsskade” – bl.a. Mr X er een af dem, jeg syntes som sætter den meget elegante stil i påklædning.
Kære Torsten
Det er næsten evident at bemærke, at du har skrevet en særdeles god og interessant artikel om Alfred Alm. Jeg læser din blog flere gange ugentlig og glæder mig over beretningerne om klæder og folk – selv om jeg langt fra er at betragte som velklædt og ej heller ejer et skræddersyet jakkesæt. Artiklen om Alfred Alm er også en skildring af et ”københavner-miljø”, som ikke længere findes. Hvornår har man sidst set et aftenselskab som på nogle af de gengivne fotos?
Jeg håber, at du med tiden i bogform vil udgive dine portrætter af danske skræddermestre og skildringen af skrædderfaget i Danmark.
Mvh
PH
PH, man har for ganske nylig set et aftenselskab som på nogle af de gengivne fotos 🙂
Mvh
FBJ
Har med stor interesse læst artiklen vedr. skræddermester Alm. Spændende og sjov. Jeg kan tilføje lidt til historien og den store respekt der var omkring denne dygtige håndværker. Mit navn , Jesper Vinding. Jeg er køkkenchef ( Nu på pension ) Men efter et spændende liv i Kongehuset, Divan 2, d` Angleterre og Sølyst har jeg mødt mange spændende og store mennesker. B.la. blev jeg kontaktet omkring en privat middag der skulle foregå. Alle gæster var mænd i en moden alder. Æresgæst var skræddermester Alm og alle havde det tilfælles , at de havde købt smoking hos Alm, og selvfølgelig skulle bære denne til middagen. Ud over at nyde mad og vin, fremviste man sin smoking og de datoer der nu engang var indskrevet i jakke og bukser, når der var syet ud eller ind eller lavet en reparation. Sjov historie og meget anderledes , tror jeg.
röde nelliker er umulige at opdrive i vore dage. fremragende artikel, fuld af beundring.
Fantastisk artikel om en virkelig kunstner. Min fulde beundring for hans håndværk og snit.
Det er tydeligt at d´herrer virkelkig nyder deres påklædning og selskabelighed. Et sjældent syn idag hvor man går til begravelse i nedslidte cowboybukser og skjorten udenfor bukserne. (host)
Min forhold til Alm, har jeg fra Skovskolen hvor hans ene søn Albert (?) var elev sammen med undertegnede. Vi blev gode venner, havde en Nordborgkano sammen, men mistede kontakten i 1967 – Måske er der nogen som her kan huske Albert i jakke og piberygende – Min morfar, grosserer Kai Erichsen, fik i øvrigt også syet tøj hos Skræddermester Alm.
Med tak for god artikel
Med venlig hilsen Søren Andersen Hofuhrmager og Konservator 1.6.2022