Fra islænder til sømandssweater
Jeg har en svaghed for sweatre. Der er flere sider i bogen Den velklædte mand om dem. Jeg har også skrevet intenst om en islandsk sweater sidste år.
Så det følger garnnøglen, der er rullet ud, når jeg i dag retter blikket mod en sømandssweater.
En sømandssweater fra Guernsey
Historien vil, at en klassisk blå sømandssweater kommer fra Guernsey, en af øerne i Den Engelske Kanal. Andre øer og landsdele havde også en sømandssweater, men Guernsey har fået lov at stå som ophavsmænd til den blå udgave.
Hvilket synes fair. Der er ikke blot historiske kilder med strikkemønstre og fotografier, der giver point til Guernsey. Der er også en form for etymologisk belæg. Ordet genser, et gammelt ord for en sweater, som nordmændene nu mest bruger, er en fordanskning af Guernsey, en sømandssweater eller fiskertrøje forarbejdet på Guernsey i Kanalen.
En sømandssweater er tætstrikket
Med en guernsey-sweater som reference er en sømandssweater tætstrikket og tætsiddende. Materialet er 100 pct. uld, i dag kæmmet, tyndfibret merinould. Formen er aflang, ikke bred og rund. Ærmerne er sat vinkelret på, ærmegabet er højt, og der gemmer sig et spjæld eller en kile i armhulen for at øge armenes bevægelsesfrihed opad. Halsudskæringen, der har en ribkant, er relativt stor. De fleste sweatermodeller har et simpelt rebmønster, hvor ærme og bryst mødes. Nederst i siden har en sømandssweater – fra Guernsey – en lille slids.
Maskinstrikket eller håndstrikket sømandssweater
Der er noget tiltrækkende ved en håndstrikket sømandssweater. Den er mere personlig, den passer (forhåbentlig) lidt bedre, og håndstrik vil almindeligvis være mere luftigt og lune mere.
Netop i tilfældet en sømandssweater kan man dog godt argumentere for maskinstrik, fordi sømandssweatre traditionelt skal være slidstærke og nærmest vindtætte. De egenskaber kan maskinstrik levere ligeså godt som håndstrik, hvis ikke bedre.
Der køber du en sømandssweater fra Guernsey
Jeg har fundet tre steder på Guernsey, hvor du kan købe en sømandssweater. Der er flere, men på nettet lader de følgende tre til at være de mest pålidelige.
Jeg har selv handlet en model hos Guernsey Woollens, som jeg nu har haft syv år og stadig er godt tilfreds med. Fordelen med Guernsey Woollens var, jeg kunne bestille en lang model, de dengang kaldte “super size”. I dag lader det til, de er gået over til “bespoke option” i stedet, hvor du for 15 pund ekstra kan specificere, at fx sweaterens krop og ærmer skal være 5 cm længere end normalt.
Guernsey Jumpers og deres mærke Le Tricoteur forekommer at være en anden pålidelig løsning. De bryster sig af at være den originale producent af sømandssweatre på Guernsey. Jeg har dog svært ved at se, hvad der gør dem bedre end Guernsey Woollens. De to producenters design og forarbejdning ligner hinanden til forveksling. Prisen er også omtrent den samme (80 pund for en sweater). Hvis den ene producent skal være mere attraktiv end den anden, vil jeg faktisk pege på Guernsey Woollens, der har denne bespoke option, som Guernsey Jumpers ikke har.
Channel Jumper lader til at være en tredje sted, man kan fatte tillid til.
Danske sømandssweatre fra Andersen-Andersen og S. N. S. Herning
Vi har også en stolt tradition for blå sømandstrøjer i Danmark. S. N. S. Herning begyndte i 1931 med dem. S. N. S. Herning strikker stadig på Herningegnen, mens resten af tilvirkningen sker i Baltikum.
Andersen-Andersen er en nyere producent af sømandssweatre og andre kraftige uldtrøjer. De har fabrik i Norditalian. Udsøgt uld og finish af trøjer, hvorunder ærme og krop ketles sammen i hånden maske for maske, gør Andersen-Andersen til en af mest eksklusive producenter af uldsweatre på markedet.
Jeg har desværre selv haft det problem, at sweatrene fra S. N. S. Herning og Andersen-Andersen ikke sidder supergodt på mig. Jeg har oplevet, de er for korte i liv og ærmer, et problem, som andre, der er mere vertikale end horisontale, også må have konstateret. En “bespoke option” eller bare lange størrelser ville være en gave. Smagfuldt design og kvalitet skorter de danske sweatermærker dog ikke på.
Sådan bruger du en sømandssweater
En sømandssweater omgiver sig med beklædningsdele og skotøj i tilsvarende robust design, fx jeans, bredriflede fløjlsbukser og chukka boots.
Oprindeligt strikkede sømændene selv deres sweatre. De havde efter sigende også en personlig signatur i strikningen, som gjorde, at man kunne genkende den enkelte sømand på hans trøje, hvis han var druknet, og man ikke kunne genkende ham på hans ansigt.
Ja, det er en medfølgende historie. Man disputerer vist lidt, om formålet med det personlige mønster på sømandssweatre/fiskertrøjer var, at man kunne genkende ejermanden, hvis man fandt ham efter drukning. Måske var det personlige strejf bare et stammeritual.
I Skotland og Irland må man ikke selv – ej heller mor men Bedstemor må gerne strikke din trøje – ellers kommer det for tæt på hvis det skulle gå galt. Alle familier har deres eget mønster netop for at man kan dentificere personerne – denne tradition har vi så vidt vides ikke haft inDK men både i UK og Irland kender man de danske mønstre. Holland har også en tradition for sømandstrøjer men dem kender jeg ikke.
Hvis man er efter en dansk sømandssweater, og S.N.S. Herning og Andersen-Andersen er for korte og brede, så er der altid Sailor eller Clipper. Jeg er selv 1.95m høj, og relativt tynd, og har selv to Sailor trøjer, som jeg købte nede i Amaliegade i København for knapt 20 år siden, og bruger dem stadig regulært, så kvliteten er der ikke noget i vejen med. Ærmerne er lange nok til en som mig, selv når de er foldet tilbage. Og pasformen er lang og smal.