Bandit i habit

Bandit i habit

Unge mænd med hovedtørklæde, kjole, nederdel eller gamachebukser er, hvad tidsånden vil have. De unge mænd vidner om frihed og frisind, en nedbrydning af de sidste restriktioner mellem kønnene, før en evig, velsignet “genderless fashion” bliver virkelighed.

Til gengæld har tidsånden reduceret jakkesættet til en skal for forbrydelser. Den oplevelse får jeg da engang imellem.

“En bandit i habit!” som man nidkært siger på sociale medier, så snart lejligheden byder sig. Sprogligt er jeg faktisk ret begejstret for udtrykket, “en bandit i habit”. Men bruges det uden forbehold, fører det til nedrullede gardiner på en solskinsdag.

Tøj er mere end politik

“Ser I da slet ikke jakkesættets æstetiske potentiale?” tænker jeg.

“Er er tøj da ikke andet end en politisk markering?” funderer jeg opgivende.

Til alt held møder jeg også mange mennesker, der egentlig er fremmede for jakkesættet, men alligevel fanger, hvad jakkesættet kan. De er ikke låst inde i fordommen, men har en åben horisont og tør bruge deres eget blik, og når man gør det, vil jeg påstå, ser man, at jakkesættet som ingen anden dragt diskret kan forædle manden – og for den sags skyld kvinden.

Hvis jakkesættet vel at mærke har et godt snit til den pågældende figur. Og hvis man bruger jakkesættet med fornemmelse for historie, farver, mønstre og klædestoffers taktile egenskaber.

Det er helt afgørende, og jeg bliver ikke træt af at understrege de krav. Ellers er jakkesættet i bedste fald ligemeget. I værste fald serverer man et støjende æstetisk sammenbrud for sine omgivelser.

Frihed, også for jakkesættet

Jeg må også understrege igen, at jeg slet ikke ser jakkesættet som den eneste salige tøjløsning. Man kan se storartet ud i jeans og denim-skjorte, ligesom en dejlig sweater har sin berettigelse nu og da. Jeg vil tilmed give fripas til sweatpants, hovedtørklæde, gamachebukser og så videre. Fyr den af, endelig! Modens foreteelser kan ikke bringe mig ud af jaketten, eller bare habitten.

Samtidig evner jeg ikke at give mig en millimeter på den erkendelse, at jakkesættet kan bringe en særlig visuel skønhed til gader og stræder, som meget andet tøj ikke kan, og derfor tillige har sin berettigelse.

Mit dress

Ovenfor bærer jeg et skræddersyet jakkesæt fra italienske Michele Mescia, en lyseblå skræddersyet skjorte med hvid kontrastflip, et slips fra Dreaming of Monday ved Christoffer Gustafsson, sorte håndsyede sko fra Jan Kielman i Warszawa og en cottoncoat (i uld) fra Burberry’s, erhvervet secondhand i Wien.