Hvad selvedge-jeans er
Nu behøver selvedge-jeans ikke at være en garanti for et par gode jeans. Selv om denimen er vævet på en gammeldags væv, der skaber en ægkant (selvedge), kan både bomuld og øvrig produktion være middelmådig.
Hvis jeans er selvedge-jeans, borger det dog i reglen for en vis kvalitet. En gammeldags væv river mindre i bomuldsfibrene, og bare det, man besværer sig med at benytte en gammeldags væv, betyder, at der vil være et økonomisk incitament til at forarbejde et par bukser i en generelt høj kvalitet. Måske. Når jeg støder på et par selvedge-jeans til 500 kr., som jeg har gjort et par gange, lader til, at der er producenter på markedet, som bare vil have et tjektegn ud for “selvedge”.
Der er dog også et æstetisk aspekt ved selvedge-jeans, som ikke kun handler om, man kan smøge sine jeans op og flashe en ægkant, men om “slubs”, ujævnheder. Dem er der flere af i denim fra en gammeldags væv. De skaber en særlig patina, særlige “fades” med tiden.
Japan væver den mest udsøgte selvedge-denim. Men også USA og Italien og til dels Tyrkiet er kommet godt med. Det er i al fald de lande, der dukker op igen og igen, når jeansmagerne fortæller, hvor de har deres udsøgte denim fra.
Europæiske jeansmærker
De gamle, store mærker som Levi’s og Lee har deres premium-linjer med selvedge-jeans. Desuden er der kommet en mængde nye mærker, der fører selvedge-jeans. Blandt de nye finder jeg de små specialister, der har max fokus på produktet, mest interessante. Jeg har bemærket, der især af mange af dem i England. EU-tilskud eller bare en trend? Nuvel, lad os se på dem.
1. Companion
Jeg har læst mig til, at Companion i Sabadell uden for Barcelona skulle være den måske fremmeste specialist i selvedge-jeans og raw denim. Stof og fabrikation er i top. Med hensyn til snittet kan jeg dog konstarere, at de satser butikken på “slim” og “tapered”. Hvis man er til det klassiske “straight cut” med pænt høj talje, går man forgæves, medmindre man bevæger sig ud i deres målsyede produkter (som jeg har en reservation over for, når det handler om jeans, se nedenfor).
2. Blackhorse Lane
Blackhorse Lane er nok det mest kendte engelske mærke. Foruden kvalitetsjeans har de været stærke på markedsføring, fornemmer jeg. De har flere løse snit end Companion, og de benytter også tyrkisk denim, hvilket kunne lyde betænkeligt, men den er den bedste art, forsikrer Blackhorse Lane.
3. Hiut
Gemt væk i Wales finder man Hiut. Deres udvalg er ikke stort, men gennemtænkt, tydeligvis. “Gør én ting godt”, som de besmykker sig med.
4. Native
Også Native er en ny spiller fra kanten af de britiske ørige, Dublin, mere specifikt. Som jeg læser deres site (de bør arbejde lidt med formidlingen), satser de på made-to-measure. Man bestiller og betaler for et opmålingskit og returnerer mål til Native. Problemet med den slags er, at man ikke rigtigt ved, hvordan målene fortolkes, og det er reelt svært at sige, hvad får returneret.
5. Joe & Co.
Uden for Manchester finder man Joe & Co. Udgangspunkt er selvedge-jeans, men sortimentet er noget bredere. De nævner kort en “bespoke service”. Jeg tænker, det handler om løsning i stil med Natives made-to-measure.
6. Fallow
Det er heller ikke antallet af modeller, der imponerer hos Fallow. Men denimen er de omhyggelig med. Det fremgår tydeligt.
7. Forge
Forge i Sheffield er også rigtige specialister. Givet af kommercielle grunde har de “beriget” deres sortiment med Japanese Stretch Raw Denim. Kan man det: stretch i selvedge-jeans? Åbenbart.
8. Dawson
Ægteparret Kelly Dawson and Scott Ogden fra Brighton står bag Dawson. Prisen ligger i den høje ende, men man fornemmer også en ekstra designbevidshed og finish hos dem.
Jeg har haft et par selvedge jeans fra Blackhorse Lane. De havde – for mig – det samme problem, som alle jeans – billige som dyre – at de går i stykker i skridtet efter 1½-2 år. Blackhorse Lane har faktisk en livstidsgaranti på deres jeans, men den giver nok mere mening, hvis man rent faktisk bor i London. Så ikke en entydig dårlig oplevelse, men heller ikke en entydig kvalitetsmæssig positiv oplevelse.
Pt. anvender jeg et par noget billigere jeans fra Community Clothing, som umiddelbart virker til at have en tilsvarende kvalitet.
Niels, det lyder, som om buksernes snit ikke er for godt på dig, hvorfor du slider dem uhensigtsmæssigt. Det er i al fald et typisk problem med jeans og chinos (bomuldsbukser) – at de hurtigt går kaput, fordi man genererer uheldige folder i dem pga. dårligt fit. Løsningen er, at du prøver dig frem og finder et snit, der passer din figur, eller vælger en skræddersyet løsning. Den sidste kræver jo desværre et besøg hos producenten og i de fleste tilfælde, at man betaler en premium-pris
Der kan være noget om sagen, for jeg oplever faktisk ikke det samme på chinos og andre bukser. Her roterer jeg også noget mere, mens jeg typisk kun ejer et par jeans ad gangen.
Det skal jeg være opmærksom på ved næste jeanskøb.
Tak for tippet!
Du kunne også nævne Iron Heart fra Japan, som laver jeans i ufattelig flot denim i helt optil 25 oz
Eller Peak Brothers, som vist i dag eget Østrigsk foretagende. De får jeans lavet i Tyrkiet og det gør at prisen er relativ lav, men kvaliteten af deres denim er høj og med en god vægt 15 oz.
Begge er i det væsentlige kopier af Levis 501 fra halvtredserne, som så mange andre.
Har jeans fra begge, og de har ikke skuffet!