Skrækshistorier
Man hører mange skrækhistorier fra folk, der har afleveret en kær tøjgenstand på et renseri, og fået en mere eller mindre ødelagt vare retur. Hvad der i de enkelte tilfælde skyldes folks urealistiske forventninger, og hvad der skyldes renseriets manglende færdigheder, står ikke altid klart. Men at renserier svinger i kvalitet, er der nok ingen tvivl om, ligesom der er dygtige og mindre dygtige aktører i andre brancher.
Hvad gør forskellen mellem renserier?
Jeg har talt med flere renserier og spurgt dem, hvad der netop gør et godt renseri.
“Opmærksomhed”, synes rutinesvaret at være.
Maskiner og kemikalier spiller ind, men det er, som om den menneskelige faktor – erfaring, opmærksomhed og omhyggelighed – i sidste instans er, hvad der rangordner renserier, hvis renserierne selv skal sige det.
Nuvel, jeg indleverede to af mine kære gamle skræddersyede jakkesæt hos Jan Mikkelsen i Gentofte og Jæger Rens i Charlottenlund for at få kastet mere lys over situationen. De to renserier figurerer blandt de allerbedste, hvis lytter til snakken på gaden.
Rens af jakkesæt hos Jan Mikkelsen
Jan Mikkelsen, der er kgl. hofleverandør, har både en butik i Ndr. Frihavnsgade på Østerbro og Gentofte Hovedgade. Jeg afleverede mit jakkesæt hos sidstnævnte. Hvilket dog ikke burde have den store betydning, da Jan Mikkelsen har et renseri uden for byen, hvor alt tøj sendes hen.
Jakkesættet, der skulle tages under behandling, var en gammel traver på Den velklædte mand: Min Solaro-habit.
Den habit bruger jeg meget, ja, og den er lys, hvorfor snavs relativt hurtigt ses på den. Ikke at den samler meget snavs – den er ren uld. Men det er fx sket et par gange, jeg dryppet drink på den. Jeg talte 2-3 pletter af vekslende tydelighed på jakkesættet, før jeg indleverede det.
Fire arbejdsdage senere kunne jeg afhente habitten. Pletterne var væk. Jeg kunne da ikke finde dem.
Bukserne var også presset korrekt, så at folden fulgte trådretning og begge ben var symmetriske.
Der var ingen kunstigt forøget stivhed i habitten eller lugt, som man så tit møder i renserier. Habitten var ligesom bare renset og presset, og det kunne jeg lide.
Dog, dog, dog: Renseriet havde ikke presset jakkereverset korrekt. Jakken er en toknapper med en ekstra øvre blind knap. Det er ikke meningen, reverset skal løbe til den blinde knap, men til lidt over den midsterste. Jan Mikkelsen havde troet den blinde knap var sigtepunktet. Se foto ovenfor.
I og med den blinde knap i de seneste år også har været brugt i mange konfektionsjakker burde den være en finesse, som Jan Mikkelsen er opmærksom på.
Det var de ikke. I al fald ikke i mit tilfælde.
Nu må jeg hen til Peter Undén og bede ham ompresse reverset.
Rens af jakkesæt hos Jæger Rens
Jæger Rens rapporterede jeg om for knap 10 år siden.
Særligt med Jæger Rens i Charlottenlund er, at de har renseriet i baglokalet, og at det er i allerhøjeste grad er familiejet. Fx holder de lukket hele juli med en papirseddel i vinduet. Meget håndholdt og charmerende.
Denne gang hos Jæger Rens indleverede jeg en gammel skræddersyet hørhabit, som jeg også har optrådt i flere gange på Den velklædte mand.
Til forskel fra uld absorberer hørlærred ligesom bomuld nemmere snavs, hvorfor den slags habitter alt andet lige skal renses mere.
Som det naturligt må være, så hørhabitten mere ramponeret og beskidt ud end Solaro-habitten. Hørlærred krøller, og det er ikke så farvefast som uldstof. Der, hvor den folder meget, fx armhulerne, er farven simpelthen blegnet en smule, når habitten er over 10 år gammel og flittigt brugt.
Jeg var dog alligevel spændt på, om Jæger Rens kunne presse folderne helt ud.
Det kunne de ikke helt – hvilket måske også var forkert at forvente. Jeg kan da ikke selv presse dem helt væk med strygejernet derhjemme.
Men habitten så i øvrigt ganske fin ud. Den lugtede heller ikke af renseri, men syntes bare at være blevet renset og presset.
Jæger Rens havde klipset en lille gul note på både jakke og bukser om, at der var pletter, der ikke umiddelbart kunne fjernes.
Jeg kiggede efter, og på bukserne fandt jeg to steder, hvor jeg skimtede konturer af pletter.
Jeg ved, man skal være meget forsigtig med en hård pletrens af hørlærred, så det var i for sig betryggende med det lille mærkat. Og jakkesættets pletter var da næsten forsvundet.
Jæger Rens havde presset reverset korrekt, heldigvis for dem. Jeg havde været nødsaget til at uddele et graverende minuspoint, hvis de ikke havde kunne finde ud af at presse et regulært reversforløb på en dobbeltradet jakke.
Buksernes var ligeledes presset korrekt.
Konklusion
Sådanne to besøg og test af skrædderier får uundgåeligt et ankedotisk præg. Men der var tegn på, at jo, man er i gode hænder eller i al fald nogle af de sikreste hænder, hvis man indleverer sine jakkesæt hos Jan Mikkelsen og Jæger Rens.
Både rensning og presning syntes solid, om end jeg må give Jan Mikkelsen et gok i nøden for at lade sig snyde af habitjakkens blinde knap.
Rent servicemæssigt finder jeg Jæger Rens lidt mere tiltalende og betryggende. Man mærker, man indleverer sine habitter hos en familie, der er tættere på ansvaret. Jan Mikkelsen er mere ekspedition og industri.
Resultatmæssigt ender jeg dog på uafgjort.
Jeg har benyttet begge renserier – Jan Mikkelsen dog ikke siden han for efterhånden en del år siden flyttede fra Herluf Trolles Gade tæt på Nyhavn – og været glimrende tilfreds begge steder. Jeg giver altid forud renseriet besked om ikke at presse reverserne flade og har derfor ikke haft problemer desangående nogen af stederne (Mikkelsen presser dem vist flade i fravær af anden besked, mens det hos Jæger Rens forholder sig omvendt). Så vidt jeg husker, bruger – eller i al fald brugte – Jan Mikkelsen vådrens, mens Jæger Rens bruger traditionel “tørrens” (kemisk rens/dry cleaning). Jeg har ikke meget forstand på, hvad der nærmere ligger heri, og andre læsere er muligvis mere velunderrettede om de dele end jeg. Jeg mener dog at huske, at der i begge tilfælde, terminologien til trods, er tale om, at tøjet renses i en væske, og at vådrens er mere effektiv mod sved i tøjet, men til gengæld indebærer en større risiko for, at indlæggene i f.eks. en jakke kryber i vask. Jeg er ikke klar over, om det indlægsmateriale, skræddere benytter i dag, er kogt på forhånd og derfor ikke kryber i vask, men jeg havde en gang en skræddersyet vintage-habit til rens hos Mikkelsen, og jakken fik en lidt pølseagtig silhuet af behandlingen, fordi indlæggene krøb. Jæger Rens laver fantastiske, knivskarpe og ganske langtidsholdbare pressefolder. Jeg har spekuleret på, om de mon benytter sæbe indvendig i pressefolden. Flot bliver det i al fald.
Jægerrens var også det man benyttede hos Hr. Møller.
Havde du fortalt Jan Mikkelsen, at der var en skjult knap, da du indleverede sættet?
Kunne en højere knaplukning ikke være en følge af tre almindelige knapper uden en skjult knap?
Ville en tredje knap i en jakke med tre normale knapper ikke være sat hvor den blinde knap er, for derved at skabe en mere lukket jakke?
Jeg nævnte, jakken havde speciel knaplukning, men det skulle jeg ikke bekymre mig om – de var dygtige, signalerede frøkenen ved kassen. Men de så altså jakken som en almindelig treknapper, ikke en toknapper m ekstra (blind) knap, som den var.