Årligt
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Månedligt
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
49 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] Mr X første gang dukkede op i skriftet her, skete det med stivet flip og lommeur. Siden har han slækket en smule på formerne […]
-
[…] er egentlig det traditionelle stof til smoking og kjolesæt. Stoffet er en hopsack, der er vævet, så den får en twill-effekt over sig med diagonalt gående […]
-
[…] Se Mr X præsentere mandens fire formelle dragter. […]
-
[…] mohair i, er det klassiske stof til en smoking. Men der er mange muligheder. Der er også dem, der som Mr X og Jackie Stewart ovenfor vælger deres sorte tuxedo-jakke i plysset […]
-
[…] første gange, da vi fotograferede til et af de allermeste læste indlæg på Den velklædte mand, De fire fornemme dragter. Siden har jeg truffet ham et utal af gange, ofte med kameraet i hånden, så jeg kunne få et […]
-
[…] mohair i, er det klassiske stof til en smoking. Men der er mange muligheder. Der er også dem, der som Mr X og Jackie Stewart ovenfor vælger deres sorte tuxedo-jakke i plysset […]
Skriv et svar
Test af jeans hos Brund
Brund er landets bedste butik med jeans og denim. Siger nogle. Holder påstanden? Vi har testet jeans i kælderbutikken i Nrd. Frihavnsgade i København og fælder en dom.
Læs mere
Twillbukser til efterår og vinter
Sådan bruger du bomuldsbukser rigtigt inden for klassisk tøj. Og der køber du dem.
Læs mere
De bedste striktrøjer
Hvor finder man sin pullover af cashmere eller uld? 10 gode europæiske mærker.
Læs mere
Tweed på tre måder
Der tales meget om tweed, men få bærer klædevaren. Nogle eksempler på, hvordan man gør det med bravour, nu da løvfaldet nærmer sig.
Læs mere
Interview med Bernhard Roetzel om klassisk herremode
Eksklusivt interview med Bernhard Roetzel, forfatteren til den mest sælgende bog om klassisk herretøj. Vi taler om herremodens forandring, kunsten at instruere en skrædder og en skomager, de bedste butikker i Tyskland. Med mere.
Læs mere
Farver til mænd – rigtigt og forkert
“En mand bør aldrig undervurdere vigtigheden af farver,” står der i en autoritativ bog om klassisk herretøj. Alligevel gør manden det igen og igen. Den velklædte mand viser en vej frem.
Læs mere
Test af herrebukser fra Mod
Herrebukser med en traditionel, høj talje er svære at finde. Butikken Mod har dem. Men er de gode nok? Vi har testet dem.
Læs mere
Elegant! Det er dejligt at se nogen, der stadig formår at trække i disse, nok desværre, lidt hedengangne dragter, uden det slår over i kostume – om end det er en smule pudsigt at se kjolesæt og smoking i bragende solskin.
Torsten, du skriver, at du ikke har brug for formel eller semiformel beklædning. Der er vel snarere tale om et fravalg eller en prioritering (måske fordi du i underbevidstheden ikke kan lide sort ;-)). De fleste kommer fra tid til anden i situationer, der gør, at de kan trække i en smoking, hvis de da ellers bryder sig om denne mundering / uniform. Det tror jeg også, at du gør.
I øvrigt vil jeg gerne komme med en kompliment for skjorten med Imperial Collar. Jeg har selv fået laver skjorter med denne krave (dog fastmonteret). Det er synd og skam, at denne krave døde ud efter 1920. Indtil da blev den brugt både til fest og i hverdagen – også med slips. Særdeles elegant. Jeg har således et udklip med Ataturk i tredelt jakkesæt, Imperial Collar og slips.
FBJ
Jeg er voldsomt betaget af den overdådigt detaljefyldte smoking. Det må være en sand fornøjelse at have den på.
Som regel ser vi denne festlige beklædning kun på film, på billeder eller i skildringer fra overklassens England. Her i landet er det vel blevet til kostymering, og så sidder det sjældent godt. Herligt, at vi kan se disse dragter ikke bare i levende live og tilvirket på en perfekt måde. Tak til Mr X og til Torsten for at have gjort jer denne umage.
Dejligt indlæg og – som allerede nævnt – sjovt at se de klassiske klædedragter finde anvendelse i nutiden. Kjolesættet og jaketdresset sidder jo som en drøm! Smokingen er jeg dog lidt mere forbeholden overfor: På billedet hvor sættet ses bagfra (uden jakke) fremstår det hele noget rodet, krøllet og lidet elegant, og jeg vil i øvrigt mene at smokingbukserne – i elegancens navn, naturligvis – ikke bør have baglommer. Valget af velourjakke er til gengæld sjovt, og vel egentlig også tro mod den oprindelige udformning af smokingen, og i øvrigt en mulighed der er genoptaget i f.eks. Tom Fords kollektioner. Det har dog den bagside at bukser og vest ved siden af fremstår nærmest grå –eller er det bare mig (eller lyset)? Valget af krave og sløjfe er også sjovt og atypisk, men ikke noget jeg selv ville vælge. Men alt i alt en god demonstration af at man i klassisk “black tie” sagtens kan stå mere ud end hvis mødte op i hvid (cremefarvet) jakke.
Og Torsten: At erhverve en smoking skal ikke retfærdiggøres af hvor mange lejligheder der KRÆVER smoking. Min første skræddersyede klædedragt var således en smoking, da jeg synes at en enkel, elegant, velsiddende sådan udgør kvintessensen af den velklædte mands garderobe. Når man først har den, finder den anvendelse ved flere og flere lejligheder 😉
Bedste hilsner,
Søren
Søren sagde: ” Når man først har den, finder den anvendelse ved flere og flere lejligheder ;)”
Såsom? hvilke lejligheder bruger man den udover nytårsaften? ikke til børnefødselsdag ihvertfald, hvad med i teateret?(ved ikke helt)
Venlig Hilsen
Jens J.
@ Jens J.: For mit vedkommende har det primært været i arbejdssammenhæng, jeg har fundet det anvendelig, men også til mere normale festlige lejligheder hvor dress code’en ville kunne betegnes som “smart casual,” har min smoking givet mulighed for at fremstå lidt ekstra stilfuld. I hvert fald vil jeg til enhver tid finde en smoking langt mere stilfuld end det “moderne,” sorte jakkesæt i snug-fit som mange andre går i 😉 Mht. teatret har jeg ikke prøvet det endnu; selv til præmiereforestillinger synes der at herske meget divergerende opfattelser af hvor højtidelig påklædningen skal være, og en smoking vil næsten stå for meget ud. Til syneladende en problematik der har hersket i mange år jf. Herman Bangs bog “Stuk” (1887), hvor to herrer insisterer på at gå i teateret iført kjolesæt for at holde på formerne 🙂
Tak for de venlige bemærkninger til denne lille exposé over de formelle og semiformelle klassiske mandsdragter.
Hermed nogen kommentarer og svar:
@ Nikola
Det undre mig lidt at De finder den “overdådigt detaljefuld” Faktisk er den ret klassisk skåret med spidse rever og uden slids. Eneste lidt usædvanlige detalje, er valget af samme gros grain silke til vesten som er anvendt på revers og lommer – se evt. Hercule Poirot og DOW.
Og ja, det er en fornøjelse at bære den 🙂
@ Søren
Der er nu ikke noget i vejen med pasformen på smokingen – heller ikke på billedet bagfra. Det eneste der krøller er skjorten, og det kan jo ikke undgås. Krave, toppen af den rygløse vest smyger sig om halsen helt glat og lukningen for neden pænt hen over fish tail åbningen på bukserne der også sidder perfekt- alt sammen takket være Steven Hitchcocks kvaliteter. Så vidt vides har Prinsen af Wales heller ikke klaget over den smoking som SH har syet til ham 🙂
Det er svært at se på billederne,men hverken revers, vest eller bukser ser “grå” ud i virkeligheden.
Der er ingen, hverken skrevne eller uskrevne regler der indikere at smoking bukser ikke må have knapper – der er derimod en hel klar regel om at jakken a l d r i g tages af i andre påsyn – så alt i alt en noget akademisk diskussion!
Velur er det ikke,men fløjl, som iøvrigt ikke har sin baggrund i “Rygejakken” – The Smoking jacket har ikke noget med det vi kalder en smoking at gøre. En Smoking jacket kan ikke og har aldrig kunne bruges andre steder end i ens eget hjem samt i ens klub.
Hvid smoking bruges uhyre sjældent af gentelmen (faren for at blive taget for en tjenende ånd og alt det der 🙂
I troperne og i lignende situationer benytter den ægte gentleman, om ikke den sorte,så en helt speciel, svært beskrivelig beige/lysebrun farvet smokingjakke.
Med al respekt, må jeg opponere kraftigt mod Deres ide om at “finde anvendelse for smokingen, hvor den ikke er påkrævet”
Det regnes for et langt større faux pas at ankomme i smoking til et ikke smoking arrangement – end at iføre sig f. eks et pænt mørkt sæt tøj, hvis man ikke ejer en smoking til et smoking ditto,og man løberen ikke ringe risiko for at blive til grin i krogene!!
Smart casual er s l e t ikke lejligheden til at lufte sin smoking, end ikke et mørkt sæt tøj er passende. De vil ikke fremstå “lidt ekstra stilfuld”
– tværtimod, det skriger af: 1. jeg kan ikke læse/forstå invitationen (og fornærmer dermed værten)2. Hey se jeg ejer en smoking!!
I teatret er det kun ved premiere og gallaforestillinger at smoking henholdvis kan/skal anvendes – samt naturligvis i de tilfælde hvor hele forestillingen er købt til et privat arrangement og invitationen specficere: Smoking!
MVH X
@ Mr. X
Mange tak for svaret! Min mening var skam ikke at udsætte noget på Mr. Hitchcocks arbejde, det er let at se at de hele sidder som det skal og er forarbejdet med stort talent. Jeg er enig i at der ikke er nogen regler for lommer på smokingbukser eller ej, men smokingens egentlige funktion er vel at give ens partner mulighed for at stråle på diskret, sort baggrund 🙂 For mig betyder det ingen baglommer, diskrete sidelommer (parallelt med galonerne) og – med al respekt – ikke både pynteklud og blomst. Jeg ved at mange ligeledes insisterer på en jakke uden slidser, men her er jeg dog ikke ortodoks. Men igen; vi er enige om at det er personlige præferencer, og ikke regler.
Ang. smokingens oprindelse vil jeg jo mene at den netop kommer fra “the smoking jacket” (hvilket også forklarer dens navn på dansk); en jakke der var mindre formel og mere komfortabel end kjolesættet, til når herrerne trak afsides for at – ja – ryge. Første gang den fandt anvendelse udenfor rygeværelset skulle jo så være i Tuxedo Park, og resten er historie. Der findes utvivlsomt mange konkurrerende historier, måske Torsten kan hjælpe os her?
Med hvid smoking mente jeg netop den cremefarvede/beige jakke, som vel strengt taget er den eneste accepterede udover sort (og i visse tilfælde midnatsblå). Om den kun bør finde anvendelse i troperne (og James Bond film), eller den også kan accepteres under hjemlige himmelstrøg på en meget varm sommerdag skal jeg ikke blande mig i, specielt fordi jeg ikke ejer en.
Og til sidst: Skulle jeg være så heldig en dag at modtage en invitation der foreskrev dress code, kunne jeg naturligvis aldrig drømme om at møde op i en smoking, med mindre dress code’en netop var “black tie.” Da jeg skrev “smart casual” refererede jeg til arrangementets karakter (i mit tilfælde kunne det være en nytårsaften i venners lag), og altså ikke noget hvor man ville forbryde sig imod en dress code. Dette er altså blot mit forsøg på at være elegant klædt, på trods af at jeg (desværre) ikke lever et liv der involverer invitationer med bogstavelig dress code. Men jeg kan jo håbe at det kommer en dag 🙂
Endnu en gang tak for kigget i garderoben!
De bedste hilsner, Søren
@Søren
Tak for Deres interesse i disse spørgsmål.
Jeg arbejder med internationelle etikettespørgsmål til daglig, så uden at gå Torsten i bedende vil jeg gerne adressere Deres spørgsmål/kommentarer:
Smokingens opstod som et forsøg på at finde en mere behagelig aftenpåklædning end datidens Kjole og Hvidt.
Resultatet blev en kort sort jakke med silkerevers, i starten brugt sammen med det stivede kjolebryst og hvide vest, men med sort sløjfe.(Denne kombination kan man iøvrigt stadig bruge, det er vel nok det mest elegante man kan bære, medmindre man skal op i Kjoleklassen).
Så Hjemmejakken; The Smoking Jacket er altså ikke forløberen for Smokingen som den kaldes den på kontinentet!
Jeg ejer heller ikke den omtalte tropiske smokingjakke – men der er ikke tale om en cremefarvet, altså fløde eller off white farve, og den er derfor aldrig anvendt i Bondfilmene.
Det er en meget svært beskrivelig farve, jeg vil imidlertid prøve at finde et billede og vise den her!
Den ville i princippet godt kunne anvendes her i sommermånederne, men jeg har aldrig set en i DK.
MVH X
Det vare denne version som en amerikaner havde fået kopieret i Savile Row og første gang bar i The Tuxedo Club
@ Mr. X:
Endnu en gang mange tak for Deres svar! Jeg har indtil nu altid troet at den tropiske smokingjakke og den cremefarvede der ofte ses i de ældre Bondfilm var én og samme jakke. Så find endelig et billede hvis De kan –jeg fornemmer allerede nu at det vil give Torsten materiale til et længere indlæg 🙂
Venlige hilsner, Søren
Kommer i tanke om at der har været en længere diskussion på Style Forum om Smoking Jacket versus Velvet Dinner Jackets – som jeg fik sat en stopper for – såfremt interesseret er linket her:
http://www.styleforum.net/t/203957/smoking-jacket-in-lieu-of-a-tux-jacket
mit SF navn: Butler
MVH X
X, hvilket lommeur er der for enden af urkæden man kan se på billederne af kjolesæt og smoking? Og hvilke(t) ur går du med til daglig til et jakkesæt?
Mvh Anders K
Kære mr. X og Torsten.
Tak for en uhyre informativ og smuk billedserie.
Jeg var på forhånd nogenlunde bekendt med reglerne for morning suit, kjolesæt og smoking, men det er første gang jeg støder på det vidunderlige citydress.
Jeg er svært fascineret af dette sæt og vil derfor spørge: Ved hvilke lejligheder kan man iføre sig sådan et? Og hvordan adskiller brugen sig fra de tre andre sæt?
De venligste hilsener
David, trofast læser af Stiljournalen
@ Søren
Hermed link til alternativ sommer smoking:
http://goo.gl/C1Lfr
@ Anders K
Der er tale om et arvestykke, tror det er dansk, kan ikke umiddelbart finde navn.
Dagligt: 47 år gammelt Rolex GMT Master/ Girard Perrigaux World Timer
@ David
City Dress er uformel dagpåklædning, hvor Morning suit er den formelle.
Jeg bruger den mest ved uformelle begravelser, møder med vigtige klienter etc.
Med venlig hilsen X
@ Søren: Du finder også mere om citydresset her:
http://stiljournalen.blogspot.com/2010/08/jakken-uden-navn.html
og her:
http://stiljournalen.blogspot.com/2011/02/direktrsttet.html
VH Torsten
Jeg kan ikke få dette link fra X til at virke:
http://goo.gl/C1Lfr
Christian P
Christian, prøv dette:
http://www.the-journal-of-style.com/wp-content/uploads/2011/10/1936_Aug_Esq_scan_detail_small.gif
En fornøjelse, at se disse billeder.
Jeg har selv deltaget i begivenheder i kjolesæt og har konstateret, at der er kommer ganske vide personlige “fortolkninger” til udtryk i måden at bære det på. Det ser ud til, at dette forum er det rigtige sted, at rejse dette spørgsmål.
Det er vel almindelig anerkendt, at det er korrekt at kjolens forstykker dækker kjolevesten – som på det meget fine billede. Det ses flere steder, at der argumenteres for, at der er to skoler. Den anden skulle bestå i, at kjolevesten ses 1-2 cm eller 1/4 tomme under kjolens forstykker. Denne skulle angiveligt være den Europæiske skole i modsætning til den Britiske? Er der nogen der er i stand til endegyldigt, at be- eller afkræfte (dokumentation)om den sidstnævnte skole er et anerkendelsesværdigt alternativ til den første skole. Jeg er selv stødt på en del modstridende informationer.
På forhåd tak.
De bedste hilsner
M
@M: ja, som du nævner, argumeneteres der for, at man kan vise en kvart tomme af vesten, men hold dig til ikke at vise vest. Det er det mest elegante, og “wienerstilen”, der vel som ingen anden stilretning er vant til at danne skole ved de toneangivende europæiske baller, skærer knivskarpt uden at vise vest.
Se eksemplet hos topskrædderen Knize på følgende link http://www.knize.at/de/content/3_6.html Du skal trykke på billedet for at få det vist i fuld udgave.
FBJ
Kære FBJ,
Tak for din kommentar. Jeg bestrider ikke din kommentar, men der er flere kilder der hævder det. Jeg udtrykker ikke enighed med kilderne ! – men uanset hvor ringe de er er man nød til, at kunne argumenterer ift. dem.
http://www.bownsbespoke.com/BWTHenryPoole.html
http://www.bryllupsmagasinet.dk/Artikler/Brudgom/Det-kraver-sin-mand/
http://www.wilvorst.de/en/kollektionen/classics-fashion/abendmode-der-frack.html
http://www.amorin.dk/selskabstoj/herretoj/kjolesaet/falbe-kjolesaet.html
http://www.abc-brudekjoler.dk/1/2263/89994/782/7721/kjole-og-hvidt.html
http://www.kave.dk/kjole-hvidt.asp
http://en.wikipedia.org/wiki/White_tie
Mange af dem kan sikkert afvises som mindre seriøse men, som minimum bør wikipedia ikke stå uimodsagt såfremt det er forkert – opfordring til dokumentation.
De bedste hilsner
M
Info.
Jeg ser nu, at der er en Hr. M der har skrevet i dette forum. Jeg underskriver mig som M og er ikke den samme person. Beklager eventuelle forvekslings problematikker.
De bedste hilsner
M
Mads Kristensen forfægter i netop udkomne Se & Hør, at kjolevesten skal være synlig 2 cm under kjolens forstykker. Er han at opfatte som en autoritet ?? (Se venligst mine tidligere kommentarer)
De bedste hilsner
M
@ M
Wikepedias artikel er interessant og for såvidt korrekt,måske bortset fra at:
“However, since full evening dress is the most conservative form of men’s dress, and has otherwise changed very little since the 1870s when the bottom of the waistcoat was visible below the cutaway of the tailcoat[citation needed], some traditionalists (especially in Europe and among the aristocracy) tend to wear the waistcoat with its hem extending below the cutaway of the tailcoat by 1–2 cm”
ikke rigtig holder vand idag. Jeg har aldrig set en iøvrigt velklædt (skræddersyet) gentleman, hvor vesten bevidst ses under jakken. Dette indebærer desværre ikke at der er adskillige eksempler på at også nogle aristokrater og kongelige viser sig i ukorrekt antræk.
Ingen nævnt, ingen glemt!
F.s.a. Brown, er det kun på et enkelt af billederne, at det ser forkert ud, har nok noget med, holdningen eller vinklen at gøre.
Jeg har set ham live i det antræk, og vesten sidder helt korrekt. (hans kjolevest er iøvrigt skåret fortil,forneden, ligesom min, ovenfor viste smokingvest).
De øvrige links, kan afvises fuldstændigt, de lever af at sælge/udleje deres massefremstillede manufaktur, der af naturlig årsager, hverken passer modellerne eller køberne/lejerne – speielt ikke f.s.a. vestene, som mange skræddere iøvrigt anser for noget af det vanskeligste at konstruere og tilpasse perfekt.
Mads Christensen har ofte tilfulde bevist, at han ingen baggrund har for sin “ekspertise”. Udover den citerede bemærkning, er der adskillige fejl i hans bog, b.la om festtøj.
Ak nej, hverken selvudnævnte “blærerøve” eller eks. stewardesser (gæt hvem:-)skal man lytte til, når det drejer sig om etikette og korrekt stil 🙂
Mvh X
Jeg har heller aldrig hørt, at den hvide vest traditionelt bør stikke ud under jakkens forstykker, og jeg kan ej heller finde belæg for det på illustrationer og foto fra 1920’erne, hvor den hvide vest afløste den sorte vest i kjolesættet. Der er rigtignok eksempler fra 1800-tallet, hvor vesten stikker ud under forstykkerne, men snittene var anderledes dengang, bla. var kjolen skåret, så den kunne lukkes. Jeg var netop forbi Peter Undén i dag, og han fortalte mig, at hans læremester, pensioneret skræddermester Willy Mokjær, fortalte ham, at den hvide vest aldrig måtte ses under jakkens forstykker. Peter selv forsøger normalt at lade vestens kanter flugte med jakkens kanter, men lader aldrig vesten stikke ud forneden, uha!
X skrev: “F.s.a. Brown, er det kun på et enkelt af billederne, at det ser forkert ud, har nok noget med, holdningen eller vinklen at gøre.”
Det er ikke Bown, men en af hans venner, som han bruger som eksempel på et dårligt siddende kjolesæt.
Hilsen
Christian P
Georg Brandes, ca. 1882, dengang man benyttede sort vest til kjolen: http://bit.ly/wqkDfx
– vest slutter oven for kjolens forstykker.
Og Frederik IX med Knud Rasmussen ca. 1920:
http://bit.ly/yso4Bx
Kære Hr.FBJ, Hr.X, Hr.Torsten og Hr.Christian P.
Tak for de gode input vedrørende kjolesættet.
Jeg ser nu, at jeg har været upræcis i min måde, at anvende links på. Ved det tidligere link angående Brown var det egentligt ikke mit primære sigte, at henvise til det omtalte billede men, at henvise til en del af teksten:
”And the sides of the coat should be long enough either to obscure totally the white waistcoat (my preference) or to permit the sight of no more than a quarter of an inch of the waistcoat.”
Det er selvfølgelig kommentaren om den kvarte tomme, som påkalder interesse. Er denne kilde, at opfatte som en autoritet på nogen måde ?
En anden interessant vinkel på dette spørgsmål vedrører Fred Astaire, som flere steder er fremhævet som et eksempel på den klassiske stil mht. kjolesættet. Følgende citat fra hans selvbiografi om Hertugen af Windsor fra den gang i de tidlige 1920ere, da han var prins af Wales.
“All this time I was taking special notice of how he was dressed —impeccably in tails. H.R.H. was unquestionably the best-dressed young man in the world, and I was missing none of it. I noticed particularly the white waistcoat lapels—his own special type. This waistcoat did not show below the dress coat front. I liked that. I heard that Hawes and Curtis made the Prince’s dress shirts and waistcoats. Next morning I was there and asked if I could get a waistcoat like H.R.H.’s. I was apologetically told that it could not be done. So I went somewhere else and had one made like it. “
Fred Astaire, Steps in Time, side 116
(nedennævnte links til google books viser dele af citatet)
http://books.google.dk/books?hl=da&id=mxH0AAAAMAAJ&dq=fred+astaire&q=waistcoat
http://books.google.dk/books?hl=da&id=mxH0AAAAMAAJ&dq=fred+astaire&q=%22+I+heard+that+hawes%22
For hvis dette var normalt på det tidspunkt, hvorfor skulle han så fremhæve det på denne måde?
For at komme tilbage til Wikipedia, så er det jo ikke et videnskabeligt værk, da indholdet jo er leveret af brugerne – med de styrker og åbenlyse svagheder sådant noget må give. Men når sådanne holdninger til den såkaldte Europæiske skole ikke bare er specifikt nævnt men også får lov, at stå fuldstændigt uimodsagt så fristes folk til, at tro at det er et reelt anerkendelsesværdigt alternativ. Da sagkyndige ellers ville have rettet eller idet mindste tilføjet, at der er delte holdninger om den såkaldte Europæiske skoles anerkendelsesværdighed. Hvis man f.eks. søger på White Tie på Google er Wikepedia det første hit der kommer frem. Så dens indflydelse bør derfor ikke undervurderes.
Jeg håber, at vi kan komme til, at kaste en del mere lys over denne problemstilling om kjolesættet.
De bedste hilsner
.M.
@ M: Jeg tror, vi skal skelne mellem vestens venstre kant(set fra udefra) og vestens spids. Mht. vestens venstre kant ser jeg en fasttømret tradition for, at den løber oven for forstykkernes tilsvarende kant, evt. langs. Sammen med vestens højre kant kan den venstre kan dog godt trække fortsætte nedad og danne en spids, der går syd for forstykkernes kant. Se Fr. 9.’s vest her: http://bit.ly/yso4Bx
Når Fred Astaire og andre direkte eller indirekte omtaler en tradition for, at vesten syner under forstykkerne, er mit gæt med andre ord, at de henviser en vest med en spids, der forstætter syd om spidsen på forstykkerne …
Hvilken slags hvide handsker skal man bruge til kjolesæt? Bomuldshandsker eller skindhandsker?
Simon
@M
Det er rigtigt at Wikipedia kun er summen af hvad brugerene kontribuere og jeg vil overveje at lave en tilføjelse som den ovenfor anførte.
POW var jo en fornyer og opfinder inden for det sartoriale. Vi har allerede væeret inde på hans ansvar for den korte dinner jacket, og det er sandsynligt at det var ham, der i hvertfald populariserede, den korte(ere) hvide kjolevest som Astaire tog til sig, da den var med til at tilsikre den, af alle dansere, eftertragtede lange elegante linie.
@Simon
Der skal bruges hvide Glacé læderhandsker med knaplukning, men de er svære at finde i vore dage -Jeg kan desværre ikke længere passe dem jeg bar til min konfirmation 🙂
Hvide bomulds ditto er dog også akceptable om ikke så elegante – det er ligesom den høje silkehat, der idag ikke er et ufravigeligt krav til kjole og hvidt, ihvertfald ved en del lejligheder.
mvh X
X, Randers Handsker bør kunne klare udskiftningen af konfirmationshandsken 😉 Jeg tror, at kvaliteten kan accepteres. Vi skal jo ikke glemme de gode danske butikker, som vi har tilbage.
M.v.h. FBJ
FBJ,
Jeg må indrømme, at jeg tvivler. Jeg var et smut forbi RH’s butik i Randers i julen for at spørge til deres handsker, for at undersøge, hvordan det lå med deres danske produktion. Heldigvis syr de stadig handsker i Randers, men udvalget er lille og jeg tror ikke hvide glacélæderhansker står på repertoiret.
j.groot,
du behøver ikke at tvivle. De har dem, men jeg kender kun butikken på Strøget i København og kan ikke svare for Randers.
Jeg tror heller de har hvide glacélæderhandsker længere, men det er en forespørgsel værd. Kender kun butikken på strøget. Her har jeg i øvrigt spurgt til produktionen flere gange – med lidt forskellige svar til følge – dog skulle den nu være rykket helt og aldeles til udlandet for herrehandskernes vedkommende. Den sidste model de lavede, var en vildsvineskind (lidt ala den Torsten sælger). Med lidt held kan den danske udgave stadig forefindes hos forhandlere, men der er ikke mange tilbage. Se efter et lille label med dansk flag, der afslører om handsken er produceret i Danmark. Nu fik jeg vidst afsporet den oprindelig debat lige rigeligt, så vil stoppe her.
Hr. M
@ Hr. M: Jeg har åbenbart en lav troværdighed ;-( Når jeg skriver, at butikken på Strøget fører hvide glacèhandsker, så er det fordi, butikken sælger denne vare. Jeg skriver ikke noget om, hvorvidt den er produceret i Danmark.
Kære Hr. X,
Det er glædeligt, såfremt “Wikepedia” udfordringen kan tages op i forbindelsen af beskrivelsen af Kjolesættet. Selv er det ikke min stærkeste side, at forstå i detaljer hvordan Wikepedia virker. Dog fandt jeg nogle kommentarer som var knyttet til denne artikel. Hvis jeg forstår det ret er det de kommentarer der har ført til, at ”det andet alternativ” hvor kjolevesten ses under kjolens forstykker indføre,s som anerkendelsesværdigt:
“… THE CORRECT LENGTH OF THE WAISTCOAT
In the section “Men’s Clothes”, it states “White low-cut waistcoat (usually cotton marcella (US: piqué), matching the bow tie and shirt, which should not extend below the front of the tailcoat.” This is not precisely true. Evening dress (“white tie”) can be traced directly back to just after the turn of the 19th century when wearing a cutaway frock coat over a waistcoat was popularized (albeit the double-breasted coat being held closed with buttons). It was always worn with an inch or more of the hem of the waistcoat extending below the front of the coat’s cutaway. By about 1870, what we now think of as “white tie” was formally fixed, with the waistcoat still appearing below the bottom of the front of the coat, and it remained that way until at least 1910. It began to disappear in the US soon thereafter, mostly because it was believed to give a more flattering silhouette; Fred Astaire and other performers wore them this way in films, where lengthening the silhouette was essential. The rest of the world followed suit — to a degree. However, it is still common amongst the European aristocracy to have the points of the waistcoat hem extend 1/2″ to 3/4″ below the points of the coat. Given that full evening dress is the oldest and most conservative costume still worn by men, it is not inappropriate to wear it as it was worn a century or more ago. I think that the statement should be modified to reflect this divergence of opinions. Bricology (talk) 11:21, 16 January 2011 (UTC)” FORTSÆTTES.
FORTSÆTTELSE
“I should add that the following paragraph states “Since the waistcoat must not extend below the coat front, it must be high…” Again, no source is given for these “musts”. That is because there simply is no unquestioned authority on the subject. For every presumed authority one might cite in support of having the bottom of the waistcoat covered, I can provide a dissenting opinion. So, who is the arbiter of these matters? I would say that since “white tie” is a British invention, adopted elsewhere, and since it is the most traditional and conservative of Western men’s costume, the British view should dominate. And not necessarily the view of say, fashion pundits or designers, who may or may not have a vested interest (so to speak) in promoting their own opinions. Nor, I think, should the examples of fashion icons who have a history of subverting costume rules (such as the Duke of Windsor) be definitive. No, I would say that questions regarding traditional, conservative costume should be informed by those who (a) have learned to wear it from masters of protocol (or other royal household staff) rather than from a book, and (b) who wear it most often to appropriate functions; i.e., European hereditary nobility. I have dozens of photos of such nobles as the Duke of Edinburgh, the Duke of Kent, the Duke of Cornwall, King Carl XVI Gustav of Sweden, Prince Henrik of Denmark and many others wearing full evening dress, with the hems of their waistcoats extending below the fronts of their tailcoats. Is Wikipedia (or rather, an editor’s unsourced assertion) going to tell them that they’re “wrongly dressed”? I would hope not. While I am not advocating the exposed style replacing the concealed style, I am saying that it is in error to declare a visible waistcoat hem to be “wrong”. There is not one correct form. There are two, and the entry should reflect this. The concealed style is simply a more recent iteration of it, promoted primarily in America, and hardly constitutes an international “must”. I’ll give it a week or two for others to weigh in before I remove the “musts”. Bricology (talk) 08:19, 17 January 2011 (UTC)……”
Kære Hr. Torsten,
Tak for den interessante tolkning af Fred Astairs kommentarer. Bare man havde billede materiale fra den tid der kunne belyse det bedre.
De bedste hilsner
.M.
@ M: Spændende citat. Det rigtigt interessante er dog, HVORDAN vesten med fodfæste i traditionen evt. kan gå dybere end forstykkerne. Og i den henseende er det, at Fr. 9’s vest kan tjene som eksempel: http://bit.ly/yso4Bx
Sammenlign med herren her, hvor vestens kant løber neden for forstykkernes kant: http://bit.ly/xcMv7G – den tradition kan jeg ikke kan finde seriøst belæg for nogetsteds, heller ikke mine engelske og adelige journaler 🙂
Skægt nok er der en dobbeltside artikel med Mads Christensen om Kjole og Hvidt i dagens Jyllands Posten, hvor man ser det hvide af vesten