Man kan klæde sig i smældende farver om sommeren. Det går nemt an, fordi sollyset tager toppen af lyden og blander påklædningen med landskabets allerede larmende lysegrønne, lyseblå og lysebrune farver. Den amerikanske preppystil følger den sti.
En anden og mere traditionel tilgang til det gode sommervejr hedder hvidt tøj. Det er den, der herskede uindskrænket i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Skagenmalerierne viser stilen, og det gør en film som Tilbage til Brideshead også.
Mens det farverige sommertøj er skabt til leg og nydelse, har det hvide tøj en reservation over sig, blandt andet fordi det helt banalt straks bliver beskidt, hvis man slipper tøjlerne. Til gengæld er hvidt tøj mere elegant og romantisk end farvet tøj. Det er næsten nobelt. Sådan har historien bestemt det.
Englænderen her, som jeg så i Firenze, går hele vejen og føjer både rejsetaske og panamahat til sin hvide dragt.
Foto: Stiljournalen
Jeg synes nu også det hvide kan blive vulgært. Især et jakkesæt. Så derfor synes jeg det er vigtigt at tone det ned med f.eks et par mørkebrune ruskindsko og en lyseblå chambray-agtig skjorte og et mørkeblåt hør slips
Mvh Søren R.
Jeg er ved at være godt træt af at se på alle de dårligt bundne slips, som efterhånden dominerer ‘modebilledet’.
Det er rigtigt synd, for resten af tøjet er ganske fikst.
Mvh
Mikkel
Jeg synes nu ikke at slipset er dårlig bundet. Knuden sidder som den skal og det at “snippen” på slipset er længere end forstykket giver det samlede udtryk en på samme tid afslappet og selvsikker elegance. Englænderen her slipper rigtig godt fra det, hvor andre ville falde igennem med et brag. Nogen kan bare det der, andre skal holde sig langt væk fra det. For mig er det det samlede udtryk, der tæller og her giver slipsets tilsyneladende skødesløshed lige det tvist, der hæver helheden fra det ordinært stilfulde til det fuldendte.
Jeg synes det er super god stil og jakkesættet har en rigtig fin farve. Det strikkede slips giver den helt rigtige kant på ensemblet.
Englænderen her har gjort sit hjemmearbejde betydeligt bedre end jeg havde for et stykke tid siden. Jeg ankom til min altid elegant klædte skomager, men så fandt jeg åbningen: “Sikke dog et sjusket slips,” sagde jeg. Han stirrede totalt uforstående på mig. “Sådan gør jeg da tit, helt normalt,” svarede han. Sidenhen undersøgte jeg det og fandt blandt andet dette billede af selveste Agnelli, som bar slipset helt i lighed med min skomager (undskyld det lange link): https://www.google.dk/search?q=agnelli+in+solaro&oe=utf-8&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-a&gws_rd=cr&um=1&ie=UTF-8&hl=da&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=CB70UYqlIZHK0AXp8IG4CA&biw=1280&bih=661&sei=DB70UaTcG8TI0QWIooHwCg#facrc=_&imgdii=_&imgrc=TisT72Ftl_-qVM%3A%3Bgsk9Gb0eWnhZtM%3Bhttp%253A%252F%252Fegrstyle.files.wordpress.com%252F2012%252F05%252Ftumblr_m03pv6as1v1r45oc1o1_500.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fegrstyle.com%252F2012%252F05%252F31%252Fa-summer-niche-fabric-the-solaro%252F%3B192%3B321
Med andre ord: englænderen har fundet ud af, at det er en accepteret, men ikke almindelig måde, at gå med slips på i Italien.
“Sikke dog et sjusket slips” haha jeg håber ikke din skomager er nærtagende 🙂
Det er en almindelig måde at binde slips på i Italien. Alle de Italienske skrædderhuse bruger konsekvent denne metode. Jeg ved dog ikke hvad knuden hedder.
Der er nogle der bevidst arrangerer det så den bagerste del af slipset faktisk er ved siden af den forreste brede del af slipset. Det er dette arrangement der tilføjer sprezzatura og som udgangspunkt ikke selve knuden. Der er også nogen der stopper den bagerste del af slipset ind bag et par knapper i skjorten for at give et mere formelt udtryk.
Mvh Søren R
@ Michael C.G.Iversen
“For mig er det det samlede udtryk, der tæller og her giver slipsets tilsyneladende skødesløshed lige det tvist, der hæver helheden fra det ordinært stilfulde til det fuldendte”
Jeg må indrømme at sættets “samlede indtryk” er af så gennemført dårlig pasform, at jeg slet ikke nåede frem til at kigge på slipset 🙂
mvh X
@ Søren R: Jeg anerkender “sprezzatura”, som jeg vil oversætte med “henslængt elegance”. Den er såvel min skomager som Agnelli mestre i. At slipset med den smalle del nederst, i bukselinningen, etc., etc. er en (lille) del af den italienske måde at klæde sig, må jeg jo acceptere. Jeg bryder mig stadig ikke om den. Smag og behag.
@ Iversen og X: Jeg nåede jo frem til slipset, men er enig med X i, at pasformen ikke er er prangende. Det var ikke sket for min skomager og slet ikke for Agnelli. Heller ikke for hr. Iversen og hr. X for resten 🙂
M.v.h.
FBJ
Beklager, at jegstiller et spørgsmål der ikke helt passer ind i forhold til ovenstående emne.
Men jeg har et problem med pasformen på Jakkesæt i forhold til min statur. Jeg har efterhånden prøvet en del forskelligt, dog sjældent med et passende resultat. Senest har jet måtte returnerer et målsyet sæt efter flere tilretningsforsøg. Jeg har dog ikke prøvet med et decideret skræddersyet jakkesæt.
Mit problem er, at jeg er meget bred over ryggen og skuldrene. Så når jeg har en jakke på kan det gå an med pasformen når jeg står op. Men straks jeg sidder ved et møde-eller skrivebord med armene i en arbejdssituation så strammer det ubehageligt i ryggen og på overarmen. Jeg er efterhånden nået en alder og et frustrations niveau der gør, at jeg tænker, at jeg måske ikke længere bør lade mig nøje med en dårlig pasform og dermed komfort. Men, er det et uløseligt problem også for en skrædder? Og vil stretch stof i givet fald være en del af en påkrævet løsning. Den hidtil mest tålelige – men stadigt ikke acceptable – løsning har jeg haft med målsyning. Men vil jeg endegyldigt kunne løse problemet med et skræddersyet jakkesæt.
Venlige hilsner
VX
@ VX: Et skræddersyet jakkesæt lyder som den rette løsning i dit tilfælde. En skrædder kan tilpasse jakke og bukser efter den specifikke kundes statur (tynd, tyk, muskuløs mv.) i en helt anden grad, end målkonfektion kan.