De sædvanlige snørresko i læder kan også bruges på danske breddegrader i sommermånederne, men de rækker ikke. De må suppleres med lettere og mere casual modeller, der dog så vidt muligt stadig har en vis form, en vis elegance, altså ingen polyestersneakers, crocs eller klipklapper. Her følger en guide til sommersko, der holder.
Hyttesko er både til business og fritid i sommerhalvåret, om end sorte modeller er bedst til det første og brune til det sidste. Hytteskodesignet penny loafer, populariseret på amerikanske universiteter i 50’erne, hvorfor penny loafers også hedder collegesko, er der, man begynder sin vandring med hyttesko. Foto: Meermin
Tassel loafers, hyttesko med kvaster eller “rungstedklokker”, bruges nogle gange i vinterhalvåret, men bør reserveres til sommerhalvåret. De sorte er rasende konservative og bruges med rasende konservative jakkesæt. De brune er mere alsidige og understøtter tillige mere casual antræk, herunder shorts. Foto: Crockett & Jones og Alden
Guccis sorte sommerhyttesko med det berømte hestebidsel har efterhånden flere årtier bag sig – fra 1953 – og dukker op som modeobjekt fra tid til anden, fx i disse år. Skoene fungerer med formelle sommerjakkesæt og blå blazere i kombination med grå bukser, selvom mange klassicister vil forsværge dem, fordi skoene har et glamourøst skær. Foto: Gucci
Køremokkasiner, driving mocs, der har knopper under sig, har været stærkt eftertragtet nogle sæsoner nu. De er absolut uformelt fodtøj, egnet til løse og lette gevandter. Tod’s og Car Shoes laver de mest kendte. Foto: Tod’s
Belgiske hyttesko (Belgian loafers) har også en god fod i døren i disse år. De er lette og i udgangspunktet uforede ruskindshyttesko med en sløjfe på vristen. De dukkede op i 1956, da en vis Henri Bendel sendte dem på markedet i USA. Han fik dem produceret i Belgien, og de blev derved til belgiske hyttesko. Modellen er chic casual fodtøj, lidt finere end køremokkasiner. Foto: Belgian Shoes
Prins Albert-hyttesko er strengt taget en bastard, men en vellykket en. Blandingen består af tøfler og hyttesko, og resultatet er en meget enkel slipon-sko til både jakkesæt og sportsjakker. Modellen her er randsyet, hvorfor den kan syne noget robust. En gennemsyet version vil være bedre, hvis skoene skal bruges med løse og mindre formelle gevandter. Foto: J. FitzPatrick
Mokkasiner, bla. defineret ved at overlæderet fortsætter ned om fodsålerne, er sommerfodtøj, ugh! De originale er uden slidsål, men tilrådeligt at vælge dem med, hvis de skal holde længe og støtte foden. Mokkasiner har almindeligvis snøre langs siderne, der ender i en sløjfe eller kvaster på vristen. Foto: Fairmount
Ingen sommer uden sejlersko, da slet ikke i en sejlernation som Danmark. Sperry Top-Siders lavede de første udgaver. Sålen skal være hård, hvid og riflet, overlæderet helst brunt. Foto: Sperry
De tofarvede sko (co-respondents) er uløseligt forbundet med 1920’erne, men eksisterede både før og efter. Den hvide del kan være nubuck eller – mere bekvemt om sommeren – kanvas. De er skabt til lyse jakkesæt, men er mere alsidige end som så. Fred Astaire blev ofte set i tofarvede sko. Foto: Leffot
Flettede sko fylder ikke på butikshylderne, måske fordi flere føler, der er lovligt meget morfar i dem. De er ellers behagelige og stilfulde i varmen, og har traditionen med sig. Foto: Shoepassion
Brune ruskindssko rammer en fin balance mellem det formelle og uformelle og mellem det anderledes og det normale i sommermånederne. De er kort sagt alsidige. Du kan benytte dem med lærredsjakkesæt eller sommersportsjakke, og du kan kombinere dem med shorts, hvis det er det er en skoene er en derbymodel (dirty bucks). Broderskoene, hvide nubucksko, kan syne noget gammeldags, men de har en stolt tradition at støtte sig til. Særligt amerikanerne gjorde meget ud af dem i sommerhalvåret før og efter Anden Verdenskrig og lod dem ofte have en rød gummisål. White Bucks, som de kalder dem, kan som dirty bucks benyttes med (lyse) lærredssæt og shorts. Foto: Fairmount
Plimsolls er den engelske navn for de originale gummisko, som kan føres tilbage til 1800-tallets victorianske England. Det er plimsolls, der blev til tennissko, Converse All-Stars og moderne sneakers. Sålen er gummi og overdelen af kanvas. Farven er hvid eller evt. marinblå. Plimsolls er mest naturlige med shorts, men kan faktisk også benyttes med blå blazer og hvide sommerbukser. Foto: Sportsdirect og Ebay
Der sidder ikke mange espadriller med sål af tovværk og overdel af lærred på danske mænds fødder. De kunne ellers opgradere deres bermudashorts- og hørstil i sommervarmen. De originale espadriller er af spansk og pyrenæisk afstamning. Producent: Zabattigli
De må med igen, jesussandaler. Man finder dem online, men bedre endnu at købe dem efter mål hos en dansk læderhåndværker. Flere kan det og til rimelige penge, bla. Claus Broe og Jan Hrasko i Helsingør og Sandalmageren i Århus. Foto: Sandalmageren og Broe & Co
Flere læsere vil fnyse, men Birkenstocks korksandaler fortjener også omtale. De er skam klassikere, selv om man rigtignok kan diskutere elegancen. Modellerne Milano (øverst) og Zadar (nederst) i brun og med hælkappe er nok mest bevendt konservativt set. Foto: Birkenstock
Tak for billeder af skønne sko !! Hårdt tiltrængt i DK. Sad forleden dag og ventede på en konsultation – IKKE en af mændene havde pæne sko på og alle var snavsede og upudsede. Glem dine sandaler – hører ikke hjemme her..
Rigtig god oversigt.
Har de flettede sko et navn, udover bare flettede sko? Ligesom man eksempelvis kan søge på split-toe eller brogue.
Hr. M, prøv braided shoes, braided loafers eller braided leather shoes.
Er der nogle der kan henvise til gode ‘plimsolls’?
Der er ikke nogen specialister, hverken butikken eller producenter, i modellen, tror jeg. Dunlop er måske det mærke, der kommer nærmest. Vans er også derhenne ad. Der er så også dem, der hedder Dek. De er måske mest autentiske, men kvaliteten holder nok ikke sommeren over: http://www.w-h-thomasandson.co.uk/plimsolls.htm
Jesussandalerne er rigtig nok tilbage igen – ud over de nævnte produceres de også af Duckfeet nok bedst kendt som producent af andefødderne fra 70érne som vi stadig er nogle (også mænd) der sværger til – uden man behøver at være pedagog eller på venstrefløjen som dengang 🙂