
Den er igang, den vældige konkurrence.
Jannik Grønbech Skov er først på scenen.
Janniks tøjstil er klassisk, men i den moderne tætsluttende udgave, som jeg har set en del af ved Pitti Uomo, og som de fleste unge mænd føler sig hjemme i nu om stunder
Det kongeblå jakkesæt sender tankerne hen på Mr X’ legendariske torader. Jannik holder klogelig lidt igen med et afdæmpet slips og ensfarvet skjorte. Nederst brune sko.
Rullekravesweater til jakkesættet er en subgenre, som vi ser for lidt af. Jannik viser et fint eksempel på, hvordan man kan benytte den med et ellers konservativt jakkesæt.
Og til sidst et gråt flannelssæt. Jakken er noget kort for redaktørens smag, men han kan følge ideen. Og brugen af det vinrøde slips fungerer.
Som store manager i herretøjsforretningen Mond går Jannik i jakkesæt næsten hver dag.
Sådan behøver man ikke gøre, og er du selv i en mere casual skole, skal du ikke holde dig tilbage. Konkurrencen om Årets velklædte mand 2016 kan blive din. Læs mere her.
Foto: Jannik Grønbech Skov
Yderst velekviperet