Ternet smoking hos Davies & Son
Jeg var i London. Jeg kiggede indenfor for hos Davies & Son, en lidt overset skrædder på Savile Row.
Hvad fangede mit blik?
En ternet smoking på en gine.
“Den er til en amerikansk kunde,” sagde Joe Mathews, der er tilskærer hos Davies & Son.
Ikke overraskende. Amerikanerne har en særlig affektion for ternede smoking-jakker, specielt i klantern med den skotske forbindelse.
Relationen begyndte i 1950’erne. Klantern var et sprælsk og samtidig historisk funderet mønster, der generelt passede godt ind i den livlige, dog konservative, Ivy League-stil.
Også smoking-jakken skulle sys af det berømte skotske klædestof, mente amerikanerne.
Det engelske kongehus og klantern
Ikke uden et fundament, kan man tilføje.
For det engelske kongehus havde gjort et stykke forarbejde.
“Min fars jakkesæt i klantern, som jeg også bærer om aftenen på vores franske landsted, begyndte at påvirke moden, sjovt nok et halv århundrede efter, det var lavet i 1890’erne. Jeg bar den en aften på La Croe nær Antibes [ved Cannes], hvor Hertuginden og jeg boede et stykke tid efter Krigen. En af vores gæster, som var i herremodebranchen, telefonerede straks nyheden til Amerika. Inden for nogle få måneder var klantern blevet et populært materiale til allehånde klædningstykker i herremoden, fra smoking og halvvest til badebukser og shorts. Senere spredte dillen sig til selv kufferter,” skriver Hertugen af Windsor i sine erindringer.
Det klanternede tøj, Hertugen af Windsor beskriver, er et klanternet rødt smoking-sæt. Bukserne bærer således også de karakteristiske skotske tern. Almindeligvis forbliver smokingens bukser som bekendt sorte.
Hertugen af Windsor havde sættet fra sin far, George V.
“Kun lidt af min fars tøj var bevendt for mig efter hans død […] Jeg tog en af hans havelocks og et sæt i Rothesay-jagtklantern, som han benyttede til the efter jagt. Jeg lod sættet forandre, så det passede mig bedre, og fik sat i lynlås i bukserne i stedet for knapper, hvad der ville have forfærdet min far. Mærkatet i inderlommen sidder der endnu og bærer min fars navn, H. K. H. Hertugen af York. Det er dateret 1897,” skriver Hertugen af Windsor i sine erindringer om det tøj, han arvede af sin far.
To ternede smokinger
I 1951 lod Hertugen af Windsor sit helt egen klanternede smoking sy hos sin Savile Row-skrædder Frederick Scholte. Det vil sige kun jakken. Harris i New York syede bukserne, og vesten tog hans skjortemager, Hawes & Curtis, sig af.
Til forskel fra hans fars smoking i røde klantern, der er enkeltradet og bærer en sjalskrave, er den nye smoking dobbeltradet og har spidst revers.
Den grønne, klanternede smoking følger dog designet fra hans fars røde, klanternede smoking på et særligt og ikke uinteressant punkt: den er uden sort silkebeslag på reverset.
Jeg har tidligere vist en flødehvid smoking-jakke fra Alfred Alms hånd, hvis revers heller ikke er belagt med silke. Så vi har en tradition her, en sub-sub-tradition inden for smokinger, der hedder smoking-jakker uden reversilke. Det kan vi konkludere.
Bukserne i Hertugen af Windsors grønne smoking er toppet med en ekstra bred linning, der skal holde maven flad.
Det benyttede stof er en Lord of the Isles-klantern.
Hertugen af Windsor trak i sine klanternede smokinger i sin residens uden for Paris eller hos venner, der havde et landsted, fx baronen og baronessen af Cabrol.
Ternet smoking i 1950’erne
Medmindre man er konge, hertug eller meget traditionsbevidst skotte, sidstnævnte til såkaldte trews, vil man ikke bære klanternede smoking-bukser. Det ser vi, da amerikanerne tager den klanternede op i 1950’erne. Bukserne forbliver sorte.
Til forskel fra Hertugen af Windsor og hans far reserverede amerikanerne heller ikke den klanternede smoking-jakke til ophold på landet. Den blev også luftet i byområder.
Det klanternede design bevægede sig også over i andre klædestoffer.
Og andre lande fik smag for designet. Jeg har et tysk magasin fra 1957, der besynger en skræddersyet smoking-jakke i klanternet silke til ferien på Mallorca.
Klantern er ikke madras-tern
Ivy League-moden i USA i 1950’erne omfavnede også madras, det lidt hippieagtige, ternede, indiske bomuldsstof.
Ved første øjekast kan man forveksle klantern og madras-tern. Men der er forskel, og vil man en ternet smoking, er det sikreste at lade den klanternede fungere som forbillede.
En smoking-jakke i madras kan simpelthen blive for fjollet.
Brug af ternet smoking
Det siger næsten sig selv, at en ternet smoking er en alternativ smoking. Sort smoking og dernæst midnatsblå smoking har fortrinsret.
I landlige, uformelle omgivelser, hvor man ønsker sig en formel, selskabelig aften, kan den dog være på sin plads.
Man kan også snige en ternet smoking ind på urbane arealer, fx nytårsaften. Lejlighedens mosaik af historie afgør mulighederne.
Der køber du en ternet smoking
Jeg har søgt på nettet efter klanternede smokinger, og der er ikke meget, der besnærer, hvis overhovedet noget. Er man heldig, kan man måske finde et eksemplar, der passer nogenlunde, på eBay eller hos en vintage-forhandler:
Skrædderi eller made-to-measure fremstår, anderledes sagt, som de bedste løsninger i den klanternede smokings tilfælde.
Charles skriver
19. november 2018 på 15:28Spændende historie om en overset jakke i herremode historien.
Hvordan forholder Redaktøren sig til Hertugens forbindelse til Det Tredje Rige?
Torsten skriver
19. november 2018 på 18:26Hej Charles
Som jeg skrev til en læser, der på Facebook tematiserede det samme: Manden var et fjols, det ved vi. Klæde sig, det kunne han stadigvæk
Det er således rigtigt, at Hertugen af Windsor gjorde et meget uheldigt besøg til Tyskland i slutningen af 1930’erne, og at han en enkelt gang i 1930’erne er taget i at udtrykke sympati for Nazityskland. Jeg ved også godt, der er spekulationer, om han med Tysklands magt ønskede at blive genindsat på den engelske trone med sin Wallis. Mig bekendt er der dog ingen beviser for, han skulle have været nazist. Jeg tror, han tænkte på sig selv først og fremmest. Hans politiske holdninger var der ikke meget vægt bag.
Sagt med lidt andre ord, har jeg ikke problemer med at behandle hans tøj og stil på DVM.
Selvfølgelig ville der være en grænse for, hvem og hvad jeg ville behandle på DVM. Jeg mener ikke, vi er der med Hertugen af Windsor, og jeg mener, vi skal gå meget langt for at beskytte et æstetiske rum som tøjets felt for moraliseren og politik. Vi skal ikke forstumme i safe spaces, politisk korrekthed og al den stads.
Trivo skriver
19. november 2018 på 19:46Desværre er mulighederne for at tage smoking på begrænsede i dag og hvis muligheden er til stede gør folk ikke brug af den.. Jeg var til bryllup på landet hvor vi mænd i indbydelsen var blevet instrueret om at bære smoking – KUN halvdelen var i smoking – resten var i forskellige jakkesæt…
Torsten skriver
20. november 2018 på 8:55Hvor mange mænd har en smoking på bøjlen derhjemme – 5-10 procent? Så mange prøver at låne eller leje i en sådan situation, hvor de bedes om at tage en smoking på. Resultatet er ikke altid tilfredsstillende. Den lånte/lejede smoking sidder ikke godt. I den henseende er der et argument for, at de bare tager deres marineblå jakkesæt på, hvis det sidder brandgodt, gerne i kombination med en hvid skjorte og et sort slips: https://denvelklaedtemand.dk/2009/02/hvis-ikke-en-smoking.html
Pictor skriver
21. november 2018 på 13:34En mand skal eje en smoking. Basta.
Torsten skriver
21. november 2018 på 13:53Jeg har været embedsmand for længe. Du siger det, som det skal siges, Pictor
Cathrine skriver
24. november 2018 på 11:36Fantastisk historie! Så ærgerligt man ikke finder tilsvarende blog til kvinder .. Jeg er misundelig…
FBJ skriver
25. november 2018 på 13:35Christina, du kan såmænd roligt fortsætte med at læse gode blogs for mænd, for du kommer sikkert snart til at gå i herreinspireret tøj, hvis du ikke allerede gør det. Mandejakker (minus knapposition), endda jakkesæt, bæres mere og mere af toneangivende kvinder. Flere herreskræddere har fået øget omsætning på grund af, at mændenes koner ikke mere bare kommer som ledsager, men som kunder.
Påfuglene på herremessen Pitti Uomo har nu fået selskab af “herreklædte” kvinder. Flere af dem har sagt, at de er overraskede over at konstatere, at en sidegevinst ved herrebeklædningen er, at den er mere vellavet end kvindetøjet.
Velkommen i mandeklubben, Christina (men glem nu ikke at klæde dig feminint indimellen ;-))
FBJ skriver
25. november 2018 på 13:38Du hedder jo Cathrine! Mange gange undskyld for navneforvekslingen.