Hvad personlige tøjregler er
Nu skriver jeg personlige tøjregler. De skal dog ikke forstås sådan, at jeg er ene om at følge dem. Med personlige tøjregler mener jeg, at i tilfælde hvor traditionen udstikker flere muligheder, vil jeg idiosynkratisk holde mig til en af dem.
1. Lang skjorte med slids i siden
Siden jeg bestilte et par skjorter for snart 20 år siden hos Burgos i Madrid, der var klippet lange og syet med en dyb slids i siden, har jeg foretrukket et skjortedesign med lang krop og slidser i siden forstærket med et lille spjæld. Mine italienske skjorter er eksempelvis designet således. Der er et altmodisch strejf over designet, der tiltaler mig. Den mere udbredte afrundede, slidseløse skjorteside, som ofte følger med en lidt kortere skjorte, og som gør det muligt at lade skjorten hænge løst, lader jeg andre om.
2. Oprulning af skjorteærmer
Man – jeg – ruller aldrig skjorteærmet over albuen. Man taber et stykke civilisation, hvis man fortsætter synes jeg. Og hvis skjorteærmet er så meget i vejen, hvorfor ikke bare skifte til t-shirt?
Sådan folder man skjorteærmer.
3. Pæne bukser skal have opslag
Jeg ser en treenighed mellem åbne læg i bukselinningen, pressefold og bukseopslag. De fandt sammen i starten af 1900-tallet og skabte jakkesættets primære buksedesign. Sådan ser jeg det, og derfor har jeg meget svært at slippe opslag (og læg og pressefold) i et par pæne bukser. Grove bukser i denim, molskind eller bedford cord er en anden historie. De skal hverken have åbne læg eller opslag. Molskind og bedford cord bør dog have en blød pressefold.
Da opsmøgede bukser kom til Danmark.
4. Hellere vise lidt skjortemanchet
En af den klassiske herremodes mest gennemheglede tøjregler lyder, man skal lade 1 til 1,5 cm af skjorteærmet titte frem af jakkeærmet, når armen hviler ned langs siden. Hvis jakkeærmet ellers ikke er for langt, foretrækker jeg, at man viser mindre skjortemanchet end anvist end mere, altså hellere 0 cm synlig skjortemanchet i stedet for 2 cm synlig skjortemanchet. Skjortemanchetten skal nok vise sig, idet man bevæger armen.
5. Hellere en lille slipseknude
I samme hjulspor foretrækker jeg klart, at slipseknuden ender til den lille side end til den store. Store slipseknuder kan ikke reddes. Små slipseknuder falder blot ud som et stilistisk valg. Jeg bryder mig anderledes sagt ikke om forvoksede “beebop-knuder”, som Niels Barfoed talte om.
Bravo, ganske enig!
Jeg kan forstaa at jeg straks maa fjerne alle opslag, paa mine molskindsbukser 😎
Mvh X
Hvordan vil du ellers få dem i dine wellies? Du har endnu noget at lære 😈
Jeg synes, at du på det seneste har fået et noget “absolut” forhold til opslag på “pæne” bukser. Jeg har f.eks. meget svært ved at forestille mig opslag på mine bukser til aftengarderoben og semiformelle begivenheder om dagen.
Derudover mener jeg, at det må komme an på en konkret vurdering; jeg forbeholder mig i alle tilfælde retten til at variere mig.
Naturligvis, intet opslag på aftenens pæne selskabsklæder … og jo da, intet slår et aktivt, bevidst stilvalg. Jeg respekterer da også portrætmalerens aversion mod opslag: https://denvelklaedtemand.dk/2018/08/da-en-kunstner-gik-elegant-klaedt.html