• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

1800-tallets herremode – tøjstilen før jakkesættet

17. oktober 2021, af cheftorsten

1800-tallets herremode
Skuespilleren Christoffer Hvid, af Wilhelm Bendz (1826).  I 1820’erne skiftes en hvid kravat ud med en sort sløjfekrave, der får de stivede snipper – fadermorderne – til at træde tydeligt frem. 

Fundamentet for nutidens klassiske tøj

Man må kende 1800-tallets herremode for at forstå jakkesættets gradvise fremvækst, forandring og iboende stilistiske muligheder. Det har jeg sagt før, og nu vil gerne eksemplificere det.

Desuden kan det være, man lander på et museum med gamle skilderier, og så er det behændigt at kende til herremoden i 1800-tallet for at lirke de meget mørkklædte og umiddelbart kedeligt klædte mandspersoner op.

Jeg er stærkt inspireret af SMK Open. Endelig, 30 års efter opfindelsen af the World Wide Web, har Statens Museum for Kunst scannet en stor del af deres kunstsamling og lagt den frit tilgængelig online – på www – under navnet SMK Open.

Find hvad du søger

Det kan være uoverskueligt at søge i samlingen, hvis man ikke ved, hvad man leder efter.

Men det gør jeg: Jeg leder i den righoldige samling af malerier fra 1800-tallet, hvor mænd optræder. De fortæller en verden om herremoden før jakkesættet, 1800-tallets herremode, fundamentet for alle os, der kan lide klassisk herremode.

Skødefrakkernes århundrede

Generelt stod den på skødefrakker i 1800-tallet, specifikt tre modeller:

  • Kjol (tail coat)
  • Frakke (senere diplomatfrakke, frock coat)
  • Jaket (bonjour, morning coat, cut-away)

Kjol’n eller kjolen var i begyndelsen af 1800-tallet en hverdagsfrakke. Man havde taget ridefrakken og gjort den til borgermandens fremmeste tøjdel. De brat afskårne skøder foran karakteriserer den. Beau Brummell er eksponent nr. 1.

I 1820’erne groede frakkeskøderne til foran og 1800-tallets mest berømte frakke tog form. Sidst i 1800-tallet fik den navnet en diplomat(frakke). Ørsted, H.C. Andersen og C.F. Tietgen er blandt dem, der er males i en “frock coat”, som englænderne kalder frakken med de omsluttende skøder.

Da frakken tager over i 1820’erne og 1830’erne, bliver kjolefrakken – i sort udgave – til fint aftentøj. Vi har den den dag i dag i kjole og hvidt.

Det er også på den tid, at en bonjour skiller sig ud. Den har afrundede skøder foran. Sidst i 1800-tallet døber man den en jaket. Jaketten er et lidt mindre formelt alternativ til diplomatfrakken.

I alle tre tilfælde har man en høj hat på hovedet.

Bowlerhatten, der dukker op i 1850’erne, bliver jakkesættets hat.

Skønt jakkesættet allerede ses i 1850’erne, er det først i 1890’erne, at det overvinder diplomatfrakke og jaket og bliver byherrens dagtøj.

En kunstner på vandring – af Jørgen Roed (1832)

herremode 1800-tallet
Jeg ser et tornyster på ryggen og en særk mod regn. Den høje hat gør sig også gældende. Og så er der buksernes fodstrop. Den var udbredt på den tid, et forsøg på disciplinere benklæderne. Selerne trak opad, fodstropperne nedad. Tillige på en vandringstur. 

Maleren og litografen P.H. Gemzøe – af Christen Købke (1833)

 Mere fadermorder, vældig frakkekrave. Sort sløjfe bundet i en matrosknude. 

Ole Jørgen Rawert, direktør i kommercekollegiet og industrihistoriker – af C.A. Jensen (1839)

herremode 1830'erne
Diplomatfrakke, knækflip og gulbrune vaskesindshandsker, chamoishandsker, samt en orden på brystet. Ingen pressefold i bukserne. Den kommer først i begyndelsen af 1900-tallet. 

Siddende mand i Bangsbo bakker i Vendsyssel 22. maj – af Martnus Roerbye (1833)

1800-tallets herremode
Man benyttede også den store frakke med de store skøder, hvis man var på landet. Støvlerne kunne være de samme, måske skiftede man hat.

Dyremaleren Christian Holm – af Christen Købke (1834)

1800-tallets herremode
Oversize skjorte med extended skulderstykke, der falder langt ned på overarmen. Normalen. Og mappina, de små folder, som nogle napolitanske skræddere stadig dyrker på skjorte og jakke. Silkekraven med sløjfe ser jeg også, ikke herremodens højdepunkt. 

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll – af Wilhelm-Marstrand (1834)

1800-tallets herremode
Grå benklæder til mørk frakke etableret. Knaphul i frakkekraven, slidser i frakkeærmet.

Maleren Constantin-Hansen  – af Wilhelm-Marstrand (1862)

1800-tallets herremode
Hvid sløjfe som i kjole og hvidt. Dobbeltradet frakke med (galla)slag, en hat, der minder om den senere homburg.

Kunsthistorikeren N.L. Høyen – Wilhelm Marstrand (1868)

Enradet duegrå vest til diplomatfrakken, lige, ingen hussarsnipper som i en enradet vest til jakkesæt.

Portrætmaleren Nils Kryger – af Richard Bergh (1883)

1800-tallets herremode
De første maleri af et jakkesæt? Jeg fornemmer den bredriflede fløjl, vesten med hussarsnipper og ser lommetørklædet i jakkens brystlomme, en nyhed på den tid. Langslipset, der bliver til det moderne slips i 1920’erne, skildres også. 
Share

Skrevet i: Kunst, Leben Tags: historie Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026