
Fundamentet for nutidens klassiske tøj
Man må kende 1800-tallets herremode for at forstå jakkesættets gradvise fremvækst, forandring og iboende stilistiske muligheder. Det har jeg sagt før, og nu vil gerne eksemplificere det.
Desuden kan det være, man lander på et museum med gamle skilderier, og så er det behændigt at kende til herremoden i 1800-tallet for at lirke de meget mørkklædte og umiddelbart kedeligt klædte mandspersoner op.
Jeg er stærkt inspireret af SMK Open. Endelig, 30 års efter opfindelsen af the World Wide Web, har Statens Museum for Kunst scannet en stor del af deres kunstsamling og lagt den frit tilgængelig online – på www – under navnet SMK Open.
Find hvad du søger
Det kan være uoverskueligt at søge i samlingen, hvis man ikke ved, hvad man leder efter.
Men det gør jeg: Jeg leder i den righoldige samling af malerier fra 1800-tallet, hvor mænd optræder. De fortæller en verden om herremoden før jakkesættet, 1800-tallets herremode, fundamentet for alle os, der kan lide klassisk herremode.
Skødefrakkernes århundrede
Generelt stod den på skødefrakker i 1800-tallet, specifikt tre modeller:
- Kjol (tail coat)
- Frakke (senere diplomatfrakke, frock coat)
- Jaket (bonjour, morning coat, cut-away)
Kjol’n eller kjolen var i begyndelsen af 1800-tallet en hverdagsfrakke. Man havde taget ridefrakken og gjort den til borgermandens fremmeste tøjdel. De brat afskårne skøder foran karakteriserer den. Beau Brummell er eksponent nr. 1.
I 1820’erne groede frakkeskøderne til foran og 1800-tallets mest berømte frakke tog form. Sidst i 1800-tallet fik den navnet en diplomat(frakke). Ørsted, H.C. Andersen og C.F. Tietgen er blandt dem, der er males i en “frock coat”, som englænderne kalder frakken med de omsluttende skøder.
Da frakken tager over i 1820’erne og 1830’erne, bliver kjolefrakken – i sort udgave – til fint aftentøj. Vi har den den dag i dag i kjole og hvidt.
Det er også på den tid, at en bonjour skiller sig ud. Den har afrundede skøder foran. Sidst i 1800-tallet døber man den en jaket. Jaketten er et lidt mindre formelt alternativ til diplomatfrakken.
I alle tre tilfælde har man en høj hat på hovedet.
Bowlerhatten, der dukker op i 1850’erne, bliver jakkesættets hat.
Skønt jakkesættet allerede ses i 1850’erne, er det først i 1890’erne, at det overvinder diplomatfrakke og jaket og bliver byherrens dagtøj.
En kunstner på vandring – af Jørgen Roed (1832)

Maleren og litografen P.H. Gemzøe – af Christen Købke (1833)

Ole Jørgen Rawert, direktør i kommercekollegiet og industrihistoriker – af C.A. Jensen (1839)

Siddende mand i Bangsbo bakker i Vendsyssel 22. maj – af Martnus Roerbye (1833)

Dyremaleren Christian Holm – af Christen Købke (1834)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll – af Wilhelm-Marstrand (1834)

Maleren Constantin-Hansen – af Wilhelm-Marstrand (1862)

Kunsthistorikeren N.L. Høyen – Wilhelm Marstrand (1868)

Portrætmaleren Nils Kryger – af Richard Bergh (1883)


Skriv et svar