Overkorrekt ved et kirkebryllup
Man hører ikke sjældent, at en jaket (morning coat), kjolesættets pendant om dagen, er det helt rigtige at iføre sig, hvis man giftes i kirken.
Men er den – i Danmark?
Arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, der var særdeles vidende om påklædning også, grundede tillige over spørgsmålet.
“[V]i drøftede kirkebryllupper, om det ikke burde være obligatorisk, at brudgommen var i jaket som ved fashionable engelske bryllupper,” skriver han i sine essayistiske erindringer Med mange venlige hilsener (1971).
Desværre fortæller Steen Eiler Rasmussen ikke, hvad deres konklusion blev.
Men jeg svarer gerne: En jaket til et kirkebryllup i Danmark er overkorrekt.
Pas på engelsk tradition på dansk jord
Reglen er som bekendt, at engelske tøjnormer har en ganske særlig status inden for herretøj, i særlig grad klassisk herretøj. Enhver tøjkyndig person er vidende om dette forhold, og når der skal dømmes om rigtigt eller forkert i herretøj, sker det med engelsk tradition i baghovedet.
Det er altsammen fint. Jeg er selv med på holdet. Problemet opstår, hvis man forelsker sig i sin viden om engelsk tradition og applicerer den blindt til højre og venstre, blandt andet på dansk jord. Da risikerer man at forcere et kostumebal, en kunstfærdighed frem i stedet for at fremelske og løfte netop en tradition.
Der skal således være noget at bygge på. I Danmark har vi kjolesæt, uniform, habit og smoking, der kan arbejdes med, de dragter er vores fest- og selskabstøj. Jaket, og endnu mere fremmed, city-dress, har vi traditionelt ikke dyrket. De dragter udfolder sig mere naturligt og troværdigt på den engelske halvø eller eventuelt i Spanien, Frankrig eller Japan, hvor man også har benyttet jaket til kirkebryllup og andre fine dagbegivenheder.
Frederik 9.
Det halvbondske danske kongehus skal man passe på med at bruge som pejlemærke udi sartorielle forhold, men det er alligevel sigende, at man finder få foto af Frederik 9. i jaket. Han foretrak sin søofficersuniform over alt, eksempelvis til eget bryllup.
De foto, der findes af Frederik 9. i jaket, viser ham i selskab med udenlandske repræsentanter, blandt andet Hertugen af Windsor (dengang Prinsen af Wales).
Man kan naturligvis forandre en tradition. Men nemt er det ikke. Trækker man først i en jaket som en englænder, følger en række spørgsmål: Skal vi også køre i Rolls Royce til og fra kirken? Skal vi spise “pudding” til dessert? Med videre. Stilen må hænge sammen for at bestå.
Den danske løsning til et kirkebryllup
Rådet må derfor være, at man ved et kirkebryllup i Danmark tager bestik af dansk tradition og forsøger at forædle den, inden for påklædning: iklæde sig en virkelig velsiddende blå habit, en kridhvid, glat skjorte og højblanke sorte lædersko.
Smoking kan man tage på om aftenen, aldrig i kirken.
Jeg var til et bryllup i Norge for nogen år siden, hvor der til min store overraskelse var flere i jaket (eller sjakett, som det skrives her).
Ved 17. maj fejringerne (altså markeringen af nationaldagen i Norge), er kongefamiliens mandlige medlemmer også traditionelt iført jaket, mens kvinderne typisk er iført folkedragt – noget der egentlig giver fin mening, når man tænker sig at det er en formiddagsfejring.
Om nordmændene har stærkere bånd til de engelske traditioner har jeg desværre ikke viden nok til at spekulere i, men det at man har en stor, folkelig heldags-fejring hvert eneste år, kunne nok være med til forklare, hvorfor de finere lag har valgt jaketten som beklædning.
Tak, interessant. Jeg tror, at Norges kongefamilie (samt undersåtter) kan være lidt mere påvirket af engelsk tradition, fordi Kong Olav både var født i England og var i eksil der under krigen. En tanke, man kan få, da.
Det er også værd at bemærke den markante forskel i de to kongeliges buksesnit. Hvor den engelske kronprins bestemt var en trendsætter med sine moderne vældige vidde bukser, så ligner kronprins Frederik et levn fra 1910’erne og 1920’erne med sine smalle ben. Det er nok værd at bemærke at Frederik 9. heller ikke var den helt store tøj-jon.