Halvt vågen og halv blundende går jeg og noterer stilfejl på min vej, hos omgivelserne, men også mig selv. Det er typisk noget med proportioner og farver, hvor der rammes ved siden af og stilfejl opstår.
1. Skjorteflip og slipseknude matcher ikke
Mødet mellem slipseknude og skjortekrave er et eksempel på proportioner. Skjortekravens højde og flippens snipper skal som det første passe til ansigtets størrelse. Dernæst skal den knude, man binder, passe. Typisk er problemet her, at knuden bliver for stor i forhold kravebåndets højde og snippernes længde. En lille knude kan også gå til en stor krave, tillige en cutaway, som kong Charles viser.
Et nyere problem, jeg har observeret, er, at kravebåndet bliver for højt foran og rammer adamsæblet. Jeg beder selv skjortemageren om 2.5 cm foran i stedet 3 eller 3.5 cm, der for mig at se egner sig bedst til den langhalsede.
2. For lav buksetalje
Bukseproducenterne er heldigvis begyndt at fremstille bukser med klassisk høj talje igen. Men der er endnu mange habitbukser i omløb med “low rise”. De gør ingen en tjeneste. Ben bliver for korte, overkrop for lang.
3. For kulørt
Jeg er jo stor fortaler for, at man prøver sig med farver og mønstre. Men det kan også blive for meget. Man skal vare for sig for at være nonchalant, hvis man går holmgang, som den kulørte sti er. Som betragter bliver man stresset.
4. For kedeligt
Præmieeksemplet må være et koksgråt jakkesæt med en lyseblå skjorte uden slips, hvis man skal beskrive kedelig klassisk tøjstil. Desværre er netop det eksempel, eventuelt varianten med hvid skjorte, som er marginalt bedre, meget yndet i Danmark. Hold op med det!
5. For smalt
Modependulet svinger, og den oversmalle tøjstil er på retur. Men mange sidder fast i den. Hvorfor? Tillad nu bukserne lidt mere vidde. Tillad dem at være figurskabende, så elegance kan opstå.
6. Tilbehør og tøj hænger ikke sammen
Man kan bære store ringe på fingrene og armbånd, sågar en ørering, men det er ikke bare noget, man gør. Man må finde en balance, som hvis man vover sig ud i mønstre og kulører. Siger man A, må man også sige B, er de bevingede ord. Ringene må understøttes af tilsvarende livligt tøj.
7. Upudsede sko
“Jeg skifter sko flere gange om dagen. Bukser, der er for lange, og upudsede sko er det værste, jeg ved!” har den afdøde svenske herreskrædder Christer Götrich, som syede for den svenske konge, udtalt i et interview engang.
Det lyder banalt, men den gamle skrædder gør ret i at flage proplemet. Man må være opmærksom på sine sko, først og fremmest skosnuden, dernæst sålkanten, som også skal sværtes ind og ikke tone indtørret frem. Rukindssko er en lidt anden historie, men sko af boxcalf skal man altså være over, før man stikker fødderne i dem.
8. For lange bukser
Jeg er meget forsigtig med at kritisere engelske skræddere – det skulle nødig ende i fadermord, men Christer Götrich har en pointe: Pas på lange bukser. Problemet er ganske vist undtagelsen i dag, men engelske skræddere har stadig det med at gøre bukserne en halv til en hel tomme for lange, medmindre man påpeger over for, man ikke vil have det sådan. De engelske skræddere er skrækbange for, at man viser strømper, idet man går. De accepterer hellere, at bukserne knækker tungt på skoene, når man står ret op.
Forkert, mener jeg (og de italienske skræddere).
Med hensyn til bukselængden: Er løsningen ikke at skære buksebenene så skråt forneden, at de knækker ganske let fortil, men samtidig bagtil slutter pænt til og dækker mest muligt af skoens hælkappe – især hvis fodvidden er forholdsvis stor? Og er det i bekræftende fald et vanskeligt arbejde at udføre? Jeg spørger, fordi jeg normalt forsøger at tilforhandle mig noget i den retning hos skrædderen, men fornemmer en vis vægring. (Min fodvidde er som regel i omegnen af 22½-24 cm, og jeg plejer ikke at bruge opslag).
Savile Row-skræddernes bukser er lange, fordi de simpelthen har dem længere, både foran og bagved. Men ja, man kan afhjælpe problemetikken ved at klippe bukserne skråt nederst, så de er lidt kortere foran. Nemt uden opslag, lidt mere delikat arbejde med. En Savile Row-skrædder har gjort en kunst ud af det: https://denvelklaedtemand.dk/2021/03/bukser-med-sartoriale-detaljer.html
Britiske uniformer laves (I hvert fald officerernes) med skrå afslutning.
At gøre det med opslag, er endog meget vanskeligt – jeg har engang vundet et væddemål med en meget estimeret Savile Row skrædder, om hvorvidt det kan gøres – han benægtede det indtil jeg viste ham hvorledes….
Jeg ved, at Peter Unden laver noget, som han kalder “engelsk opslag”. Dette skulle forsøge at lave et lettere skråt opslag, der modvirker det tunge knæk foran.