
Fem år på Savile Row
Tro mig, der findes en skrædder i Danmark, der er udlært på Savile Row. Hun hedder Tara Hansen og holder til i Lemvig.
Hun gik på tekstilformidleruddannelsen i Viborg fra 2006 til 2009. Siden blev hun også uddannet beklædningshåndværker på EUC-skolen i Sønderborg.

Derefter drog hun til London, hvor hun kom i lære hos Kathryn Sargent. Efter fem år i Kathryn Sargents skrædderi på Savile Row kunne Tara Hansen i 2019 erhverve sig svendebeviset på, at hun nu var “coat maker”, jakkeskrædder.
I England er herreskrædderiet således opdelt i specialer. Man er enten specialist i at sy jakker/frakker, bukser eller veste, eller man har specialiseret sig i at tilskære stoffet.
Det er både godt og dårligt. Det gode er, at man som kunde alt andet lige modtager en påklædning, hvis enkeltdele alle er forarbejdet af netop en specialist. Det dårlige er, at specialisterne skal koordinere og tale samme sprog, for at påklædningen bliver en helhed. Eksempelvis må der være en knivskarp opgavefordeling mellem tilskæreren og jakkeskrædderen. Ellers pibler misforståelser frem, der slår ud i habitten.
Et andet problem er, at når vi får en udlært jakkemager som Tara Hansen hjem til Danmark, får vi ikke samtidig en “cutter”, en tilskærer.
Det problem talte jeg med Tara Hansen om for et par år siden, hvor hun var ærlig om, at hun først nu, efter at have åbnet sit skrædderi i Lemvig, skulle til at lære sig tilskæringskunsten. Selv om hun havde siddet fem år på den berømte gade i London, er opdelingen mellem disciplinerne så rigid, at hun ikke havde stiftet det mindste bekendtskab med at optegne og klippe mønstre og stoffet til jakke, bukser, vest med videre.
Hvordan er det gået med tilskæringsskunsten?
Status i 2024

Jeg ringede til Tara Hansen for at få en opdatering på situationen.
Hun fortalte, at hun havde fået gang i mønsterudarbejdelse til dametøjet med hjælp fra en konstruktør i Viborg.
Mønstre til herretøjet er hun også begyndt på, men ikke nået nær så langt.
Hendes udgangspunkt er tyske Rundschau, der i dag tilbyder den mest komplette palet af mønstre til herreskrædderi.
Praktisk set skal man skal have et grundsystem som tilskærer, som man forstår og er fortrolig med, om som man så tilpasser til den pågældende kunde. Det tager tid, ja, år at tilegne sig et mesterskab i at udvikle, raffinere og tilpasse sit tilskæringsystem.
Mindre kan dog gøre det, også set fra kundens synsvinkel. Man kan fint bestille et jakkesæt, jakke eller frakke hos Tara Hansen i dag. Man skal bare være opmærksom på situationen: at tilskæringsdelen ikke er på Savile Row-niveau, men begynderstadiet.
Forarbejdningen er til gengæld på Savile Row-niveau. Tara Hansen forarbejder nøjagtig, som hun har lært i London, siger hun, blandt andet med solidt, håndstafferet brystparti og skulder med roping.
Hun tilbyder også made to measure gennem et engelsk firma, der fremstiller i EU. Desuden kan man bestille skjorter og tørklæder hos hende.
Prisniveau m.m.
Tara Hansen bruger klassisk engelsk stof til sit skrædderi. Prisniveauet er også den klassiske skrædderpris med 25.000 kr. for en jakke og 31.000 kr. for et todelt jakkesæt. Det er måske i den høje ende hos en skrædder, der godt nok kan sy en jakke som på Savile Row, men har begrænset tilskærererfaring. På den anden side er det bestemt en rimelig pris for klassisk herreskrædderi. Jeg antager, Tara Hansen simpelthen har udregnet priserne ved at lægge de timer sammen, hun skal bruge på arbejdet.

Jeg skriver til dig, fordi jeg undrer mig.
Jeg har fulgt dig i mange år og synes det er seriøst og godt det du skriver. Jeg bliver orienteret om alt det jeg burde gøre og så må jeg vælge fra og til.
Det lykkedes mig også at deltage i et af dine arrangementer på Frederiksberg for et par år siden hvor vi hilste på hinanden.
Nu er det jeg læser om dine præsentationer af skræddere rundt omkring. Senest er det flere der er uddannede dameskræddere, men også gerne vil lave herre skrædderi.
Spørgsmålet er: Har du noget i mod Mott på Århusgade? Så vidt jeg husker har du aldrig nævnt hende, og måske, hvis du har er det i hvert fald længe længe siden.
Jeg fik syet en jakke hos hende og snakkede generelt om materialer og historier med hende. Min mor var væverske og jeg har vokset op med håndvævede ting og alt sådan noget kunststopning, hvis man slog hul på bukserne som dreng.
Hun overtog jo forretningen efter Wennerwald, som jeg også havde været inde hos.
Hun fortalte at hun har et sæt (Ikke færdigt) hængende i kælderen. Det var til lille Kurt Thorsen, men da hun overtog, ville han ikke have det da “kvinder” ikke kan lave skrædderi i hans øjne.
Nå men spørgsmålet er: Det med Mott? Hun er jo fuldtidsskrædder, ingen reparationer, laver kurser og ser ud til at have en solid forretning. Hvad er det med hende?
Hej Per
Det kunne godt være, at et nyt besøg hos Karina Mott er på sin plads. Jeg har jo været forbi hende før og omtalt hende, men for et stykke tid siden, se https://denvelklaedtemand.dk/?s=mott
Der er også Sten Martin Jonsson og Gisle Rosenløwe, som kunne være relevante at besøge. Førstnævnte har jeg også været forbi tidligere, se https://denvelklaedtemand.dk/?s=jonsson
Sidstnævnte har hidtil takket nej til et besøg.
Mht. både Karina Mott og Sten Martin Jonsson er der det forhold, at et nyt besøg ideelt bør være en opfølgning på de tidligere besøg, hvor vi fulgte tilblivelsen af jakker hos dem: Er de blevet bedre skræddere? Givetvis, men hvordan konkret?
Så hvis du eller en anden vil lade mig følge processen hos dem, og skrædderne er klar, er jeg klar.