Gentlemantraumet
Gentlemanden gemmer sig i herreværelset, mens vi boltrer os i klassisk herremode. Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre af ham. Vi kan lide jakkesæt, nystrøgne skjorter og fede silkeslips som ham, men vi kvier os ved at tage selve gentlemanrollen på os. Idealerne er skræmmende høje, og ville vi ikke falde komiske ud, hvis vi opførte os som gentlemænd i dagens samfund, hvor sejren vistnok stråler så meget mere klart end en ærefuld adfærd?
Fat mod, Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet er gået ret på vores gentlemantraume. Det sker i hans bog Den perfekte gentleman, som er udkommet i dag. I bogen nærobserverer han den danske gentleman både i og uden for herreværelset fra 1870 til 1914, en periode, hvor gentlemanidealet befinder sig i zenit over det danske samfund. Gentlemanden, om vi vil det eller ej, står med Mikkel Venborg Pedersens værk nyslået frem foran os, så vi må forholde os til ham og hans fordringer. Ikke flere gemmelege.
Mikkel, hvordan opstod ideen til bogen Den perfekte gentleman?
Jeg overtog ansvaret for Nationalmuseets dragtsamling for fem år siden, den meget store og verdensberømte dragtsamling, vi har. Den er særegen ved at være meget stærk på mandsdragter. Så jeg tænkte, jeg måtte sætte fokus på den del af samlingen.
Jeg kunne da have forfattet en klassisk dragtbog, der beskrev mandstøjet. Men det havde jeg ikke lyst til. Jeg tænkte, det ville give en meget bedre forståelse af mandsdragten, hvis jeg skrev bogen som en kulturhistorie og satte mandsdragten ind i tiden.
Med den helhedorienterede tilgang blev gentlemanden – den perfekte gentleman – omdrejningspunktet i bogen. Han var en tankefigur overalt i samfundet i slutningen af 1800-tallet. Mænds påklædning dengang kan ikke forstås uden at forstå idealet om gentlemanden.
Hvem var den perfekte gentleman?
Den ældste beskrivelse af en gentleman siger, at en gentleman er en, der besidder jord, men ikke titel, altså en ydre beskrivelse af gentlemanden. Her kan gentlemanden reelt være et dumt svin.
Men ellers har man lagt vægt på gentlemandens indre værdier. Man ser dem allerede i 1400-tallets store digtning.
Længst tilbage udspringer gentlemanden af en kristen forestilling, den tilgivende kristendom. Det ligger i ordet “gentle”, blid, gentlemanden er en blid mand.
Samtidig er gentlemanden en stærk mand, et karaktertræk, som nok kommer fra den romerske stoicisme, der handler om at begå sig i verden med en fornem ro og distance.
Forestillingen om den middelalderlige ridder bliver ekstremt vigtig i 1800-tallet. Tag Sir Walter Scotts Ivanhoe fra 1819. Da får vi føjet til, at gentlemanden skal være god over for kvinder, nærmest på en kysk manér.
Mere konkret set er gentlemanden høflig, dannet, ofte veluddannet, uafhængig, selvstændig. I det ydre har vi, gentlemanden også er velklædt, en næsten pertentligt klædt mand. Jeg nævner i bogen, danske herregårdsejere kunne gå lidt “shabby” rundt, men der var klare grænser. Deres skjorter var målsyede og rene.
Skjortens hvide linned bliver i det hele taget et vigtigt symbol, for hvis det ikke er ordentligt, propert og rigtigt, kunne det pege på en moral, der heller ikke hang sammen. Det ydre spejler det indre, mente man.
Samtidig ligger det i påklædningen, at den kan være med til at opdrage det indre, som vi kender fra vendingen “klæder skaber folk”.
Hvorfor nåede gentlemanden et højdepunkt i slutningen af 1800-tallet?
Jeg tror, det havde at gøre med, at gentlemanden kunne bringe manden gennem en tid, hvor forandring var en tilstand. Vandring fra land til by, økonomisk fremgang, demokrati, og ikke mindst ny teknik skød af sted.
Gentlemanden står umiddelbart i modsætning til den bevægelse med sine romantiske og historiske forestillinger. Men han har reelt haft et solidt holdepunkt i sine gamle forestillinger.
Han – gentlemanden – så i hvert fald ingen modsætning. Det hængte fuldstændigt sammen for ham. Han kunne være i sit herreværelse med telefon og gasbelysning og samtidig sidde i mørkt egetræ og have en rustning stående i hjørnet.
Det er en pointe, at gentlemanidealet i samfundet spredte sig hinsides eliten. Nye aktiviteter som sport og spejderbevægelser og en ny værnepligt katalyserede gentlemanden som ideal i store dele af samfundet.
Hvordan blev man den perfekte gentleman?
Man siger, det tager tre generationer at lave den perfekte gentleman. I Danmark kunne det gå lidt hurtigere. Der var først en indre skoling, de mange ting, der sker i hjemmet, som hvordan man omgår tjenestefolk og bordskik. Så var der skolerne, som var drengeskoler. Så skulle man springe soldat efter Grundloven. Og så blev man måske officer, som var en stand, der var meget præget af gentlemanidealer.
Derefter skulle man måske på universitet. Så når man blev 30-35 år og kunne gifte sig, var man så at sige færdigbagt.
Hvordan ser du forholdet mellem gentlemanden og kunstneren?
De fleste kunstnere sprang ud af gentlemankredse – og familier. De skilte sig ud, kunne nok gå på tværs, men sjældent for alvor. Det er ligesom, når drenge i perioder vil skille sig ud med hestehale, og så gør det i flok … Stærkere modbilleder til gentlemanden fandt man i socialisterne og til dels grundtvigianere, der hyldede bondestandens idealer.
Var der ikke nogle konflikter mellem grupper, der efterstræbte gentlemanidealet?
Det var der, dog mere i England, hvor lagdelingen af samfundet var mere udpræget. I Danmark blandede borgerskab og landadel sig. Men der var forskel – om du havde aner, om du havde adgang til hoffet med videre. Der var så måder, man bragte opkomlinge i form, for eksempel gullaschbaronerne under Første Verdenskrig. Man ser det i de mange manualer fra dengang som Emma Gads, som skrev de fornemste.
Hvordan kunne man egentlig leve op til det høje gentlemanideal?
Mit indtryk er, mange faktisk bestræbte sig på det, også i forretningslivet. Et ord var et ord, en gentleman agreement holdt og så videre. Det var også derfor, at Alberti-skandalen i 1908 blev så spektakulær, hele tiltroen til samfundets gentlemanelite blev rystet.
Hvordan ser du på brydningen i tøjet i slutningen af 1800-tallet?
Jakkesættet var et eksempel på det moderne, det hurtige, det fremskridtsvenlige, sportens verden. Det var det, de unge tog på til daglig. Skulle det være endnu hurtigere, tog de sportsdress med norfolk-jakke og knæbukser på.
Skødefrakkerne var 1800-tallets tøj, et udtryk for den ældre tid og soliditet. Derfor holdt højfinansen nok fast i diplomatfrakken. Du færdes på en roligere måde, hvis du er i skøder, sagde man.
På bogens forside har jeg en mand i moderne tøj, en smoking, der dengang i 1903 var ny i forhold til kjolesættet.
Du nævner kjole & sort i bogen – hvad er det?
Kjole & hvidt, som vi stadig har i dag, var til den fulde galla, mens kjole & sort var mindre formelt. Dragten indeholdt en enkeltradet sort vest og en sort sløjfe. Man brugte kjole & sort meget, især ude på landet og landets herregårde. Man kunne dog ikke danse i kjole & sort. I dag opfatter vi kjole & sort som sær mellemform, men dengang var stilen altså helt naturligt.
Hvad var det med hattens symbolik?
Du kunne kende en mand på hans hovedbeklædning, fuldstændigt. Specielt en gentleman gjorde meget ud af hatten, både dens udseende og brugen af den. Det var en en hel sociologi.
Gentlemænd øvede sig hver dag på Østergade – Strøget, som vi siger i dag – fra Kongens Nytorv til Købmagergade, hvor de promenerede og kom på hat med andre gentlemænd og derigennem dannede forbindelser.
Og hvad var der er andet vigtigt tilbehør?
Lommeuret. Det var måske det stærkeste signal ved siden af hatten. Unge mænd fik det første i stål eller sølv ved deres konfirmation og siden endte de med et guldur. Du kan se urets betydning på malerier og fotografier fra dengang. Mænd skubber jakken til side, så du får udsyn til ur og kæde.
Stok og sko er andet vigtigt tilbehør, men ikke så kritiske som hat og ur, sålænge de er i nogenlunde kvalitet og velholdte.
Hvad er forskellen mellem den perfekte gentleman i byen og på landet?
Næsten ingen i et land som Danmark. Du skal være god til ride på landet og begå dig blandt andre folk og et stort personale. I byen lægger man mere vægt på akademiske meritter. Men det er samlet set nuanceforskelle. Borgerskab og adel blandes bogstaveligt i adskillige giftermål.
Hvordan klarede gentlemanden Første Verdenskrig?
Gentlemanden overlevede ikke nedslagtningen af tusindevis af unge mænd. Især ridderdyrkelsen forsvandt. Idealet var for naivt.
Gentlemandens høflige og dannede væsen og det at kunne håndtere tiden fortsatte, indtil det fik endnu et skud for boven med Andens Verdenskrig og derefter 68-oprøret. Men det forsvandt ikke helt. Vi har Ivanhoe og Prins Valiant i 1980’erne som drengehelte, og i dag har vi Harry Potter, som jo også er ret meget en gentleman.
Men som idealgestalt overlevede gentlemanden ikke Første Verdenskrig.
Er der plads til gentlemanden i dag?
Der er andre idealer i dag, men man skal ikke tage fejl. Der er faktisk en del mænd, der stadig opdrages i gentlemandens ånd af deres fædre. Jeg oplever også en interesse for den høflige, dannede fremtræden. Mange yngre mænd har under mit arbejde med bogen spurgt til, hvem gentlemanden er. Hans påklædningsmæssige udtryk, som du selv er eksponent for, har jeg også oplevet en voksende interesse for.
Hvordan passer gentlemanden med tidens præstationsorienterede karrieremand?
Det er rigtigt, at den karikerede karrieremand ikke er særligt blid, mens gentlemanden netop har en blid side. Så der er måske noget der.
Kvindens rolle er dog nok så væsentlig for at forstå gentlemandens muligheder i dag. Kvinden vil gerne have, man holder døren og trækker stolen ud, men vil ikke placeres med børnene derhjemme eller som ugift tante i gentlemandens hjem. Så der er ikke plads til hele gentlemanden anno 1900 i dagens kønsrollemønstre.
Formalia om bogen Den perfekte gentleman
Den perfekte gentleman – Mænd, stil og idealer i verden af i går
Skrevet af Mikkel Venborg Pedersen
Udgivet i marts 2018
Hardcover med halvbind
ISBN: 9788712056300
432 sider
Pris: 349,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Foto: Den velklædte mand
Interessant kulturhistorisk gennemgang her.
Bogen giver nok et noget fyldigere indtryk af den venlige og jordejende gentleman.
Kvindebevægelsen har slået både manden og gentlemanden ihjel. Han er blevet blød og bøjelig uden karaktertræk som identificerer ham som pålidelig og trofast.
Trist.
Det fine spil kønnene imellem er udvisket eller er blevet grovkornet.
#metoo bevægelsen har givet gentlemanden det sidste spark.
Miljøet har dog givet gentlemanden en chance.
Han må vedkende sig sit miljø, uden at snobbe nedad.
Dejligt at møde et mandfolk, som ikke taber personlighed ved at være både velklædt, veltalende og høflig i en tone af charme og humor. Selvhøjtidelige mænd er ikke til at udholde.
Kære Jane von Rathsach,
#metoo handler direkte om seksuel chikane, og hvis dette er nødvendigt for en gentleman, så er han ikke rigtigt ‘gentle’, vel?
venlig hilsen,
En herre, der ikke ser noget problem med at være gentleman og samtidigt støtte til mine ærkefeministiske veninder.
Hvilket fint interview og så fint, at vi kan se sådan et værk på dansk. Kjole og sort havde jeg ikke hørt omtalt før. Minder det ikke om tjenerens tøj?
Tjenerens eller butlerens tøj ville tit bestå af jaket, kjolebukser, sort vest og sort sløjfe, jf. 90-års-fødselsdag. Så lidt anderledes end kjole og sort
Kjole og sort er brugt i visse loge-kredse. Man skal være bevidst om denne kontekst, og de eventuelle misforståelser det kan give årsag til.