Emma Gad om tøj og påklædning til mænd

Du har hørt om Emma Gad (1852-1921).

Hvad sagde Emma Gad egentlig om tøj og påklædning til mænd?

Emma Gad ville fremme ro, orden og renlighed

Ikke så meget, direkte da, for herretøj skulle ikke spille nogen stor rolle. Hun så det sådan, at mandens tøj først og fremmest skulle være korrekt, passende traditionen, og så skulle manden være renlig.

“Det væsentlige ved Paaklædningen baade for Damer og Herrer er ikke Elegance, men Omhu og Renlighed og især en bestemt Viden om, hvilken Art af Paaklædning der passer til Klokkeslettet og Lejligheden,” som kun opsummerede i sidste værk, Takt & Tone, fra 1918.

Hun lukkede dermed for enhver leg i tøjet. Leg var farlig, den kunne stille forfængelighed til skue.

“Man skal aldrig være lapset eller gøre sig fortjent til Benævnelsen »Modenar«,” som hun formaner fornuftigt nok i det tidlige værk Man skal aldrig, men også meget restriktivt.

Emma Gad er ganske enkelt lidt kedelig tøjmæssigt.

Når det er sagt, noterer jeg flere betragtninger i Emma Gads værker, flere diskret humoristiske, om hvordan man bør gebærde sig, som kan bruges til at tænke over, hvordan vi anvender tøj stilfuldt også i dag. Lad os se på dem. Mine kommentarer undervejs i kursiv.

Man skal aldrig (1886) – Emma Gad om tøj og påklædning til mænd

Den bog af Emma Gads bøger, der rådgiver mest håndfast, er Man skal aldrig fra 1886. Den er en fri oversættelse af nedskrevne engelske etiketter i datiden. Som i hendes senere bøger er der kun smuler at finde om tøj. Det meste går på, hvordan man bør opføre sig. Klip fra bogen:

Man skal aldrig gå med Selskabsdragt om Morgenen eller før Middagen.

Med selskabsdragt tænkes der på (sort) kjolesæt eller smoking. 

Man skal aldrig være forsømmelig med sin Persons Renlighed; i dette Kapitel syndes der oftere, end man skulle tro.

Man skal aldrig gå med smudsigt Linned. Man skal være yderst nøjeregnende i denne Henseende.

Man mindes Beau Brummells ord om “ingen parfume, men hørlærred, masser af det og vasket på landet.” 

Man skal aldrig være uordenlig. Punktlighed er den største af de underordnede Dyder.

Man skal aldrig være skødesløs med Enkeltheder ved Toilettet. Mange Mennesker, der er ganske pilne i andre Detailler, går med sortrandede Negle. Dette er afskyeligt.

Man skal aldrig knibe Øjnene til for de små Hår, der stikker frem af Næseborene og Øreåbningerne – det er små Toiletteanliggender, som man ofte overser.

Frem med næsetrimmeren.

Man skal aldrig rense Ører, Næse eller Negle i andres Påsyn. Renlighed og Punktlighed med alle menneskelige Ting er aldeles nødvendig, men Toiletteanliggender bør kun ordnes i Sovekammeret.

Man skal aldrig bruge Hårfarver. Farven bliver aldrig naturlig, og den skuffer ingen.

Man skal aldrig bruge Hårolje eller Pomade. Tidligere var det almindeligt at bruge sådant, men nu skal man helst undgå det, da det anses for upassende og i alt Fald ikke er renligt.

Man skal aldrig gå med Klæder, der har skrigende Farver eller afstikkende Mønstre; Man skal aldrig – det gælder navnlig den mandlige Læser – gå med noget, som er »smukt«. Hvad har Manden med smukke Ting at skaffe? Man bør vælge rolige Farver og diskrete Mønstre, og man bør ikke antage noget Snit på Dragten, der bringer Figuren til at tage sig mindre ud, end den er. Det er ganske rigtigt, at Mandens Dragt bør være klædelig og tiltalende, og at den bør give Skikkelsen Værdighed; men den må aldrig bære Præg af Lunefuldhed, ikke være udstafferet, ja ikke engang »smuk«.

Spændende. Mandens dragt bør være “klædelig og tiltalende”, men ikke “smuk”. Noget med at holde igen på virkemidlerne. 

Man skal aldrig gå med kulørt Skjorte eller broderet Skjortebryst. Det er jo rigtignok Mode at gå med spættede eller på lignende Måde forbedrede Skjorter om Sommeren; men det er alligevel et Spørgsmål, om det er smagfuldt. Almindeligt hvidt Linned er altid mere smagfuldt.

Av. Jeg har mange kulørte skjorter, og jeg kan lide dem.  

Man skal aldrig gå med sort Klædedragt om Morgenen; man skal i ethvert tilfælde aldrig gå med sorte Klædesbenklæder undtagen i Selskab.

Sorte bukser er selskabsbukser til aftenbrug.

Man skal aldrig gå med Hatten ned i Øjnene eller ned i Nakken. Det første ser pøbelagtigt ud, det sidste bondeagtigt.

Man skal aldrig gå ud med ubørstet Fodtøj. Man må sørge for at få sine Støvler pudsede om Aftenen eller lade dem få en frisk Omgang, inden man går ud.

Husk at pudse læderskoene, når du har taget dem af, og om morgenen, før du tager dem på igen.

Man skal aldrig gå med for mange Smykker, såsom Brystnål eller Ringe. Man har Lov til at bruge Skjorteknapper og Urkæde, eftersom disse Genstande er uundværlige; men jo simplere de er, des bedre.

Mænd skal vare sig for smykker.

Man skal aldrig være lapset eller gøre sig fortjent til Benævnelsen »Modenar«.

Nej, uha. 

Man skal aldrig bruge Slåbrok og Morgensko undtagen i Sovekammeret og til Nød ved Frokosten. Det ville være det værste af alt, om man mødte ved Middagsbordet eller i Selskab i en sådan Uniform. Ikke bedre ville det være, om man kom til Bords eller i Selskab i Skjorteærmer.

Man skal aldrig gå og daske eller dingle. Man må gå oprejst og fast, dog ikke stift; let, men dog værdig.

Man skal bære sine klæder med stil. Det er ikke nok, de er stilfulde. 

Man skal aldrig bøje Knæerne udad eller indad eller slæbe Fødderne efter sig; man skal gå med Skridt, som hverken er affekteret små eller skødesløse men jævnt store og sikre.

Man skal aldrig putte Hænderne i Lommen, og ligeså lidt skal man stikke Tommelfingrene i Ærmegabene på Vesten.

Fru Emma Gad, prins Charles stikker hænderne i sine lommer ..

Man skal aldrig bruge Tandstikker (eller lege med Tandstikkeren) i det offenlige Liv, undtagen man er nødt dertil, og så kun i en snæver Vending.

Man skal aldrig spytte. Er man rask, behøver man slet ikke at gøre det; men man kan ganske vist komme i Vane dermed, så man slet ikke kan lade være. De, der lider af Halseller Brystsygdomme, er jo rigtignok tvungne til at spytte; men hvor andre Mennesker er til Stede, må man benytte Spyttebakken. Spytter man nogensteds på Gulvet, så gælder ingen Undskyldning. Ikke engang på et Fortov bør man spytte, der er jo Rendesten i Nærheden. I Mangel af andet kan man ty til sit Lommetørklæde.

Man skal aldrig fløjte på Gaden, i Forsamlinger eller nogensteds, hvor det kan vække Opsigt eller Forargelse.

Man skal aldrig le overstadig. Man har Lov til at le hjertelig, når Anledning gives, men man kan meget vel le hjertelig uden at brøle.

Man skal aldrig smile eller grine uden Årsag. Man kan smile eller le, når det er vel motiveret, men for Resten bør man holde Munden lukket og forholde sig rolig, De store Ånder er i Almindelighed ikke dem, der ler ad alting og ingenting.

Man skal aldrig pudse sin Næse i andres Nærværelse, når man på nogen Måde kan lade være.

Man skal aldrig gabe, hikke eller nyse i Selskab. Synes man, at et sådant Uvejr trækker op, behøver man blot at holde Vejret et Øjeblik, så går det over.

Man skal aldrig sidde med åben Mund eller hængende Underlæbe. »Luk Munden«! Det er et godt Råd, givet af en lærd Mand, der har skrevet en Bog om dette Emne. Man skal ånde gennem Næsen og ikke gennem Munden; man bør sove med lukket Mund; man skal i det hele taget holde Munden lukket, undtagen når man har Brug for den åben. Af åben Mund kan man slutte til svag Karakter; desuden er den Vane at holde Munden åben ikke uden Fare for Tænderne og Sundheden i det hele.

Man skal aldrig fare med Hænderne over Ansigtet, glatte sit Hår, sno sit Skæg eller i øvrigt befamle sin Person. Man skal holde sine Hænder rolig og have Herredømme over dem.

Man skal aldrig være altfor familiær. Man skal aldrig dunke sine Venner i Ryggen, klappe dem på Maven, puffe dem i Siden eller give dem lignende Beviser på sit Venskab. Man skal aldrig gøre sig skyldig i den Slags Familiaritet og heller ikke tåle den af andre.

Man skal aldrig storme ind i noget privat Værelse uden at være meldt. Man må gå ud fra, at vedkommende muligvis helst vil være alene, og det Ønske må man respektere, selv om han er nok så god en Ven.

Man skal aldrig beholde Hatten på i et strengt privat Kontor. Det kan man ligeså lidt have Lov til som at beholde Hatten på i en Dagligstue.

Man skal aldrig tage en tændt Cigar med sig ind på et Kontor eller Varelager.

Man skal aldrig tage Breve, Regninger eller sligt op, når man ser det ligge på en andens Skrivebord. Man skal aldrig se over en andens Skulder, når han læser eller skriver.

Man skal aldrig i Selskab eller ligegyldigt hvor slå Takt med Fødderne, da det generer andre.

Man skal aldrig tromme med Fingrene på Stole, Borde eller Vinduesruder.

Man skal aldrig stå og dreje med en Stol eller en lignende Genstand, mens man er i Samtale med nogen. Dette Kunststykke er upassende og forstyrrende.

Man skal aldrig nynne. Tilbøjeligheden til at gøre Støj er en Levning fra Råhedens Tider.

Det kommer an på, hvordan man nynner, og hvor der foregår.

Man skal aldrig være krybende overfor overordnede eller uforskammet mod underordnede. I første Tilfælde må man holde på sin Værdighed og Agtelsen for sig selv, i sidste Tilfælde må man tage Hensyn til andres Følelser, ligegyldigt hvilken deres Stilling er.

Man skal aldrig begive sig i Damernes Selskab, mens Ens Ånde endnu lugter af Vin eller Spiritus, eller Skægget endnu dufter af Tobak. Alle Rygere burde være betænksomme nok til at vaske Skægget, hver Gang de har røget.

Heldigt, man ikke ryger.

Man skal aldrig drikke Vin eller Spiritus om Morgenen eller på nogen anden Tid af Dagen undtagen til Maden. Man skal aldrig gå på Skænkestuer. At drikke Brændevin er gement og simpelt samt farligt for Sundheden.

Man skal aldrig tiltale en fremmed Dame uden at tage Hatten af for hende. Taber en Dame sit Lommetørklæde, må man hilse, idet man rækker hende det. Det samme er Tilfældet, når man i en Sporvogn hjælper en Dame at række Pengene til Konduktøren. Alle lignende Småtjenester bør ledsages af en ærbødig om end reserveret Hilsen.

Man skal aldrig gøre sig til en ydmyg Slave af Moden.

Nej, den rolle skal man sandelig aldrig påtage sig. 

Man skal altid (1886) – Emma Gad om tøj og påklædning til mænd

Samme år udsendte Emma Gad den mere muntre Man skal altid. Den var hendes eget værk. Ikke overraskende kunne danskerne bedre forstå og tage imod dette mere humørfyldte skrift. Et par gode strofer, jeg har fundet om beklædning:

Man skal altid betale sin Skræder.

Man skal altid bære sin Hat som man vil — jo galere, jo bedre.

Vort Hjem (1903) – Emma Gad om tøj og påklædning til mænd

I Vort Hjem fra 1903 blev Emma Gad mere nuanceret og fortællende i sine betragtninger. Et par citater:

PINSE
Denne er Udflugternes og de nye Klæders Højtid. Efter den lange Vinter føles en uimodstaaelig Trang til at komme ud mellem de spirende Træer og lysegrønne Buske, men ifølge Traditionen maa det ske under Indvielsen af det nye Sommertøj, og længe forinden arbejdes der Nat og Dag hos Skræddere, Syersker og Modehandlerinder. Jernbaner og Hoteller ere fulde, og i de lysegrønne Skove myldrer det med glade og festklædte Mennesker. Men uheldigvis falder Højtiden paa en lunefuld Aarstid, hvor det nordlige Klima kun alt for ofte viser sig fra den barske Side, og ofte kommer ikke alene de nye Kjoler og Hatte hjem i en sørgelig forblæst og forpjusket Tilstand, men Ejerne af dem med en grundig Forkølelse.

Man kaldte sommerjakkesæt, man afhentede ved skrædderen før sommer, for “pinsesnit”.

AT SIDDE TIL BORDS
Der er ikke mange Forhold, hvor ydre Velopdragenhed saa hurtigt gør sig gældende som ved Spisningen. Velklædte Mennesker, hvis Ydre synes at gøre Krav paa en vis social Stilling, kunne vise de mest umiskendelige Tegn paa mangelfuld selskabelig Dannelse i samme øjeblik de tage Plads ved et Spisebord; de ane ikke eller lænke ikke over, at man ved at spise og drikke grimt ikke alene gør noget, der misklæder en selv, men tillige noget, der paavirker andre i høj Grad ubehageligt.

Takt og Tone – Emma Gad om tøj og påklædning til mænd (1918)

I dag er Emma Gads mest kendte værk Takt og Tone. Bogen indeholder tillige læresætninger om tøj og omgang med mennesker i almindelighed. Hvad angår påklædningen, har jeg fundet følgende ord i værket:

PAAKLÆDNING
Den daglige påklædning bør ikke ringeagtes indenfor Hjemmets Vægge. Hvis alle Medlemmer af Husstanden altid er sirlige og nette i deres Ydre, bidrager det væsentlig til at opretholde Hjemmets gode Tone.

Det er ikke nok at være ordentlig klædt i det offentlige liv. Man skal også være det i privaten. Andet vil være forlorent.

Hav Agtelse for det daglige Livs Skønhed. Mist ikke Omhuen for Deres Klædedragt og Toilette, selv om De lever i Forhold, hvor der ikke er stor Udsigt til at se Fremmede. Især ikke, hvis De er ældre. Et sjusket Ydre kan til Nød passere for den Unge, men er absolut ødelæggende for Den, der er kommen lidt til Aars. Lige saa frastødende som overdreven Forfængelighed og Hang til at være moderne er for den Ældre, lige saa uheldig er Uorden og Mangel paa Appetitlighed i Ydre. Enhver formaar, selv med smaa Midler, at være sirlig.

“Hav Agtelse for det daglige Livs Skønhed”, mit yndlingspåbud hos Emma Gad. 

Emma Gad med sin mand, søofficer (Nicolaus) Urban Gad, filmet af sønnen (Peter) Urban Gad, der dukker op til sidst i filmklippet. Sønnen er tydeligvis mere fortrolig med det nye filmmedie end forældrene. (Klik her, hvis du ikke kan se film)

Det væsentlige ved Paaklædningen baade for Damer og Herrer er ikke Elegance, men Omhu og Renlighed og især en bestemt Viden om, hvilken Art af Paaklædning der passer til Klokkeslettet og Lejligheden.

Et meget asketisk og relationelt syn på påklædning. Hvor er æstetikken og fornøjelsen?

At iføre sig denne Aftenpaaklædning om Formiddagen, saaledes som det ofte gøres af Herrer i festlige Anledninger, maa siges at være en ligesaa ilde anbragt Skik, […]

Det er praktisk paa Indbydelserne at angive, hvilken Paaklædning der skal anvendes for Herrernes Vedkommende, da deres Selskabsdragt jo er en Art Uniformering.

Naar Dragten ikke er angivet i Indbydelsen, kan man forespørge telefonisk.

I hvert Tilfælde gælder det, at Husets Herrer er mindst festligt paaklædte. Det sker endda, at en Vært skifter Dragt fra det mere til det mindre elegante, for at berolige Gæster, der underligt nok kan være forpinte over ikke at være i det rette Antræk. Denne for Kvinder noget uforstaaelige Korrekthedsoptagethed bunder sikkert i, at Mandsdragten i sig selv er saa uskøn, at Korrekthed bliver det eneste forsonende ved den. Er man imidlertid kommen i et Selskab i en ukorrekt Dragt, bør man ved dette som ved alle andre selskabelige Smaa-Uheld tale saa lidt om det som muligt.

Som vært må man ikke sætte de mandlige gæster i forlegenhed ved at være væsentligt finere klædt end dem. Og så konsekvensen, når al stilmæsiig leg forbydes i mandetøjet: mænd bliver optaget af tøjets korrekthed, for der er ikke andet at gå op i.  

Urban Gad filmer sin far, søofficeren, i sit otium. Man bemærker den store flotte cap, knækflippen, det beskedent dresserede slips og den skræddersyede jakke. (Klik her, hvis du ikke kan se film)

ORDENER
Ved et almindeligt Middagsselskab bruges det saa godt som ikke mere at bære Ordener, ikke engang i smaat Format. Det forbeholdes til større festlige Lejligheder. Kun en Roset i Knaphullet angiver, at den paagældende Medborger er i Besiddelse af det af saa Mange eftertragtede Kendetegn paa Samfundets Anerkendelse.
For Hofmænd og Officerer foreligger der et indviklet Ceremoniel ang. inden- og udenlandske Ordensdekorationer, f. Eks. om, hvorvidt en udenlandsk Orden skal bæres ved Nærværelsen af en Potentat fra det Rige, hvorfra Dekorationen er tildelt, o. s. v. Som en Hovedregel kan det kun angives, at man helst skal være tilbageholdende med at pynte sig med Ordener, og at disse i hvert Fald tager sig meget lidt smagfulde ud for civile Herrer om Formiddagen i Forbindelse med Kjole og Hvidt, som man kun altfor ofte kan se det paa vore hjemlige Breddegrader. Der bæres kun Ordensroset i Knaphullet, naar man er iført civil Formiddagsdragt.

DEN MØBLEREDE SOMMERBOLIG
Vis Dem, af Hensyn til de andre Gæster, altid net paaklædt ved Maaltiderne. Sandaler, Strandtørklæder og forblæst Haar bør være banlyst fra en fælles Spisesal.
Bring heller ikke denne løsslupne Form for Paaklædning med ind til Hovedstadens Asfalt ved Hjemkomsten.

CYKLER
For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin Plads. En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Kilder

Tekstcitater og filmklip fundet på en hjemmeside dedikeret til Emma Gad.

Mere

Læs om Lord Chesterfield, faderen til moderne vestlig etikette.